Graviditet » Undersøgelser i graviditeten

Når du er gravid, får du jævnligt tilbudt at komme til en række undersøgelser, cirka én gang om måneden. Man vil nemlig sikre sig, at både du og dit ufødte barn har det godt under graviditeten, og at alt udvikler sig, som det skal.

Du vil først og fremmest blive fulgt af din praktiserende læge og af en jordemoder. Når du opdager, at du er gravid, skal du ringe til din læge og bestille tid til den første lægeundersøgelse, som finder sted mellem 6.-10.uge. herefter vil du rutinemæssigt blive undersøgt af læge og jordemoder cirka én gang om måneden indtil 32. uge, og herefter skal du oftere til kontrol indtil fødslen.

Din læge vil give besked til fødested og jordemoder om din graviditet, og du modtager de fleste steder automatisk brev fra din jordemoder med tidspunkt for første besøg. Spørg din læge, hvad praksis er på dit fødested eller ring til fødestedet, hvis du er i tvivl. Du skal som hovedregel regne med, at det er dit ansvar at få bestilt tid til undersøgelserne.

Hvis du venter tvillinger eller flere børn, vil du have brug for flere undersøgelser. Hvis der opstår komplikationerne, vil også have behov for særlige undersøgelser. Din læge eller jordemoder henviser dig til yderligere kontrol hos f.eks. en fødselslæge på fødestedet.

Du må tage din partner med til alle undersøgelser, hvis I har lyst og behov. Det er en god måde for den vordende far at følge med i graviditetens og barnets udvikling.


På de næste sider kan du læse mere om undersøgelser hos din læge og jordemoder.
Forrige side Næste side

Terminsberegner

Den første dag i din sidste menstruation:

Antal dage i din cyklus:

(Mellem 22 og 45 dage)

Antal dage fra du har haft ægløsning til du får din menstruation (luthealfasen):

(Mellem 9 og 16 dage)

Beregn termin

Anslået befrugtningsdato:
Forventet terminsdato:
Så langt er du:
Fødselsgruppe: