Mai-pigen skriver:
Ej, det var da også bare en vildt urimelig sygdom..øv!!
Sådan har jeg det også, de vil bare være små sylfider bagefter, hvorimod jeg vil ligne en ballon i laaang tid efter..
Jeg ved virkelig præcis hvordan du har det, det jeg er mest sur over, er at jeg ikke kan acceptere min krop, som den er, og nyde min graviditet 100%.
Heldigvis er den indtil videre i mildt grad, så har kun lidt problemer med vægt, og mens.smerter der gør jeg er sygemeldt. Men har hørt at graviditeten måske kan hjælpe mig en god del 
Netop, og har lige set billeder af en der viser at det tog lang tid før hun ikke lignede en gravid mere, og uvidende mig (selvom jeg læser alt jeg kan få fingre i om graviditet, fødsel, baby,børn) fandt så ud af at ens mave ikke bare bliver mindre når ham frækerten er kommet ud...
Ihh.. så det skal jeg lige vænne mig til tanken om..
Uhh kan kun nikke ja til det..
Syntes jeg var super glad for den i starten tabte mig, og der var en lille sød bule, og så tog jeg godt nok lidt på, men mine håndtag forsvandt fordi huden blev trukket i...
Men nu... suk.. jo, elsker at være gravid.. men ih... mine lår og mine arme og og.. 
Hvorfor kan man ikke bare se på sig selv som: Ja, jeg er gravid og smuk! Ja, jeg tager en smule på, men derfor ser jeg stadig godt ud og min kæreste er stadig vild med mig..
Istedet står man der foran spejlet som en eller anden utilfreds dulle og hiver i ens hud, sukker.. og gør på ingen måde tingene bedre for sig selv.. 