Bavianis skriver:
Hej Sussie.
Jeg har selv fået en provokeret abort i 5. måned. Dvs meget senere end 12. uge som du skriver aldrig er ok. Vores lille søn var meget ønsket, og ikke et uheld, men ved en scanning fandt man ud af at vandet sivede.
Vi fik da af vide, at der ville være 1% chance for at han ville overleve lang tid nok til at han ville blive en helt normal dreng. Samtidig fik vi af vide, at risikoen for at han ville blive dø ved fødslen var 50% og at der slutteligt var 49% risiko for, at han ville få et (kort) liv som meget, meget handicappet.
Vores søn var ved de sidste scanninger fuldstændig rask, handicapsene var nogle han ville udvikle i ugerne der ville gå, medmindre fødslen gik i gang af sig selv.
På en måde kan man sige at jeg har "dræbt" eller "slået min søn ihjel" som du skriver om abort. Det bliver jeg meget ked af at høre. Jeg føler netop at jeg har været uselvisk, og netop truffet mit valg ud fra min søns tarv, og ikke fortsat graviditeten, som ville udspringe af mit egoistiske ønske om at blive mor til ham.
Jeg føler mig dog ikke truffet ift denne diskussion, jeg er helt sikker på at vi traf det rigtige valg. Men det viser bare, at med et emne som abort, så kan man aldrig generalisere - for de situationer vi kommer ud fra varierer i det uendelige.
Kærlig hilsen Susanne
- og igen: det var kun for at informere om, at man ikke kan skære over en kam - ikke for at provokere til en ophedet diskussion :-)