Insemination

Jeg vil ikke gøre mig uvenner med nogen af jer, men mit svar er helt sikkert nej jeg mener der er en grund til man skal være to for at lave et barn og barnet har ret til både at have en mor og en far at vokse op med!  Så hellere vente til man er 35 til man får sit første barn hvis der skal flere år til man finder den rigtige er sikker på der er en til alle derude et sted

Det er jo ingen garantier for at man kan få børn når man runder de 35. De fleste kan heldigvis, men så er der også dem der af helbredsmæssige årsager vælger at ty til donorsæd. Jeg er 34 og kan ikke bekæmpe virussen der giver livmoderhalskræft, så for mit vedkommende var det ikke et spørgsmål om at vente på den rigtige mand, men om jeg ville have børn eller ej.

Baby-støv skriver:

jeg har stemt nej, da jeg selv er vokset uden en far (dog a helt andre grunde) og det synes ikk er fair overfor et barn kun at have en mor... jeg synes det er vigtig a have begge dele

Det er jeg så ikke enig i...jeg mener det vigtigste er, at barnet er elsket og ønsket, frem for at det som udgangspunkt har begge forældre

dorthemus skriver:

Det er jeg så ikke enig i...jeg mener det vigtigste er, at barnet er elsket og ønsket, frem for at det som udgangspunkt har begge forældre

Det vil jeg give dig ret i. Jeg havde det uden tvivl godt med min mor og havde en fin opvokst...

Men jeg ville helt klart sige at i mange tilfælde manglede jeg en far.... Så derfor vill jeg ikk få et barn uden en far, da jeg synes at der skal to til. og jeg synes jeg manglede noget i min opvokst selvom jeg fik masser a kærlighed...

Mulleunge skriver:

Har haft en fantastisk barndom, er vokset op kun med min mor .. men vil personligt sige at det er hårdt at ens mor både skal være far og mor, når der en er en forælder kan man ikke fx. skælde og stryge barnets reg bag efter, hvorimod hvis man har begge forældre er der altid en at søge ly hos .. Jeg kan kun forestille mig at det må være hårdt kun at være en! desuden er det ikke for sjov at man siger barnet skal have rollemodeller, kunne ikke forstille mig at det er sjovt at være enlig mor til en dreng fx. hvem skal han identificere sig med ? 

Hmm, jeg tænker, at det er rigtig godt, at én forælder kan skælde ud OG stryge over ryggen bagefter. 

Det lærer barnet en masse om tilgivelse, respekt osv. At få skæld ud af én og søge trøst hos en anden er trist, synes jeg. Den som skælder ud skal også samle op, synes jeg.  

KaMa skriver:

Hmm, jeg tænker, at det er rigtig godt, at én forælder kan skælde ud OG stryge over ryggen bagefter. 

Det lærer barnet en masse om tilgivelse, respekt osv. At få skæld ud af én og søge trøst hos en anden er trist, synes jeg. Den som skælder ud skal også samle op, synes jeg.  

Enig .. til en vis grad, man kan ikke skælde ud og stryge ryg bag efter, det vil i mine øjne forvirrer barnet og evt. få barnet til at tro at man kan slippe afsted med evt. den samme ting igen .. der er mange måder at gøre tingene på, man skal bare heller ikke være i tvivl om at børn ofte forsøger at løbe om hjørner med deres forældre og de slipper tit og ofte afsted med det, specielt hvis de ikke får et præcist billede af hvad der er rigtigt og forkert. 

Det er så hvad det er, en anden ting er at man har brug for måde en mandlig og kvindelig kønsrolle at kunne indentificere sig med. 

Baby-støv skriver:

Det vil jeg give dig ret i. Jeg havde det uden tvivl godt med min mor og havde en fin opvokst...

Men jeg ville helt klart sige at i mange tilfælde manglede jeg en far.... Så derfor vill jeg ikk få et barn uden en far, da jeg synes at der skal to til. og jeg synes jeg manglede noget i min opvokst selvom jeg fik masser a kærlighed...

Det forstår jeg så godt....nu kender jeg ikke din historie og hvorfor din far ikke er inde i billedet, men jeg gætter forsigtigt på at du måske føler dig fravalgt af din far?? Det er ikke tilfældet med en donor der jo aldrig har været/vil være en del af mor/(far)/barn konstellationen.

Men medgiver da, at det også er et dilemma for sådan én som mig der har valgt donorløsningen..hvad vil mit barn komme til at føle? Jeg har så gjort det der er det næst bedste i min verden og det er valget af en åben donor, så min datter som voksen hra mulighed for at få mere at vide om sit fædrene ophav, hvis hun ønsker det

Mulleunge skriver:

Enig .. til en vis grad, man kan ikke skælde ud og stryge ryg bag efter, det vil i mine øjne forvirrer barnet og evt. få barnet til at tro at man kan slippe afsted med evt. den samme ting igen .. der er mange måder at gøre tingene på, man skal bare heller ikke være i tvivl om at børn ofte forsøger at løbe om hjørner med deres forældre og de slipper tit og ofte afsted med det, specielt hvis de ikke får et præcist billede af hvad der er rigtigt og forkert. 

Det er så hvad det er, en anden ting er at man har brug for måde en mandlig og kvindelig kønsrolle at kunne indentificere sig med. 

Men det behøver jo ikke være en far man identificerer sig med, det kan være en ven af familien, en morfar en onkel osv osv..

Min søn har ingen far og har aldrig givet udtryk for han savner en, men det er svært at have brødre der har en, feks når de skal afsted på weekend og de hellere alle tre ville være sammen.

Og det værste er at han ikke kan få afklaret halvdelen af sig selv fordi han aldrig vil kunne finde sit bio. ophav...så ikke anonym donor hvis det skal være.

Mulleunge skriver:

Enig .. til en vis grad, man kan ikke skælde ud og stryge ryg bag efter, det vil i mine øjne forvirrer barnet og evt. få barnet til at tro at man kan slippe afsted med evt. den samme ting igen .. der er mange måder at gøre tingene på, man skal bare heller ikke være i tvivl om at børn ofte forsøger at løbe om hjørner med deres forældre og de slipper tit og ofte afsted med det, specielt hvis de ikke får et præcist billede af hvad der er rigtigt og forkert. 

Det er så hvad det er, en anden ting er at man har brug for måde en mandlig og kvindelig kønsrolle at kunne indentificere sig med. 

Ja, man har brug for begge køn som barn. Tror dog også, at det kan fungere med gode venner og familiemedlemmer. Der er ihvert fald kommet mange fornuftige børn ud af, at der ikke boede en far hos dem.

dorthemus skriver:

Det forstår jeg så godt....nu kender jeg ikke din historie og hvorfor din far ikke er inde i billedet, men jeg gætter forsigtigt på at du måske føler dig fravalgt af din far?? Det er ikke tilfældet med en donor der jo aldrig har været/vil være en del af mor/(far)/barn konstellationen.

Men medgiver da, at det også er et dilemma for sådan én som mig der har valgt donorløsningen..hvad vil mit barn komme til at føle? Jeg har så gjort det der er det næst bedste i min verden og det er valget af en åben donor, så min datter som voksen hra mulighed for at få mere at vide om sit fædrene ophav, hvis hun ønsker det

Det er min far har ikk fravalgt.. han døde.....

Jeg kan godt se ideen i åben donor, men derfor vil han ikk være der som faderrollen. Og det vil jo aldrig være det sammen som a have en far ved siden side hver.

Jeg er nok også lidt gammeldags i min opfattelse... Da jeg mener at børn skal have to forældre... Da jeg synes det er vigtigt a man skal have en faderligrolle i billedet. Hvis man får dreng, skal drengen også have en at identificere sig med og det kan han ikk med moderen.

Jeg kan godt forstå folk vil have børn som enlige, men jeg aldrig selv have det.

Baby-støv skriver:

Det er min far har ikk fravalgt.. han døde.....

Jeg kan godt se ideen i åben donor, men derfor vil han ikk være der som faderrollen. Og det vil jo aldrig være det sammen som a have en far ved siden side hver.

Jeg er nok også lidt gammeldags i min opfattelse... Da jeg mener at børn skal have to forældre... Da jeg synes det er vigtigt a man skal have en faderligrolle i billedet. Hvis man får dreng, skal drengen også have en at identificere sig med og det kan han ikk med moderen.

Jeg kan godt forstå folk vil have børn som enlige, men jeg aldrig selv have det.

Okay, det er jeg ked af at høre

Så du ville fravælge børn hvis du ikke havde en mand?

I min verden kan en "papfar" være en lige så god rollefigur/FAR som en biologisk...og det satser jeg på, at Runa får på et tidspunkt.