Zafir skriver:
Jeg tror de fleste af os der vælger navn til vores børn, har en historie omkring hvorfor det lige var DET navn, efternavn og mellemnavn 
Så kom da med dem. 
Her er vores historier:
Idun hedder: Idun Richardt Bæk. Hun får snart stoppet Fria ind efter Idun, så hun kommer til at hedde Idun Fria Richardt Bæk.
Frigg hedder: Frigg Fria Richardt Bæk.
Fornavnene hos os har ikke nogen speciel historie, andet end at vi er asatro, og mener at der ligger rigtig mange dejlige nordiske navne, der desværre ikke bliver så meget brugt mere.
Idun er navnet på hende der passer æblehaven i Asgård, hvor guderne hverdag skal spise et æble fra, så de bevarer deres ungdom, sundhed og visdom Desuden er min meget meget smuk, så folk falder i svime over hende. (altså også hende den rigtige gud *blink*)
Frigg er navnet på Odins kone. Hun er ligeså klog som Odin, men praler ikke af det. Hun er kærlig og er gudinde for den 'kloge' kærlighed. Når forelskelsen bliver til kærlighed og man kan søge råd i familiespørgsmål hos hende. Hun er moderlig og tilgivende
Fria (den originale stavemåde på Freja/Freya) er den driftige kærlighed. Frugtbarhed og vildskab.
- Det var fornavnene.
Da vi så skulle tænke over, hvad de skulle hedde til efternavn, så var det klart at Bæk (mit efternavn) skulle være med. Det er den eneste 'gren' på mit familietræ, som jeg kan føre nogen vegne, da jeg næsten udelukkende er af avl af horer-unger Den eneste gren der kan følges nogen vegne er min farmors bæk-gren, som er en god solid jysk indremissions familie 
Så der er ikke så mange blanks.
Så var der valget mellem Toms navne. Richardt og Bentzen. Vi gik til Toms familie og spurgte ham ud omkring hans navne. Det viste sig at han ikke var en 'rigtig' Bentzen, som han ellers troede. Hans mors far var ikke hendes rigtige far og havde adobteret de børn hans mormor havde, da de blev gift. - Det var en lang og vild historie, som åbenbart er meget usagt. Vi fik så hele historien af hans mormor en dag, både med billeder og alt muligt Det var mega fedt.
Så var vi omkring hans fars efternavn Richardt. Det viste sig at det var kommet til Danmark i 1600 tallet, fra tyskland og havde været i hans fars slægt siden. Uden blanks og det hele. Så derfor endte valget på det
Grunden til at Idun kommer til at hedde Fria også, er fordi hun gerne vil have et mellemnavn, til deling med sin søster Så håber vi at det kan blive sådan et navn, som går til pigerne i vores familie fremover. Så hvis tøserne får piger (bliver spændende, når der jo ikke er født drengebørn på min side siden 1855 ca), så kan de også hedde Fria til mellemnavn Men nu må vi se.
Desuden er Frigg, Fria og Idun mine ynglings asynjer (gudinder), så alle 3 i fælleskab er REN girlpower med super meget energi. Jeg har alle 3 navne tatoveret i min store tatovering på min hofte. Det var ikke fordi jeg har døtre der hedder det, men pga min tro. Så er det bare bonus, at jeg har fået piger, så alle navnene er i brug
Men jeg glæder mig til at høre jeres historie om valget af navne.
Hej søde ven...sikke da en fed tråd denne her...skal have læst den igennem i aften, når jeg får lidt bedre tid, men du skal da lige have mit bidrag.
Mine slægter er jo noget blandede, og jeg er en skøn "hul i hækken hund" af oldnordiske og jødiske gener. Som følge deraf er min kulturelle baggrund meget blandet, men det har også gjort, at jeg selv og mine børn er vokset op med respekt for andres kulturelle og religiøse forskelligheder.
Nå og så er der det med navnene, og der vil jeg lige starte med at fortælle om mine egne navne, fordi der er en lidt spøjs historie bag dem.
Oprindeligt blev jeg navngivet Susanne Elisabeth Kirchheiner Thyssen.
Min far ville have jeg enten (og helst) skulle hedde Freia eller Sussie og min mor holdt på Susanne (hun ville ikke høre tale om Freia), og det endte med, at de trak lod og min mor vandt.
Gennem hele min barn- og ungdom kaldte min far mig Sussie eller Sus, og i skolen blev jeg også kaldt Sussie, hvor imod resten af familien kaldte mig Susanne inkl. min mor.
Men jeg har bare aldrig kunnet lide at blive kaldt Susanne..har aldrig kunnet udstå det navn og har heller aldrig følt mig som en, der hed sådan.
Da jeg så blev gift anden gang, valgte jeg at få Sussie sat ind efter mit Elisabeth, for jeg blev træt af, at jeg ikke kunne underskrive mig med det, men gennem årene blev det et større og større irritationsmoment for mig, at jeg evigt og altid skulle forklare folk, at jeg altså OGSÅ hed Sussie, og det var det, jeg brugte. Så for 10 år siden smed jeg Susanne helt væk og flyttede Sussie op foran.
Min mor kalder mig Susse i dag, uden "i", men det er ok med mig, og det er også ok, at en del af min egen gamle familie, stadig kalder mig Susanne, selvom de efterhånden også bruger at kalde mig Sus eller Sussie.
I øvrigt er kommer både Sussie og Susanne af det hæbraiske Susannah som betyder "lilje"
Så er der mine unger.
Min ældste hedder Charlotte Elisabeth Lykke Kirchheiner Thyssen.
Charlotte var det navn, hun bare skulle have, hvis hun var en pige. Det var et navn, som både hendes far og jeg kunne lide, så vi var ikke spor uenige om den ting.
Elisabeth hedder jeg og begge mine piger som nr. 2 navn og det gør mit barnebarn Emma også. Og det lader til at den lille nye også skal have det, da det også bliver en pige.
Elisabeth stammer helt tilbage fra min farmors side. Både hende, hendes søstre, hendes mor og mormor hed det, så naturligvis skal det bringes videre ned igennem generationerne.
Lykke har hun fra sin Farmor. Det er egentligt et mellemnavn/gammelt efternavn, for hendes far hedder det også, men hun bruger det så som fornavn (det de fleste kalder et mellemnavn)
Kirchheiner hedder vi fra min farmor. Det er hendes pigenavn.
Kirchheiner-slægten er oprindeligt nordtysk eller rettere slegsvisk, men har i mange generationer bl.a. levet på Møn.
Der er en hel del præster og provster, samt kroholdere i den slægt. Min farmors far var kaptajn og sejlede med de engelske te-klippere på Kina, for et stort Londonsk te-firma, men da det blev opdaget at han både havde en elskerinde og børn i london, samt en kinesisk kone med børn i Kina, så betalte min farmors morfar ham ud af ægteskabet og bad ham blive væk fra Danmark.
Thyssen-slægten stammer fra een mand. Han var hollandsk admiral og hed Thijssen og kom herop i begyndelsen af 1600 tallet.
Han blev så glad for at være her, giftede sig med en dansk købmandsdatter og fik børn.
Da en af hans sønner skulle døbes, var der en gammel nærsynet præst, der læste "ij" i navnet som et "y", og derved kom barnet til at hedde Thyssen. Indtil omkring 1960, kunne der ikke ændres i en kirkebog, hvis der var skrevet forkert, så derfor kunne det ikke rettes. Igennem historien har vi så kunnet kortlægge familiens udvikling og børnerigdom, og det er blevet til en stor verdensspedt familie på ca 3000 medlemmer, alle i slægt med hinanden. Jeg har "fætre og kusiner" på så fjerne steder som i Indonesien, Sydamerika og Afrika, men alle er vi i slægt med hinanden.
Mit nr. 2 barn hedder Rebecka Elisabeth Karen Kirchheiner Thyssen.
Rebecka var bare det hun "fortalte" mig hun hed, da hun smuttede ud, så det har hun heddet fra hun var 2 sekuder gammel LOL.
Karen har hun fra sin fars faster, da der i hans slægt er tradition for at børnene får et navn fra et ældre familiemedlem. Og da hun var et vidunderligt mennekske, og vi syntes det var et sødt navn, der "smagte" godt sammen med de andre hun fik, ja så fik hun det.
Nr. 3 hedder Nickolai Christian Palle Kirchheiner Thyssen.
Nickolai har han selv "valgt" da han lå i min mave. Det var, ligesom med Rebecka, ikke et navn hverken deres far eller jeg havde tænkt på, men det var det navn knægten ville have, så det fik han.
Christian og Palle er en hæder til hans to vidunderlige bedstefædre, min svigerfar, som hed Christian og min egen far, der hed Palle. Iøvrigt hed Nickolais tipoldefar også Christian.
Palle er en dejlig gammel variant af det oldnordiske Palnatoke, og da min far havde en stor svaghed for alt oldnordisk, så synes vi at vores søn helt bestemt skulle opkaldes efter ham.
Mit andet barnebarn hedder også Palle efter sin oldefar, så jeg håber da, at det bliver hængende i slægten on and off.
Ja, jeg ved godt, at vi har mange navne..hehe..og jeg vil faktisk gerne fortælle en lille sjov historie i den forbindelse.
Da Nickolai kom til, skulle min far og mor ind og lave om på deres testamente og få tilføjet ham i det.
Så sad de der hos sagføreren og begyndte at remse alle vores navne op.
Da han nåede til min mor spurgte han:
- Og så er der dig Birgit, hvad hedder du?
- Birgit Thyssen, født Lange, svarede mor, som sandt var.
Sagføreren så på mor hen over brillerne og spurgte:
- Er det det hele?
Det måtte mor jo så sige ja til, hvorefter han udbrød:
- Hvor fattigt!
Kærligst
Sussie
