Jeg var 23 da jeg blev gravid og 24 da jeg fødte.
Det var ikke planlagt, men føltes rigtigt. Jeg var stoppet med at gå i byen og den slags fordi jeg ville koncentrere mig om min uddannelse og derfor var dét ikke noget jeg skulle fravælge. Dengang troede jeg på sætningen "Jeg går ikke i byen og fester mere, derfor er jeg klar til at blive mor."
Det kan jeg godt grine lidt af i dag, for valget om at blive mor tidligt (og alene) ikke kun et spørgsmål om at fravælge byture men netop om at fravælge FRITID!
Jeg elsker mine nu, to unger men kan af og til godt savne den der frihed ved at kunne gå en tur på café eller i biffen med en veninde uden at det skal være planlagt med barnepiger og/eller farmand. -Ja for ikke at tale om at sove længe søndag morgen og blive i sengen hele dagen 
Da jeg var 19, blev jeg gravid og fravalgte det uden at tøve. Jeg var simpelthen ikke færdig med at være ung, faktisk var jeg lige begyndt og jeg har aldrig så meget som et sekund fortrudt. Uden det valg, havde jeg ikke det liv og de unger jeg har i dag 
Anmeld
