Gode råd søges (Kæresten)

FruAagaard skriver:

Jeg er selv gift med en mand der lever og ånder for Forsvaret, og livets følger dertil, at han kan og vil go skal blive udsendt i 3 -6 mdr.

 

Her tager vi det som en udfordring, han får en livs rejse, og det er det han brænder for, og jeg får en masse kvalitetstid med vores datter. Hun savner da sin far, det er da klart, men de ses over nettet og snakker i tlf sammen. Jeg kan godt se jeres er en lille baby, og det er meget følsomt når du lige har født osv. Jeg er IKKE ufølsom, men giv dog manden noget plads.

Han skal udleve sin drøm, som du skal med din, det handler om at respektere og elske hianden, og at du ikke får udlevet din drøm, det kan du kun takke dig selv for.

Jeg gjorde også noget meget utraditionelt, men ved du hvad, min mand støttede mig sku hele vejen igennem og sagde THUMPS UP, det er grunden til jeg har den stilling jeg har idag, at han støttede mig i min drøm.

Jeg håber i finder ud af det, men hvis i ikke lader hinanden udleve jeres drømme om fx arbejde og giver hinanden plads, så dør forholdet stille, fordi man er sur og træt og irriteret på den anden hele tiden.

 

Jeg er sur, trær og irritetert på ham, hvergang de dage her kommer, og er så uforstående over hans måde at fremlægge tingene på.

jeg kan ikke se at der er mere at kæmpe for , det er netop derfor jeg skriver herinde om det.

er godt klar over man skal give plads. men din mand er nok os bedre til at snakke med dig om det osv osv.

Netop. I et forhold skulle man gerne kunne snakke om alt sammen.

Men, det lyder til du har truffet din beslutning, også må du have held og lykke til dig og babyen.

Disa skriver:

Hvis han ikke brændte for dig og barnet, så var i aldrig kommet så langt som i er nu.

Hvis min kæreste ikke kunne give mig plads til at bruge tid på det jeg godt kan lide, så ville jeg ikke være sammen med ham, og han ville bestemt ikke være sammen med mig hvis jeg sagde at han ikke måtte være sammen med sine venner eller bruge tid på sin elskede bil. Jeg går ikke op i biler, men det er det han elsker og det får ham til at slappe af. Det ville ikke være fair at spærre ham inde , sige at han skulle bruge tid på mig i stedet for bilen, han har meget mere overskud til mig når han har været ude i værkstedet et par timer.

sætter meget pris på din råd. men jeg ville da hellere han fik et håndværker job, og så brugte tid på hans bil og venner, end at leve i sådan et forhold her, hvor man bare er nul og niks, hvis min kæreste havde det så dårligt , som jeg har det over en hvis uddannelse, så havde jeg helt klart snakket med ham om det, osv osv..

vi har storset kæmpet med problemer 1månede efter jeg var testet positiv.

FruAagaard skriver:

Netop. I et forhold skulle man gerne kunne snakke om alt sammen.

Men, det lyder til du har truffet din beslutning, også må du have held og lykke til dig og babyen.

Jeg har ikke truffet min beslutning, men sad for 14dage siden og fortalte ham for meget det egentlig gik mig på, og hvor nedtrygt jeg er over tinegne.

at man så bare finder ud af man har snakket til en dør, og sir det er mig den er gal med, blir man rimelig træt af at høre på..

Kan ikke lige lade være med at blande mig i det her...
Jeg kan sagtens forstå din frustration over at han skal udstationeres i 6 måneder, men som mange af de andre skriver har du og han jo vidst det i lang tid efterhånden...
Jeg er selv datter af en gammel soldat som var udstationeret to gange, og efter sidste gang han var afsted fik han selv nok og ville ikke mere...
Jeg er stolt af min far, og indrømmer da også at jeg savnede ham utroligt meget da han var afsted, men man lære også bare at værdsætte den man elsker mere end man ellers ville have gjort...
Ja man går med frygten om at miste, men man går også med glædelsen (hvis man kan sige det) til personen kommer hjem igen...
Jeg ville selv have det rigtig svært hvis min kæreste også valgte at  tage afsted, men jeg ville støtte ham 100 % i det hvis ikke mere...
Det er din kærestes drøm, og hvem ved, måske fortryder han at være taget afsted og så ikke ville afsted igen...
Jeg synes du skal prøve og se de 6 måneder, og så tage den derfra når han kommer hjem igen... Held og lykke med det hele

Anonym skriver:

 

 

sætter meget pris på din råd. men jeg ville da hellere han fik et håndværker job, og så brugte tid på hans bil og venner, end at leve i sådan et forhold her, hvor man bare er nul og niks, hvis min kæreste havde det så dårligt , som jeg har det over en hvis uddannelse, så havde jeg helt klart snakket med ham om det, osv osv..

vi har storset kæmpet med problemer 1månede efter jeg var testet positiv.

Ja meget havde været nemmere hvis din kæreste havde et andet job, men du er ikke nul og niks bare fordi han går meget op i hans mili job.

Jeg ved godt hvor meget tid de bruger på det der inde, og jeg har selv svært ved at forstå at min fætter overhovedet har noget fritid, men det er det han vil og jeg vil ikke være den der forbyder ham det, bare fordi jeg ikke kan lide at han tager afsted.

Synes det er synd hvis i lader sådan en ting ødelægge jeres forhold, hvis i elsker hinanden så finder i også en god løsning på tingene.

Dorthe1986 skriver:

Vidste du at det var den vej han ville gå da i begyndte sammen?

Jeg havde engang en kæreste, der var imod alle de drømme jeg havde. På det tidspunkt drømte jeg om at læse til læge og ønskede at vlre med i Læger Uden Grænser. Det ville han ikke være med til (det var blot en drøm). Jeg fortalte ham også en dag, at hvis jeg blev læge ville det måske være nødvendigt at flytte til en anden by for at jeg kunne få job. Det ville han heller ikke være med til - så måtte jeg komme hjem på weekend... Dette ville han også byde mig hvis vi havde haft børn sammen. Hver gang der var noget, små eller store ting, jeg drømte om satte han altid en stopper for det, eller ødelagde min glæde.

Og jeg vil bare sige, at selvom du føler det er egoistisk at det er den vej han gerne vil gå, jamen så må du et eller andet sted give plads. Der er ikke noget værre end at blive bremset i ens drømme.... Hvis han blev hjemme fordi du krævede det, jamen så ville du få en ulykkelig bitter mand, resten af jeres forhold.

Måske du kunne sige til ham, okay tag afsted, men så må du også give plads til mig en dag. Noget for noget... Man kan ikke forlange at alle vil som man selv vil....

Giv plads, selvom du synes det er unfair... Det kunne jo være at når han kom hjem igen, havde han et helt nyt overskud til dig og baby

jeg ville aldrig bremse ham i noget inde for danmarks grænser, for så ville jeg have ham ved mig. jeg har behov for en hverdag med ham, hvor jeg ved at jeg ser ham hverdag.

og ikke hvor jeg skal undvære ham i 1uge og 6mdr. jeg tror overhovedet ikke at han ville være bitter, for han er så prsitiv anlangt at det ville gå i glemme bogen, at han ikk kom afsted. og finde andre værdier.

Hvis det var min mand der ville rejse fra familien i så lang tid, så ville jeg sige til ham, at hvis han gjorde det så var det ikke os der skulle være sammen. og at han ligeså godt kunne pakke sine ting og smutte nu. Jeg kan ikke forstå de mensker som kan rejse fra sin familie i så lang tid, sådan noget gør man hvis man er single og ikke når man har kone/kæreste eller børn.

Anonym skriver:

 

Jeg kunne godt lige bruge et par råd. hvorfor er det mænd ikk er som os damer? - hvorfor er min mand ligeglad med at skal være væk fra vores lille pus i 6mdr, hvordan kan et job/uddannelse være så vigtig ? - hvorfor ikk finde et andet job/uddannelse, som os gør mig glad, og så man kan være en rigtig familie. så vi undgår alle de konfligter og får det dejligt . 

vi har snakket om det så mange gange, og jeg kan virkelig ikk affinde mig med hans valg, og hans agument er (det nu chancen er der, det nu den byder sig, har et helt liv med min barn bagefter) - er faktisk igen kommet dertil at så må vi gå hver tilsit, for så søger vi jo noget forskelligt. men det ville jeg bare være så ked af. men omvendt ved jeg os at han vælger os fra så. hvis ikk han både kan have os og hans job/uddannelse. - hvorfor han man ikke bare være det aller vigtigeste for ham, og så tag hans 2valg som han arbjede med før, det var han os glad for.

ved der er mange der nok ville sige, at det kan man ikke være bekendt at han skal vælge osvosv. - men har selv fået det samme valg.

Hej..

Jeg har en bror som også skal udsendes til jan/feb, og han har været det før.

De gange han har været udstatiorneret har han hart 2 lifes, som betyder at han kommer hjem 2*14 dage ca. -Ved godt at det ikke er meget han er hjemme på 6 måneder, men lidt har vel også betydning.

Og ang telefonsamtaler, så har de altså hele tiden adgang til en telefon. Og langt de fleste steder er der også internet/computer.. Hvis ikke en almindelig telefon, så har de satelit-telefon, som også fungere udemærket.

Af egne erfaringer er det da hårdt når ens nærmeste er væk så langtid, og oven i købet er i krig.

Men man bliver nødtil at acceptere at det er deres valg, og støtte dem så godt som muligt.

Og hvis ikke du kan leve med det nu, hvor han "bare" er på øvelse, så er det måske ikke det forhold du skal bruge mere energi på.

Men det skal ikke være en undskyldning at du kun kan snakke med ham én gang om ugen, for der er altså mulighed for mere end det.

Håber at du kommer godt ud af det, på den ene eller den anden måde.

Mvh Heidi

Disa skriver:

Ja meget havde været nemmere hvis din kæreste havde et andet job, men du er ikke nul og niks bare fordi han går meget op i hans mili job.

Jeg ved godt hvor meget tid de bruger på det der inde, og jeg har selv svært ved at forstå at min fætter overhovedet har noget fritid, men det er det han vil og jeg vil ikke være den der forbyder ham det, bare fordi jeg ikke kan lide at han tager afsted.

Synes det er synd hvis i lader sådan en ting ødelægge jeres forhold, hvis i elsker hinanden så finder i også en god løsning på tingene.

der kan jo næsten ikke findes en løsning på sådan en ting her, han står fast og jeg står fast. :s