Graviditet » Rygning

Rygning har en meget skadelig effekt på din fertilitet og dit fosters udvikling, trivsel og sundhed. Hvis du ryger under graviditeten, får dit barn mindre ilt og næring. Dels fordi der dannes kulilte, som tager pladsen fra ilt i blodet. Det betyder, at både du og dit barn får mindre ilt. Dels fordi nikotinen i tobakken får blodårerne i livmoderne og moderkagen til at trække sig sammen og mindske ilttilførslen til barnet. Passiv rygning udgør også en risiko for fosteret.

Rygning under graviditeten øger risikoen for:
  • Fertilitetsproblemer: Par, der ryger, har sværere ved at blive gravide. Rygning påvirker både ægløsning og sædkvalitet.
  • Spontan abort: Kvinder, der ryger, har større risiko for at abortere.
  • Misdannelser: Rygning under graviditeten øger risikoen for misdannelser hos fosteret, f.eks. læbe-ganespalte.
  • Dårlig moderkagefunktion: Det betyder, at dit fosters hjerte slår hurtigere, og fosteret får mindre ilt og næringsstoffer. Det giver lavere fødselsvægt. Risikoen for moderkageløsning og forliggende moderkage øges.
  • For tidlig fødsel: Rygning øger risikoen for for tidlig fødsel. Det øger barnets skrøbelighed og modtagelighed over for sygdom.
  • Lav fødselsvægt: Børn af rygere vejer mindre og har mindre organer end børn af ikke-rygere. Det øger barnets modtagelighed for sygdom.
  • Dødfødsel: Du øger din risiko for, at dit barn dør før, under eller efter fødslen, hvis du ryger under graviditeten.
  • Vuggedød: Hvis du ryger under graviditeten og efter fødslen øges risikoen for vuggedød.
  • Sygdom: Rygning under graviditeten og efter fødslen øger risikoen for kolik, adfærdsforstyrrelser, astma, allergi og andre sygdomme. Børn af rygere græder ofte mere.

Hvis du er gravid og ønsker at stoppe med at ryge, så snak med din læge eller jordemoder. Her kan du få gode råd og information om mulighederne for rygeafvænning, enten i form af nikotinerstatningspræparater eller rygestopkurser.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: