Insemination

Tutter skriver:

Njarj det må du droppe, det tager for lang tid

Håber snart du får sovet mere sammenhængende

Det gør jeg også!!!!

MHK skriver:

Og hvor ved du fra, hvad barnet har det bedst med?

 

Personligt ville jeg ikke ønske at kende en mand, min mor var blevet insimineret med. Jeg ville finde det yderst mærkeligt da det ikke engang var en mand min mor kendte 

 

Så igen, jeg synes ikke det er barnets tarv med åben doner, tværtimod.

Jeg dømmer SLET ikke dit valg om lukket doner, jeg er ikke nok inde i det. Jeg vil bare argumentere for, at det KAN være skide hårdt for barnet ikke at vide noget om dets genetiske ophav. Min kæreste er adopteret, og finder det dybt frustrerende ikke at vide noget om sin familie, deres gener, hvordan de er, hvad der ligger i familien osv. Jeg ved godt, at det for hans vedkommende er BÅDE mor og far han ikke kender, men det er jo lidt det samme princip. En tom fornemmelse af ikke at vide noget om noget, som er en stor del af ham selv. Det synes jeg ikke man skal underminere

Igen, respekt for dit valg, jeg håber bare også du kan se det lidt fra den anden side, at det kan være pisse hårdt at have sådan en mangel og tomhedsfornemmelse i sit liv.

Secrets skriver:

Jeg dømmer SLET ikke dit valg om lukket doner, jeg er ikke nok inde i det. Jeg vil bare argumentere for, at det KAN være skide hårdt for barnet ikke at vide noget om dets genetiske ophav. Min kæreste er adopteret, og finder det dybt frustrerende ikke at vide noget om sin familie, deres gener, hvordan de er, hvad der ligger i familien osv. Jeg ved godt, at det for hans vedkommende er BÅDE mor og far han ikke kender, men det er jo lidt det samme princip. En tom fornemmelse af ikke at vide noget om noget, som er en stor del af ham selv. Det synes jeg ikke man skal underminere

Igen, respekt for dit valg, jeg håber bare også du kan se det lidt fra den anden side, at det kan være pisse hårdt at have sådan en mangel og tomhedsfornemmelse i sit liv.

Lige præcis de følelser og tanker min søn har omkring det han er donorbarn..der er en mangel, en sorg over ikke at kende sig selv helt, en mangel i identitieten på en eller anden måde...Og din kæreste har endda forældre der ikke har valgt denne måde for ham, jeg må leve med at det er det valg jeg har taget på min søns vegne og det fortryder jeg bitterligt den dag i dag...15 år efter det blev sat i værk.

Secrets skriver:

Jeg dømmer SLET ikke dit valg om lukket doner, jeg er ikke nok inde i det. Jeg vil bare argumentere for, at det KAN være skide hårdt for barnet ikke at vide noget om dets genetiske ophav. Min kæreste er adopteret, og finder det dybt frustrerende ikke at vide noget om sin familie, deres gener, hvordan de er, hvad der ligger i familien osv. Jeg ved godt, at det for hans vedkommende er BÅDE mor og far han ikke kender, men det er jo lidt det samme princip. En tom fornemmelse af ikke at vide noget om noget, som er en stor del af ham selv. Det synes jeg ikke man skal underminere

Igen, respekt for dit valg, jeg håber bare også du kan se det lidt fra den anden side, at det kan være pisse hårdt at have sådan en mangel og tomhedsfornemmelse i sit liv.

Jeg kan godt sætte mig ind i at det må være smadder hårdt men når man er adopteret, har man da også muligheden -Har man ikke? 

Jeg har selv valgt at sætte et barn til verden mod faderens vilje og hvis det ikke var fordi han havde ombestemt sig, ville jeg også om 10-12 år stå overfor at skulle forklare hvordan det hele hang sammen og sikkert have en vred og frustreret teenager.

Men jeg synes ikke det kan sammenlignes. Når en enlig kvinde bliver insimineret, vælger hun bevidst at skulle opdrage et barn alene. Det gør enlige mødre naturligvis også, men der ER jo altid en mulighed for at faderen kommer på andre tanker (som i mit tilfælde.) Og IGEN kender moderen manden, hun kan fortælle om ham og evt. vise billeder.

Det kan man ikke ved donation, der kan man fortælle om hans hår/øjenfarve og evt. beskæftigelse (hvilket jeg også synes er frygtelig uetisk men det er en hel anden snak ) og dét er dét.

Jeg ville vælge anonym doner for mit barns skyld -Og ingen andres men derfor kan man godt tænke på donerens rolle i alt det her og det må da virkelig ikke være rart at blive opsøgt af et barn man ikke engang selv har været med til at lave 

MHK skriver:

Jeg kan godt sætte mig ind i at det må være smadder hårdt men når man er adopteret, har man da også muligheden -Har man ikke? 

 

Jeg har selv valgt at sætte et barn til verden mod faderens vilje og hvis det ikke var fordi han havde ombestemt sig, ville jeg også om 10-12 år stå overfor at skulle forklare hvordan det hele hang sammen og sikkert have en vred og frustreret teenager.

 

Men jeg synes ikke det kan sammenlignes. Når en enlig kvinde bliver insimineret, vælger hun bevidst at skulle opdrage et barn alene. Det gør enlige mødre naturligvis også, men der ER jo altid en mulighed for at faderen kommer på andre tanker (som i mit tilfælde.) Og IGEN kender moderen manden, hun kan fortælle om ham og evt. vise billeder.

Det kan man ikke ved donation, der kan man fortælle om hans hår/øjenfarve og evt. beskæftigelse (hvilket jeg også synes er frygtelig uetisk men det er en hel anden snak ) og dét er dét.

Jeg ville vælge anonym doner for mit barns skyld -Og ingen andres men derfor kan man godt tænke på donerens rolle i alt det her og det må da virkelig ikke være rart at blive opsøgt af et barn man ikke engang selv har været med til at lave 

Nej, han kan ikke finde ud af noget om sit ophav. Han er adopteret udenlands fra, og har absolut ingen informationer om sin familie, og kan ikke få det.

Og jeg synes godt man kan sammenligne det, det er jo princippet. Princippet i den tomme fornemmelse, manglen på viden. Halvdelen af en selv, som mangler. Jeg siger ikke det ER sådan for alle, men jeg synes godt du kan medgive, at det er sådan for mange, og det er skide svært.

Mht. det sidste, så går jeg ikke ud fra, at en mand vælger at sige ja til en åben donation, hvis han ikke ønsker at blive kontaktet. Så vælger han jo nok en lukket, så han ikke kan kontaktes

Secrets skriver:

Nej, han kan ikke finde ud af noget om sit ophav. Han er adopteret udenlands fra, og har absolut ingen informationer om sin familie, og kan ikke få det.

Og jeg synes godt man kan sammenligne det, det er jo princippet. Princippet i den tomme fornemmelse, manglen på viden. Halvdelen af en selv, som mangler. Jeg siger ikke det ER sådan for alle, men jeg synes godt du kan medgive, at det er sådan for mange, og det er skide svært.

Mht. det sidste, så går jeg ikke ud fra, at en mand vælger at sige ja til en åben donation, hvis han ikke ønsker at blive kontaktet. Så vælger han jo nok en lukket, så han ikke kan kontaktes

Måske er det ikke let men jeg ville alligevel aldrig vælge en åben doner, jeg synes det er synd for et barn at det skal gå med længsel efter at møde en mand som måske slet ikke lever op til det han/hun tror han var.

Med hensyn til det sidste, mon ikke der sidder en mand eller to der bittert fortryder at han har valgt at være åben doner efter han har etableret familie og bare frygter at blive kontaktet af et utal af børn? Det tror jeg.

MHK skriver:

Måske er det ikke let men jeg ville alligevel aldrig vælge en åben doner, jeg synes det er synd for et barn at det skal gå med længsel efter at møde en mand som måske slet ikke lever op til det han/hun tror han var.

 

Med hensyn til det sidste, mon ikke der sidder en mand eller to der bittert fortryder at han har valgt at være åben doner efter han har etableret familie og bare frygter at blive kontaktet af et utal af børn? Det tror jeg.

De børn jeg kender har altså ikke en stor længsel eller forventning om noget...de mangler jo ikke manden overhoved i deres liv og dermed heller ikke noget af det han indeholder...det er i dem de mangler noget, men det kan jeg læse på dine svar at du har lidt svært ved at forholde dig til eller se...tror man skal have oplevet det tæt på selv....hvis min søn kunne få et billede og en fortælling, hans historie fra frossenpinden så ville de være nok...han har ikek et savn men en mangel i ham,...giver det mening eller...? han mangler ikke en personlighed, eller følelser...det her er ren genetik..

MHK skriver:

Måske er det ikke let men jeg ville alligevel aldrig vælge en åben doner, jeg synes det er synd for et barn at det skal gå med længsel efter at møde en mand som måske slet ikke lever op til det han/hun tror han var.

 

Med hensyn til det sidste, mon ikke der sidder en mand eller to der bittert fortryder at han har valgt at være åben doner efter han har etableret familie og bare frygter at blive kontaktet af et utal af børn? Det tror jeg.

Det er da lige meget hvad manden synes, det er jo ham der har valgt. Men jeg er sikker på, at der er mange, der hellere vil vide noget om forældrene, selvom det giver skuffelse, end ikke at vide noget. For så kan man få en form for "afslutning" og ikke bruge resten af livet på at tænke på, hvem de mon er. 

Secrets skriver:

Det er da lige meget hvad manden synes, det er jo ham der har valgt. Men jeg er sikker på, at der er mange, der hellere vil vide noget om forældrene, selvom det giver skuffelse, end ikke at vide noget. For så kan man få en form for "afslutning" og ikke bruge resten af livet på at tænke på, hvem de mon er. 

Og jeg mener ikke at man finder ud af hvem man er udfra et møde men en fremmed der blot har afleveret en klat sæd 18 år før.

Eva. skriver:

De børn jeg kender har altså ikke en stor længsel eller forventning om noget...de mangler jo ikke manden overhoved i deres liv og dermed heller ikke noget af det han indeholder...det er i dem de mangler noget, men det kan jeg læse på dine svar at du har lidt svært ved at forholde dig til eller se...tror man skal have oplevet det tæt på selv....hvis min søn kunne få et billede og en fortælling, hans historie fra frossenpinden så ville de være nok...han har ikek et savn men en mangel i ham,...giver det mening eller...? han mangler ikke en personlighed, eller følelser...det her er ren genetik..

Min far er vokset op uden sin far og jo, han ville også rigtig gerne lære ham at kende. Han kontaktede ham da han var 30 år og blev slemt skuffet -Efterfølgende har han udtalt at han ville ønske at han aldrig havde mødt ham, han tog ikke engang til hans begravelse.

Og igen, jeg tror ikke på at et møde med en doner på nogen måde vil give en ung fyr/pige vished om hvem de er.