jeg havde pludselig ikke noget valg faktisk, eller jo, det eneste jeg kunne gøre for ikke at blive det var - bort addoption. NEJ TAK
Altså ..
Jeg er en kraftig pige, og har altid været det. På efterskolen tog jeg lidt mere på end hvor jeg før havde ligget, og ville så tabe efter.
Jeg tabte ikke rigtig noget og kom et år efter på HF.
Halvvejs igennem mit HF forløb, gik det galt med en fyr jeg havde noget kørende med over nogle måneder.. kondomet sprang, og jeg var ikke på p piller (pga jeg var bange for homonerne)..
Så, det jeg så fik mens (troede jeg), regnede jeg med der ikke var noget. Så jeg tænkte - heldigvis..
Pludselige tog jeg mere og mere på, og tænkte at jeg bare skulle i gang med noget træning.
Blødninger kom stadig, ikke regelmæssige men i hvert fald hver månede, og jeg tænkte ikke videre over det.
Pludselig en dag (der har jeg været ca. uge 19) mærkede jeg spark. Troede jeg havde problemer med maven, men nej.
Blev utrolig bange da jeg først fandt ud af graviditeten i uge 20.
Blødningerne stoppede fra uge 21.
Så nu er jeg mor, til den fantastiske dreng i Oskar, som jeg ELSKER over alt på jorden 
Anmeld