Måske far - måske ikke far

Slagelseguy skriver:

Det er vel ikke en ret man har til at bytte rundt på de tider der?

Det er vel nærmere noget man skal blive enige om?

Godmorgen:0)

Nej det er din ret, hvis ikke i kan blive enige, så er det noget statsamtet bestemmer.

Christina

Slagelseguy skriver:

Nææ det rigtigt nok, det bare svært når man ikke føler man har OPTIMALE muligheder for at kunne være der for barnet.

Men nej, i teorien er der ikke noget valg, det nok snarrer et spørgsmål om hvorledes valget skal udføres.

Næ, men det har man sjældent alligevel, altså optimale betingelser...accept at situationen og så få det bedste ud af det, sådan gør jeg med mit liv som ikke fuldtidsmor...

Knus..

Miamaja skriver:

Jeg synes virkelig du lyder som en fantastisk mor med overskud og et virkeligt stabilt syn paa en svaer situation. Det er vaerd at se op til.

Det var maaske ikke den optimale situation du havnede i, men du gjorde det til det mest optimale med den realitet der nu var.

Tusind tusind tak:0) Er helt rørt og ved næsten ikke hvad jeg skal sige...............

Men du har meget ret i hvad du skriver.

Jeg traf et valg og har altid taget konsekvensen af det og været meget realistisk omkring det. Har aldrig opstillet det som super rosenrødt at være fuldtids helt alene mor, men har heller aldrig siddet og pevet over hvor hårdt og svært det kan være til tider, for hvad skal andre bruge det til???

Jeg mener bestemt også at jeg og min datter har fået det optimale ud af realiteterne og det gør vi stadig.:0)

Stort knus og endnu engang mange tak:0)

Christina

Slagelseguy skriver:

 

Tak for dit svar Betina.

 

Jeg er helt enig med dig, det barnet det handler om. Ikke moderens eller faderens egoistiske ønsker.

 

Du må meget gerne forklare hvordan du mener at jeg straffer barnet?

For som du selv siger så det ikke smart at barnet flytter frem og tilbage hver uge. Men er det barnets bedste at være 12 dage et sted og 2 dage et andet sted? er det en måde barnet får et ønskværdigt forhold til sin far? Får moderen en ny kæreste/mand, så får denne jo et langt tættere forhold til barnet, da det er ham der skal være der hver morgen når barnet har fødselsdag, det er ham barnet skal holde jul med, det er ham barnet skal tage på ferie med.

DET SYNTES JEG IKKE OM, og så melder jeg mig hellere ud end at være der på deltid. Det måske egoistisk, måske er det ikke?

Jeg mener netop at du straffer barnet ved helt at vælge det fra... Det kan godt være at barnet ikke ville kunne være ved dig permanent, men en "weekendfar" er bedre end ingen far...

Se du vil som far altid have dine rettighedder, der hedder at du har barnet hver anden jul/nytår osv og i skal også skiftes om  at have dem i ferierne osv... Det kan ingen mor/stedfar tage fra dig... Hvis dig og moderen kan enes bare en lille smugle kan det jo også tænkes at du kan have barnet en eftermiddag i løbet af ugen...

Jeg har en kammerat der har været det i gennem som du er ved nu, og han havde det første årstid barnet hver 3. dag (mener jeg det var) for at de skulle lære hinanden at kende... selfølgelig mens den lille var "afhængig" af moderens bryster var det ikke så længe af gangen...

Måske vil barnet få en stedfar/papfar som vil fylde meget i hverdagen, men en papfar vil aldrig kunne tage fars plads, hvis barnet får lov til at kende sin far... 

Jeg tror i bund og grund det vigtigste i denne situation er, at barnet til den tid VED at du VIL det. At du gerne VIL være en del af hans/hendes liv uanset hvordan de praktiske ting bliver.. Jeg står i den uheldige situation at min søns far virkelig ikke VIL være en del af hans liv. Han ser ham som en sten i skoen og det er da hårdt at have i baghovet... Men så klarer vi os uden ham
Dit barn er heldig med at have en far der i det mindste PRØVER og overvejer hvad der er bedst for alle parter - især barnet!

Rosa skriver:

Jeg føler virkelig med dig. Jeg må oprigtigt sige at jeg f***** synes det er rigtig synd for dig at du står så magtesløs!

Jeg har selv brugt mange år på at "blive klar" til at blive forælder, og finde den helt rigtige mand at blive det sammen med. I min verden var det en kæmpestor ting at sætte et barn i verden som jeg har investeret blod, sved og tårer i at blive helt klar til, så både jeg, faren og barnet kunne få de allerbedste betingelser for den bedste start i livet. Der er så mange ukendte faktorer som kan spille ind i den forbindelse at jeg i det mindste ville spare mig selv for de mest indlysende.

Selv da jeg blev gravid med en kæreste jeg var smaskforelsket i efter bare 3 måneder bestilte jeg tid til en abort (aborterede dog spontant inden dagen) og set i bakspejlet - det var det KLOGESTE jeg kunne have gjort!!!

Og så var det med at få sit første barn på et tidspunkt i livet hvor jeg virkelig kunne dyrke og nyde graviditeten og tiden derefter også noget jeg ville give mig selv her i livet! Det var simpelthen for vigtigt for mig til at overlade til tilfældighederne - jeg ville have hele pakken - den rigtige partner, den rigtige situation og de rigtige følelser omkring "projektet" - det synes jeg at jeg fortjener. Så ville jeg også være langt mere rustet til at klare eventuelle udfordringer livet kan byde en under en graviditet/med børn. Og nu hvor tiden endelig er kommet er det bare SÅ FANTASTISK!!!! Jeg føler virkelig at jeg har fået en stor stor drøm opfyldt - det kunne jeg også unde dig at opleve!

Der er INGEN tvivl om at du ville kunne elske din søn eller datter som enhver anden forælder når det først er kommet til verden, hvis du vælger at være i dets liv - men jeg kan virkelig godt forstå hvis du føler at det barn i langt højere grad er hendes end dit, og vælger at lade hende leve sit liv med det som hun har planlagt.

Håber du finder en beslutning der giver dig ro, midt i afmagten.

Mvh

Rosa

Jamen endnu en gang rammer du helt plet!

Det har altid været min drøm at få hele pakken, en ting er at det ikke sker i denne omgang, men derfra og så til at få trukket en pakke ned over sig, som man i teorien slet ikke skal være en del af, syntes jeg er helt vildt trist. Det jo kun noget jeg bliver en del af hvis jeg "kræver" det. Sådan syntes jeg slet ikke det burde være.

Jeg er nok ved at være derhenne hvor jeg må tage det som det kommer, og se hvad der sker. Men mit håb om det bedste er forsvundet. Istedet må jeg forsøge at få det bedste ud af det, men hvad det er, er jeg stadig i tvivl om.

Valle81 skriver:

Godmorgen:0)

Nej det er din ret, hvis ikke i kan blive enige, så er det noget statsamtet bestemmer.

Christina

God aften

Ok, det vidste jeg ikke. Jeg tror jeg skal have sat mig langt mere ind i reglerne, inden jeg foretager mig alt for meget.

Men det da klart en lille sejr, hvis jeg ligefrem kan blive tildelt hver anden jul/fødselsdag osv. Det ihvertfald noget der har så stor en værdi at jeg gerne vil kæmpe for det, hvis jeg kommer frem til at det er måden jeg tjener barnet bedst. - Det ihvertfald en situation jeg personligt kan leve med - tror jeg.

Eva skriver:

Næ, men det har man sjældent alligevel, altså optimale betingelser...accept at situationen og så få det bedste ud af det, sådan gør jeg med mit liv som ikke fuldtidsmor...

Knus..

Det tror jeg du har helt ret i. Jeg havde egentligt på et eller andet plan accepteret situationen for lang tid siden, men nu her begynder det at kmme op igen, og der er en "ny" situation jeg skal forholde mig til. Den "nye" situation kan jeg mærke på mig selv at jeg ikke har accepteret endnu rent følelsesmæssigt.

Klock skriver:

Jeg mener netop at du straffer barnet ved helt at vælge det fra... Det kan godt være at barnet ikke ville kunne være ved dig permanent, men en "weekendfar" er bedre end ingen far...

Se du vil som far altid have dine rettighedder, der hedder at du har barnet hver anden jul/nytår osv og i skal også skiftes om  at have dem i ferierne osv... Det kan ingen mor/stedfar tage fra dig... Hvis dig og moderen kan enes bare en lille smugle kan det jo også tænkes at du kan have barnet en eftermiddag i løbet af ugen...

Jeg har en kammerat der har været det i gennem som du er ved nu, og han havde det første årstid barnet hver 3. dag (mener jeg det var) for at de skulle lære hinanden at kende... selfølgelig mens den lille var "afhængig" af moderens bryster var det ikke så længe af gangen...

Måske vil barnet få en stedfar/papfar som vil fylde meget i hverdagen, men en papfar vil aldrig kunne tage fars plads, hvis barnet får lov til at kende sin far... 

Hej igen.

Jeg har efterhånden fundet ud af en del jeg ikke vidste noget om inden jeg skrev herinde. Det har klart gjort mit syn på sagen mere positivt. Specielt det omkring retten til ferie/jul/etc.

Tak for din historie om den kammarat! Det virker som en god beslutning af han så barnet ca. hver 3. dag. En løsning jeg vil overveje at tage op selv. For jeg må godt nok sige jeg havde svært ved at se hvornår jeg skulle få lov til at se barnet, lære det at kende og omvendt.

Cecilia84 skriver:

Jeg tror i bund og grund det vigtigste i denne situation er, at barnet til den tid VED at du VIL det. At du gerne VIL være en del af hans/hendes liv uanset hvordan de praktiske ting bliver.. Jeg står i den uheldige situation at min søns far virkelig ikke VIL være en del af hans liv. Han ser ham som en sten i skoen og det er da hårdt at have i baghovet... Men så klarer vi os uden ham
Dit barn er heldig med at have en far der i det mindste PRØVER og overvejer hvad der er bedst for alle parter - især barnet!

Hej Cecilia.

Det klart, jeg ønsker ihvertfald ikke at være en sten i skoen.

Jeg forstår godt at du i din situation siger "så må vi bare klare os uden ham".

Det sagde min ex også for lang tiden siden "jeg skal nok klare mig", ja ingen tvivl om at hun nok skal klare sig. Men i den her situation syntes jeg godt nok det mærkeligt at sige hun nok skal klare sig, der jo ingen, eller jeg ønsker ihvertfald ikke at hun skulle klare sig alene, det jo noget hun selv vælger, så hvorfor fortælle mig om at hun nok skal klare sig - ja det bliver hun jo ligesom nød til, når hun vælger denne løsning.

Ja måske mit barn er heldig set ud fra det, men set fra et drømmebillede syntes jeg slet ikke barnet er så heldigt som mange andre er. Men der er selvffølgelig en grund til at billedet bliver omtalt som drømmebillede.