Insemination

Anonym skriver:

Kunne i finde på at blive insemineret med donorsæd, hvis i var enlig?

Begrund gerne

Ja..det kunne jeg bestemt.
Hvis jeg ikke havde fået børn og ellers var single og jeg begyndte at være omkring de 30, så ville jeg helt sikkert overveje det, og højest tænkeligt gøre det.
Grunden til at jeg ville vælge donorsæd vilel være at det er det mest neutrale og problemfrie, så ville der kun være mig, og jeg skulle ikke dele mit barn med en mand, som jeg ikke på forhånd vidste hvordan var.
Med donorsæd er mulighederne ubegrænsede, og det ville jeg have det godt med.
For det skal ikke nægtes at det er uendeligt meget mere besværligt med deleforældre, og uanset hvor godt man ellers gør det som forældre for barnet, så vil det altid være i klemme imellem forældrene, selvom man evt er de bedste venner i verden.
Så jo..single og donorsæd er fint med mig.

Kærligst
Sussie

Ja, hvis jeg var 35 år og ikke havde de to børn jeg har 

Jeg ville vælge anonym doner, jeg ville ikke have det godt med at mit barn kunne opsøge en mand jeg ikke engang selv vidste hjem var 

MHK skriver:

Ja, hvis jeg var 35 år og ikke havde de to børn jeg har 

 

Jeg ville vælge anonym doner, jeg ville ikke have det godt med at mit barn kunne opsøge en mand jeg ikke engang selv vidste hjem var 

For mig ville det handle om hvad der var bedst for barnet og ikke hvad der var mest rart for mig...det må jo alt andet lige handle om barnets tarv eller?

Eva. skriver:

For mig ville det handle om hvad der var bedst for barnet og ikke hvad der var mest rart for mig...det må jo alt andet lige handle om barnets tarv eller?

dorthemus skriver:

Okay, det er jeg ked af at høre

Så du ville fravælge børn hvis du ikke havde en mand?

I min verden kan en "papfar" være en lige så god rollefigur/FAR som en biologisk...og det satser jeg på, at Runa får på et tidspunkt.

Ja en papfar er fint. så har barnet og en faderlig rolle i billedet... som vil være der forhåbentlig som en "rigtig" far for altid.

Men det er jo også mors kæreste og ikk en "tilfældig" åbendonor...

Og ja, jeg ville fravælge børn, hvis jeg ikk havde en mand. For mit vedkommende for barnets skyld...

Ja, jeg ved godt jeg ser verden meget sort og hvidt... Men det er jo godt vi alle er forskellige.

Baby-støv skriver:

Det er min far har ikk fravalgt.. han døde.....

Jeg kan godt se ideen i åben donor, men derfor vil han ikk være der som faderrollen. Og det vil jo aldrig være det sammen som a have en far ved siden side hver.

Jeg er nok også lidt gammeldags i min opfattelse... Da jeg mener at børn skal have to forældre... Da jeg synes det er vigtigt a man skal have en faderligrolle i billedet. Hvis man får dreng, skal drengen også have en at identificere sig med og det kan han ikk med moderen.

Jeg kan godt forstå folk vil have børn som enlige, men jeg aldrig selv have det.

Min søn, som er donorbarn, vil kunne identificere sig med morfar, som han er meget tæt med - og evt. hvis jeg får en mand, så kan han også identificere sig med ham. Det behøves ikke at være en bio-far, synes jeg. Selvom det jo havde været det optimale.

Så længe jeg ikke er helt mande-forskrækket, så skal der nok komme en fornuftig dreng ud af min kære søn.

Tror, det er let at have din holdning, når man er gravid/har barn med en kæreste. En del kvinder er nødt til at tænke ud over de almindelige familiekonstruktioner, hvis deres liv skal fuldendes med et moderskab. Sådan er vilkårene i dag.

MHK skriver:

Ja, hvis jeg var 35 år og ikke havde de to børn jeg har 

 

Jeg ville vælge anonym doner, jeg ville ikke have det godt med at mit barn kunne opsøge en mand jeg ikke engang selv vidste hjem var 

Jeg har valgt en åben donor, for det handler da ikke om hvad  jeg har det bedst med  Det vigtigste for mig er, at jeg ikke fratager min datter en mulighed for at kende til sine rødder.

Min søn, som er donorbarn, vil kunne identificere sig med morfar, som han er meget tæt med - og evt. hvis jeg får en mand, så kan han også identificere sig med ham. Det behøves ikke at være en bio-far, synes jeg. Selvom det jo havde været det optimale.

Så længe jeg ikke er helt mande-forskrækket, så skal der nok komme en fornuftig dreng ud af min kære søn.

Tror, det er let at have din holdning, når man er gravid/har barn med en kæreste. En del kvinder er nødt til at tænke ud over de almindelige familiekonstruktioner, hvis deres liv skal fuldendes med et moderskab. Sådan er vilkårene i dag.

Det syne jeg ikk er fair a skrive, det bliver jeg en smule støt over.for det har ikk noget at gøre a jeg er gravid med min kæreste....

Sådan har jeg haft det i mange år også, da jeg ingen kæreste havde og ingen udsigt til en kæreste. Så det bliver jeg lidt irriteret over du skriver........

Selvom jeg havde det godt med mine onkler og morfar o.s.v, så er det sku bare ikk det samme...

Eva. skriver:

For mig ville det handle om hvad der var bedst for barnet og ikke hvad der var mest rart for mig...det må jo alt andet lige handle om barnets tarv eller?

Lad venligst være med at få det til at lyde som om jeg ikke ville varetage mit barns tarv, du skriver simpelthen så nedladende nogen gange 

Efter MIN mening er det IKKE på nogen måde barnets tarv at det har muligheden for at opsøge en mand der har lagt en klat på en klinik.

JEG ville have valgt at blive insimineret fordi JEG gerne ville have et barn alene! Derfor ville det ligge mig meget meget fjernt at barnet skulle lære en mand at kende som har donere en klat sæt for en slat penge (MEGET sort/hvidt)

Mit barn ville få at vide at det var ønsket og elsket af mig og når/hvis vreden fra barnet ville opstå over at det ikke havde en far, ville jeg fortælle det hvor ønsket og elsket det var!

Eva. skriver:

For mig ville det handle om hvad der var bedst for barnet og ikke hvad der var mest rart for mig...det må jo alt andet lige handle om barnets tarv eller?

Det kan da også være barnets tarv, at en mor ikke vil udsætte det for at møde en fremmed, som "kun" har leveret en klat. Den mor som har valgt sådan, vil måske skåne barnet for at bygge nogle forventninger op, som aldrig kan indfries.

Sådan kan man også se på det