Insemination

tinasmor skriver:

Jeg synes det er helt fint med en anden holdning til doner. Jeg er ikke selv i situationen hvor jeg har brug for det. Så har aldrig tænkt så meget over at skulle være enlig mor. Jeg er ikke afvisende, men som dig vil jeg altid synes at det til hver en tid vil være bedst med både mor og far. Men desværre er der jo en del der hører det biologiske ur tikke, og istedet for at blive barnløs så vælger de doner. Jeg synes det er en god løsning for dem som vælger det.

Jeg tror dog, at der kan komme flere issues end man som mor lige regner med, om det så er åben eller lukket doner. Mange adoptiv børn mangler/søger jo gennem hele livet en identitet og det vil et donerbarn måske også. Også selv om det så er åbent og de kan besøge manden. Men et tæt forhold vil de jo sikkert aldrig få med ham. Så umiddelbart tror jeg at man måske om 20 år vil se eksempler på, at det måske ikke var så problemfrit for børnene som man måske tænker mens de er helt små.

Men samtidig synes jeg som sagt, at det er dejligt at enlige og lesbiske har fået muligheden for at få børn.

Men jeg synes også det er fint at du har en holdning som du vil stå ved (ved f.eks hellere at forblive barnløs end at bruge doner) Din barndom har jo helt sikkert også præget dig. jeg er forøvrig ked af at høre, at du mistede din far så tidligt

Er lige nødt til at kommentere på, at du (ubevidst) sammenligner adoptivbørn/donorbørn..sådan læser jeg det ihvertfald

Jeg mener ikke man kan sidestille det, da adoptivbørn er fravalgt af den ene eller anden årsag af deres biologiske forældre, og at det derfor er smertefuldt for dem, mens donorbørn er 100 % tilvalgte børn  Jeg er kender, at der kan opstå trang/behov for at kende sine rødder - det er iboende i os alle, tror jeg. Derfor har jeg selv valgt en åben donor, men vil være meget bevidst om mit ansvar og ikke sætte min datters forhåbninger om en far i vejret...selvom hun har muligheden for at møde ham en gang, så får hun ikke pludselig en far i ordets sande betydning..men hun får en mulighed for at vide lidt om hvem han er, og dermed også hvem den anden del af hende stammer fra.

helora skriver:

Men selvom en mand og en kvinde laver barnet sammen er det jo ikke nogen garanti for, at barnet vil vokse op med begge forældre. I den ideelle verden er det da en smuk tanke, at alle børn vokser op med en far og en mor, der elsker hinanden, men sådan ser virkeligheden jo ikke ud.

Nej men så er der da en stor cahnce for at barnet kommer til at se begge forældre hele livet om de er sammen eller ej og ikke mindste at de ved hvem deres far er!!!   Og nej alle bliver ikke sammen så deres barn vokser op med forældrene men hvis man bruger doner er man da hvertfald helt sikker på der ikke er den mulighed for dem,  som er er hvis man er sammen med en partner når man vælger at få barnet!

dorthemus skriver:

Er lige nødt til at kommentere på, at du (ubevidst) sammenligner adoptivbørn/donorbørn..sådan læser jeg det ihvertfald

Jeg mener ikke man kan sidestille det, da adoptivbørn er fravalgt af den ene eller anden årsag af deres biologiske forældre, og at det derfor er smertefuldt for dem, mens donorbørn er 100 % tilvalgte børn  Jeg er kender, at der kan opstå trang/behov for at kende sine rødder - det er iboende i os alle, tror jeg. Derfor har jeg selv valgt en åben donor, men vil være meget bevidst om mit ansvar og ikke sætte min datters forhåbninger om en far i vejret...selvom hun har muligheden for at møde ham en gang, så får hun ikke pludselig en far i ordets sande betydning..men hun får en mulighed for at vide lidt om hvem han er, og dermed også hvem den anden del af hende stammer fra.

Jeg giver dig ret. Det var en dårlig sammenligning. Tror bare det var fordi jeg så det der program serie der var på DR 2 forleden lørdag. Og der virkede det som om næsten alle de børn der var i de forskellige udseendelser havde det samme behov for at kende en far som f.eks en adoptivbarn. Et adoptivtbarn er jo også 100 procent et tilvalg af adoptivforældrene og fuldt elsket, men alligevel har du ret i, at det er en anden boldgade.

tinasmor skriver:

Jeg giver dig ret. Det var en dårlig sammenligning. Tror bare det var fordi jeg så det der program serie der var på DR 2 forleden lørdag. Og der virkede det som om næsten alle de børn der var i de forskellige udseendelser havde det samme behov for at kende en far som f.eks en adoptivbarn. Et adoptivtbarn er jo også 100 procent et tilvalg af adoptivforældrene og fuldt elsket, men alligevel har du ret i, at det er en anden boldgade.

Jeg så også det program, men jeg bed også mærke i, at de næsten var mere interesserede i, at finde eventuelle (halv)søskende...jeg håber, at få kontakt til andre der har brugt samme donor som jeg. Vil så gerne have, at Runa får mulighed for at møde andre som har samme donorfar som hun selv.

dorthemus skriver:

Jeg så også det program, men jeg bed også mærke i, at de næsten var mere interesserede i, at finde eventuelle (halv)søskende...jeg håber, at få kontakt til andre der har brugt samme donor som jeg. Vil så gerne have, at Runa får mulighed for at møde andre som har samme donorfar som hun selv.

Jeg gad godt og få en ligeså lækker unge som Runa-fisen

Tutter skriver:

Jeg gad godt og få en ligeså lækker unge som Runa-fisen

Det håber jeg også du gør..når du er klar

dorthemus skriver:

Det håber jeg også du gør..når du er klar

dorthemus skriver:

Din historie ligner min til forveksling..jeg ku selv have skrevet det indlæg

Jeg håber inderligt, at du får dit ønske opfyldt og at du nu ruger på en lille bebs

Det håber jeg også

Tak 

tinasmor skriver:

Hej det er sådan et spændene omåde. Vi var også ved at vælge doner da min mand havde problemer, men heldvis fik vi to børn gennem behandling med med egne svømmere og æg. Men jeg håber det er ok, jeg spørger for jeg er så nysgerrig

Hvordan kan det være at du vælgte doner allerede som 24 årig. Mange i den alder håber jo stadigvæk at møde manden i sit liv inden for et par årrække. Var det fordi lysten til et barn havde været der i mange år?

Og så tænker jeg også, hvad med barn nr 2 (hvis nu ikke han er doner) Vil den midste så ikke være ked af han har en "rigtig" far og hun ikke har, eller vil den nye kæreste så tage over sådan så pigen evt. også ville kunne kalde ham far (ved godt det ikke er meget anderledes end hvis man f.eks har barn nr 1 med en "upser" eller en far der ikke ønsker at se barnet)

Håber det er ok jeg spørger, du behøver selvfølgelig ikke svare

det er helt ok at du spørger

jeg havde ønsket mig et barn meget længe og havde også ledt efter en mand som jeg kunne dele mit liv med men alt jeg fandt var useriøse fyre der kun tænkte på dem selv

så jeg besluttet at jeg ikke gad lede mere jeg ville nyde mit liv som det var og midt i det hele fandt jeg ud af hos min læge at jeg skulle have hjælp til at få børn og røg i min egen tænkteboks

men kom ud af det hele med en henvisning fra min læge 2 år efter, og 15 mdr senere var jeg gravid 24 år gammel

men jo jeg har jo tænkt mange tanker, for hvad vil hun ikke spørge om når hun bliver større osv men hun er lavet af kærlighed og hun er mit ønskebarn så håber det er nok for hende og så har jeg jo valgt donor ud fra hvad jeg plejer at gå efter hos fyre så fremtidige søskende ikke bliver for anderledes

men jeg vil KUN have en mand som vil elske mit barn som sit ejet for selfølgelig fortjener hun en far men hun fortjener ikke hvem som helst, hun skal have en ordenlig far, en som jeg kan leve med, en som vil elske hende (og mig ) og en som vil have flere børn

til sidst lige et billed af mit vidunder barn

Fisenberg skriver:

det er helt ok at du spørger

 

jeg havde ønsket mig et barn meget længe og havde også ledt efter en mand som jeg kunne dele mit liv med men alt jeg fandt var useriøse fyre der kun tænkte på dem selv

så jeg besluttet at jeg ikke gad lede mere jeg ville nyde mit liv som det var og midt i det hele fandt jeg ud af hos min læge at jeg skulle have hjælp til at få børn og røg i min egen tænkteboks

men kom ud af det hele med en henvisning fra min læge 2 år efter, og 15 mdr senere var jeg gravid 24 år gammel

 

men jo jeg har jo tænkt mange tanker, for hvad vil hun ikke spørge om når hun bliver større osv men hun er lavet af kærlighed og hun er mit ønskebarn så håber det er nok for hende og så har jeg jo valgt donor ud fra hvad jeg plejer at gå efter hos fyre så fremtidige søskende ikke bliver for anderledes

men jeg vil KUN have en mand som vil elske mit barn som sit ejet for selfølgelig fortjener hun en far men hun fortjener ikke hvem som helst, hun skal have en ordenlig far, en som jeg kan leve med, en som vil elske hende (og mig ) og en som vil have flere børn

til sidst lige et billed af mit vidunder barn

Ej en cutiepie