StinnaS skriver:
Jeg er virkelig overrasket hvordan I alle har så tralvt med at fortælle hvordan TS skal støtte sin mand og vil så få kærlighed igen ved at hun opgiver alt..- og hvordan hans lykke, vil gøre hende lykkelig - og hans drømme er vigtige..
TS: Hvad med dine drømme? Dine følelser? Din lykke? Jeg tror ikke på at et menneske kan blive lykkelig ved at et andet menneske er lykkeligt, det kræver at to mennesker er glade i det forhold.. Og dine drømme er jo tydeligvis en mand som kan vise dig sin kærlighed og ikke virke ligeglad med dig - en kernefamilie, hvor faderen deltager aktivt...
At du skriver, at du har det hårdt og han bare er ligeglad - samtidig med at han ikke engang vil love dig at det er den eneste gang, lyder for mig, som om han tydeligvis mener du bare skal fatte, at han gør som det passer ham og din mening er sååå lige meget.. HVIS han elskede dig så meget, hvorfor kan han så ikke sige til dig: Skat, jeg er ked af at du har det sådan, jeg forstår det ikke helt, men jeg vil gerne forsøge - fx ved at vise dig hvor god vores kontakt kan være når jeg er på øvelse, så det ikke føles så slemt.." - og hvorfor kan han ikke love dig, at hvis det er for hårdt for dig at han er udsendt, så sker det kun denne ene gang, for så har han prøvet sin drøm...? Det er tydeligt i det du skriver, for mig ihvertfald, at han forventer, at din drøm bør være at støtte ham, og passe hans børn mens han lever sin drøm.. Og så synes jeg helt ærligt, at det lyder klamt at han kun vil have børn fordi han kan dø i krig - føj, hvor ville jeg føle mig som en rugemor 
Jeg læser i dine indlæg et stort behov for at føle sig manglet og føle kærlighed - og det mangler du lige meget hvad han laver af jobs... Så søde, søde dig - han er ikke den rette for dig, siden han behandler dig så skidt.. 
