Hvordan finder jeg ud af, om jeg er gravid?
Nogle kvinder kan mærke, at de er gravide, allerede inden en graviditetstest kan påvise det. Andre skal et godt stykke hen i graviditeten, før de mærker graviditetstegn. Hvis du har en mistanke om, at du er blevet gravid, er der flere måder at teste for graviditet:
1. Du kan enten gå på apoteket eller til din læge med en urinprøve, så laver personalet, lægen eller en sygeplejerske en test, og du får svar efter nogle minutter.
2. Lægen kan udføre en gynækologisk undersøgelse. Du skal dog være et par måneder henne, før graviditet kan påvises ved en gynækologisk undersøgelse.
3. Du kan købe en graviditetstest i håndkøb og teste derhjemme. Den nemmeste og hurtigste måde at finde ud af, om du er blevet gravid.
Læs på de næste sider mere om graviditetsteste.