Insemination

dorthemus skriver:

Jeg har valgt en åben donor, for det handler da ikke om hvad  jeg har det bedst med  Det vigtigste for mig er, at jeg ikke fratager min datter en mulighed for at kende til sine rødder.

Læs mit svar til Eva og lad også du, være med at få det til at lyde som om jeg ikke ville varetage mit barns tarv blot fordi vi ikke er enige 

Lad venligst være med at få det til at lyde som om jeg ikke ville varetage mit barns tarv, du skriver simpelthen så nedladende nogen gange 

 

Efter MIN mening er det IKKE på nogen måde barnets tarv at det har muligheden for at opsøge en mand der har lagt en klat på en klinik.

JEG ville have valgt at blive insimineret fordi JEG gerne ville have et barn alene! Derfor ville det ligge mig meget meget fjernt at barnet skulle lære en mand at kende som har donere en klat sæt for en slat penge (MEGET sort/hvidt)

Mit barn ville få at vide at det var ønsket og elsket af mig og når/hvis vreden fra barnet ville opstå over at det ikke havde en far, ville jeg fortælle det hvor ønsket og elsket det var!

Jeg kan ikke helt forstå hvordan du har kunne tolke de to sætninger sådan...det undrer mig bare at du skriver ud fra hvad du synes i en sag som vel handler om hvad barnet har det bedst med...men vi er jo alle forskellige...jeg synes det er synd at få et barn som ikke kan opsøge sine rødder og få afklraring og ro på indeni...finde dem selv, hvis de får brug for det. Det handler ikek om at de skal lære en ukendt mand at kende, det mener jeg ikke de skal og ejheller er et behov barnet har..det handler om at barnet/mennesket skal lære sig selv at kende begge dele af barnet og der tror jeg og ved fra undersøgelser der er lavet omkring donorbørn at det er et behov de har. Det handler ikke om de mangler noget følelsesmæssigt og ejheller en far. Det handler kun om barnets jeg.

MHK skriver:

Læs mit svar til Eva og lad også du, være med at få det til at lyde som om jeg ikke ville varetage mit barns tarv blot fordi vi ikke er enige 

Nej vi er bestemt ikke enige.

MHK skriver:

Lad venligst være med at få det til at lyde som om jeg ikke ville varetage mit barns tarv, du skriver simpelthen så nedladende nogen gange 

 

Efter MIN mening er det IKKE på nogen måde barnets tarv at det har muligheden for at opsøge en mand der har lagt en klat på en klinik.

JEG ville have valgt at blive insimineret fordi JEG gerne ville have et barn alene! Derfor ville det ligge mig meget meget fjernt at barnet skulle lære en mand at kende som har donere en klat sæt for en slat penge (MEGET sort/hvidt)

Mit barn ville få at vide at det var ønsket og elsket af mig og når/hvis vreden fra barnet ville opstå over at det ikke havde en far, ville jeg fortælle det hvor ønsket og elsket det var!

 Jeg er enig med dig.

Derudover vil barnet ønske at møde donor lang tid før sit 18. år, og skal så vente i x antal år på at møde en mand, som måske ikke en gang lever eller som er hamrende uinteresseret. Det ville jeg ikke udsætte mit barn for.

Eva. skriver:

Jeg kan ikke helt forstå hvordan du har kunne tolke de to sætninger sådan...det undrer mig bare at du skriver ud fra hvad du synes i en sag som vel handler om hvad barnet har det bedst med...men vi er jo alle forskellige...jeg synes det er synd at få et barn som ikke kan opsøge sine rødder og få afklraring og ro på indeni...finde dem selv, hvis de får brug for det. Det handler ikek om at de skal lære en ukendt mand at kende, det mener jeg ikke de skal og ejheller er et behov barnet har..det handler om at barnet/mennesket skal lære sig selv at kende.

Og hvor ved du fra, hvad barnet har det bedst med?

Personligt ville jeg ikke ønske at kende en mand, min mor var blevet insimineret med. Jeg ville finde det yderst mærkeligt da det ikke engang var en mand min mor kendte 

Så igen, jeg synes ikke det er barnets tarv med åben doner, tværtimod.

KaMa skriver:

Det kan da også være barnets tarv, at en mor ikke vil udsætte det for at møde en fremmed, som "kun" har leveret en klat. Den mor som har valgt sådan, vil måske skåne barnet for at bygge nogle forventninger op, som aldrig kan indfries.

Sådan kan man også se på det

 

Jamen, jeg ser det ikke som forventninger eller et behov om at møde en far...det tror jeg simpelthen slet ikke er det det handler om...det handler om barnet, det at danne sit eget jeg og sin egen identitet...jeg er som jeg er og hvad er jeg kommet af...ganske simpelt...og det er jo ikke et barn der vælger det er et menneske, et voksent myndigt menneske og det mener jeg bør være en ret og det bedste for barnet...også ud fra det jeg har læst om emnet, undersøgelser og ud fra de donorbørn jeg kender.

KaMa skriver:

 Jeg er enig med dig.

Derudover vil barnet ønske at møde donor lang tid før sit 18. år, og skal så vente i x antal år på at møde en mand, som måske ikke en gang lever eller som er hamrende uinteresseret. Det ville jeg ikke udsætte mit barn for.

 

Præcis og jeg tænker i dén grad også på manden her!

Tænk hvis han som 18årig leverde en klat og tænkte " Tja, pyt" til at være åben doner.

18 år efter har han fået etableret en familie og så kommer der en person og siger "Hej, jeg er din datter" -Aaaah, vel?

Ærligt, forstår jeg slet ikke at åben donation er lovligt, der må da være SÅ mange mænd der fortryder hen af vejen 

MHK skriver:

Og hvor ved du fra, hvad barnet har det bedst med?

 

Personligt ville jeg ikke ønske at kende en mand, min mor var blevet insimineret med. Jeg ville finde det yderst mærkeligt da det ikke engang var en mand min mor kendte 

 

Så igen, jeg synes ikke det er barnets tarv med åben doner, tværtimod.

Hvordan kan du vide hvordan du ville have det...din identitet er dannet, dit jeg er den du er...du er ikke vokset op uden at vide noget om din genetiske historie.

Jeg ved hvad jeg ved ud fra den netværksgruppe jeg har med store børn der er donorbørn og ud fra undersøgelser der er lavet om emnet. Og ja, så har jeg jo også selv gjort mig nogle praksiserfaringer.

Jeg tror så der i fremtiden vil ske noget indenfor det her område:

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/01/02/193320.htm

Jeg kan ikke helt forstå hvorfor nogen af jer synes det er synd for barnet at vokse op uden sin bio far? Det er ikke generne der gør ham til far. Når jeg bliver insemineret og jeg efterfølgende finder en fast kæreste, vil han kunne være en ligeså god far som en bio far..

Eva: At det ligefrem er synd for børnene at de ikke er kommet til via åben donor, synes jeg nu ikke.. Vi er nogle stykker herinde som er under medicinsk behandling, og kan derfor ikke vælge åben donor. Skulle vi så helt droppe tanken om at få børn?

Baby-støv skriver:

Det syne jeg ikk er fair a skrive, det bliver jeg en smule støt over.for det har ikk noget at gøre a jeg er gravid med min kæreste....

Sådan har jeg haft det i mange år også, da jeg ingen kæreste havde og ingen udsigt til en kæreste. Så det bliver jeg lidt irriteret over du skriver........

Selvom jeg havde det godt med mine onkler og morfar o.s.v, så er det sku bare ikk det samme...

 

Jamen, da jeg var 22 år, så lå det også meget fjernt for mig at få et donorbarn.

Dermed ikke sagt, at du ville vælge min løsning. Det kan jeg ikke vide.

Nogle gange har man bare en holdning til nogle ting fordi, at man ikke er blevet udfordret til at ændre holdningen.

Selvfølgelig kan det være, at du ville stå fast - også om ti år, hvis du var barn- og kæresteløs.

Måske provokerende at skrive. Vil bare pointere at plan B (at få donorbarn) kan være svær at sætte sig ind i, når man ikke selv har prøvet at stå og mangle de små mennesker.