Måske far - måske ikke far

Slagelseguy skriver:

Tak for dit svar Betina.

 

Jeg er helt enig med dig, det barnet det handler om. Ikke moderens eller faderens egoistiske ønsker.

 

Du må meget gerne forklare hvordan du mener at jeg straffer barnet?

For som du selv siger så det ikke smart at barnet flytter frem og tilbage hver uge. Men er det barnets bedste at være 12 dage et sted og 2 dage et andet sted? er det en måde barnet får et ønskværdigt forhold til sin far? Får moderen en ny kæreste/mand, så får denne jo et langt tættere forhold til barnet, da det er ham der skal være der hver morgen når barnet har fødselsdag, det er ham barnet skal holde jul med, det er ham barnet skal tage på ferie med.

DET SYNTES JEG IKKE OM, og så melder jeg mig hellere ud end at være der på deltid. Det måske egoistisk, måske er det ikke?

Må lige kommentere........................

Du er barnets fader og ingen mand der kommer ind i barnets liv kan overtage denne rolle og slet ikek hvis du er i barnets liv.

Det kan godt være at det er ham der har en fast hverdag med barnet, men du er barnets fader.

Mht til jul, ferier osv, så bliver det jo delt mellem Jer. du har jul det ene år og hun har nytår, og skiftes næste år. Det ene år har du uge syv hun uge 42 og så omvendt. Så er der jo også sommerferie og jo ældre barnet bliver jo længere tid må du sammenhængende have barnet hos dig. Du er barnets fader og kan ALDRIG erstattes:0)

Christina

Valle81 skriver:

Må lige kommentere........................

Du er barnets fader og ingen mand der kommer ind i barnets liv kan overtage denne rolle og slet ikek hvis du er i barnets liv.

Det kan godt være at det er ham der har en fast hverdag med barnet, men du er barnets fader.

Mht til jul, ferier osv, så bliver det jo delt mellem Jer. du har jul det ene år og hun har nytår, og skiftes næste år. Det ene år har du uge syv hun uge 42 og så omvendt. Så er der jo også sommerferie og jo ældre barnet bliver jo længere tid må du sammenhængende have barnet hos dig. Du er barnets fader og kan ALDRIG erstattes:0)

Christina

Lige præcis

DU er barnets far, og ham kan ingen erstatte. Dit barn vil elske dig højest af alle, netop fordi du er faderen, og så kan nok så mange mænd komme og være en del af dets liv, men ingen kan tage din plads eller erstatte dig

@spire skriver:

Jeg synes det er helt vildt monster fantastik at læse dit indlæg.. Flere mænd burde være af din opfattelse, og jeg kan så udemærket forstå sine frustrationer omkring moderen til barnet.. Det virker meget useriøst... - Jeg mener dog også at et barn har den uforbeholdne ret til at kende begge sine forældre, og mener derfor ikke du burde vælge dit barn fra pga moderen er et 'fjols'- Det kan selvfølgelig diskuteres hvor godt barnet har af at der bliver en kamp om retten til det, men mener du burde fra start af, når du skal anerkende faderskabet, skrive til statsamtet at du ønsker fælles forældremyndighed da du jo så har ligeså meget at skulle have sagt som moderen. Barnet ved jo alligevel ikke hvad det er der sker omkring det de første par år, og hvis du kan få dine rettigheder bekræftet via statsamtet, og få det nogenlunde som du gerne vil have det, da det jo også er dit barn, synes jeg helt sikkert du skal kæmpe for dette...!

En sidste note.. Et barn er et fuldstændigt upåvirket blank 'lærred' De ved ikke hvad der er rigtigt og forkert, så hvis de fra start af er vant til at have mor og far på deltid, jamen så er det det normale for dem! Det der gør delebørn forvirret, som oftest, er jo at de har været vant til en anden situation. Hvis de aldrig har kendt til andet, er det jo blot det normale for dem at bo en uge hos mor også en uge hos far... -Kæmp for dine rettigheder mand, og straf ikke dit barn ved at fravælge det...!

Hej!

Mange tak for dit svar. Jeg bliver nærmest helt glad af at læse det.

Ja det virker meget useriøst. Og det virker slet ikke som en "moden" tilgang til det at få et barn, det virker mere som en hovsa, nej det bliver da sjovt at jeg kan få mig min egen lille levende-pynte-dukke. Hvilket jeg syntes her helt forkert, men forstår da godt at man vil se sit barn i det og det outfit.

Men det er klart også min tanke at få delt forældremyndighed, især hvis det ikke vil påvirke barnet. For det ønsker jeg ikke at skade, så lader jeg hellere "kampen" være tabt på forhånd.

Loggidut skriver:

Hejsa med dig, og velkommen til siden, fedt du fandt herind.

Lige netop din problemstilling kunne jeg godt tænke mig at Surprisebaby svarede på, netop fordi i faktisk står i lignende situationer, bare fra hver sin side.

Som udgangspunkt er man to om at lave en baby, og bør derfor i grunden være to om at beslutte situationen. Den mulighed har du så ikke, kan jeg forstå, og så kan man vælge to ting...man kan vælge at tage det der kommer, eller man kan vælge fra.

Det lyder utroligt nemt, men det er det ikke, det er bare for lige at få ridset de grundlæggende muligheder op, ellers kan man så nemt drukne i en problemstilling.

Jeg kunne godt fortælle dig hvad mit valg ville være, men det vil jeg ikke, da jeg egentlig ikke vil farve dit valg.

Men en ting vil jeg da godt afsløre...det kan godt være moderen til barnet er tumpet...men det bør og skal ikke gå ud over dit kommende barn.

Jeg mener faktisk i bund og grund at begge forældre bør have indflydelse på om hvorvidt man skal have barnet eller ej...det er faktisk lidt sent man først tager stilling til det når barnet er født.

Efter min mening bør der allerede ligge en underskrift, eller et sammentygge fra begge forældre inden man overskred abortgrænsen.

måske lidt firkantet, men jeg tror faktisk det vil stoppe en del af de aborter der bliver fortaget. På den måde blev man tvunget ud i at tage stilling inden man fik barnet, og dermed har manden også sagt god for hans plads i det spil.

Jeg ved godt det aldrig ville kunne praktiseres, og ved godt der kommer en masse, og hvad så med dit og dat...

men tanken var jo skøn, at begge forældre sagde ja til det lille liv, de sætter gang i.

nå hvor om alting er...så ryger jeg næsten uden for emnet.

men det korte af det lange er...

ja jeg mener både mor og far bør have en mening!

Hej, tak for dit svar.

Kan du ikke linke til Surprisebaby's situation?

Jeg har som sådan aldrig ønsket at fravælge barnet, det var faktisk først da hun fravalgte mig. Havde vi været sammen om barnet idag også, havde jeg været overlykkelig, sådan er det dog desværre ikke.

Er delvist enig i dit synspunkt om at tage stilling, men netop her har jeg jo for lang tid siden taget stilling om at ville være der. Men når jeg så bliver valgt fra, og så lige pludseligt måske, måske ikke ønskes at være en del af det igen, er det sgu svært at sige for måske ønsker hun ikke det igen om en måned eller to når barnet kommer til verden.

Valle81 skriver:

Hejsa:0)

Happy end, hmm det ved jeg ikke, men eentlig jo. Vi har jo aldrig kendt til andet og jeg ved ikek hvad det vil sige at være to, og Asta ved ikke hvad det vil sige at have haft en far.

Jo bestemt mener jeg at det ville være det bedste at det var endt med at der havde været en fader og vi havde været i et forhold og virkelig gerne begge ville det. Men jeg tænker også meget over hvilket samfund vi lever i idag. Mange forhold holder ikke, mange går fra hindanden under graviditeten eller inden for barnets første år og mange "skilsmisser" er langt fra lykkelige og er meget til "skade" for børnene. Så et eller andet sted er jeg glad for, at jeg har "skånet" min datter for at have stået i en masse rod omkring det at være delebarn. SKuffelser osv, som det kunne ende i, men det kunne også være endt super, da jeg som tidligere skrevet havde alle gode muligheder for at have et super deleforhold, da vi ikke havde følelser i klemme.

Men sådan blev det ikke.

Jeg ville da virkelig ønske at Astas fader havde ønsket at være en del af hendes li, og at han havde været i stabil og elskelig del i hendes liv. Jeg er slet ikke i tvivl om at det ville have været lykken for hende.

Idag er jeg i et forhold, og min datter har en skønt forhold til min kæreste, men hendes fader bliver han aldrig. Når jeg ser dem lave fader datter ting sammen, så skær det da i mit hjerte at hun ikke får de oplevelser sammen med sin fader, men sådan er det nu engang.

Om det ville have været lettere for mig, det ved jeg ikke. Jeg har aldrig set dem som en belastning, klods om benet eller andet at være total alene mor. Jeg har ikke kendt til andet:0)

I dag er jeg gravid med barn nummer to og denne gang er der en fader. Vi bor sammen og håber da selvfølgelig at vi skal leve resten af livet sammen som en dejlig sammnbragt familie.

Om det ville have været bedre for min datter, det kan jeg ikke svare på. Jeg ved at hun med garanti vil mangle noget udefinertbart gennem sit liv, og jeg tror også hun vil bebrejde mig til en hvis grænse når hun bliver ældre. Men på et tidspunkt når hun bliver gammel nok og forstår begreber som kærlighed osv så komemr forståelsen for mit valg nok også.

Mn det er med garanti et svært dilemme. Det er så synd of frustrerende for JEr som mænd der bliver trængt op i en krog når dette sker. Men bestemt også for os kvinder, som står med kroppen osv der skal igennem valget og evt indgreb.

Jeg overvejede også en abort og havde bestilt tid, men jeg kunne ikke gennemføre det. en af de største tanker der løb gennem hovedet på mig var: Tænk hvis lige netop dette indgreb gør at jeg ikke kan blve gravid igen, så ville min verden bryde fuldstændig sammen.

Christina

endnu en gang tak for dit svar.

Måske er det bare mig der ser lidt for sort på det.

Men du siger selv at din datter ikke har et faderforhold til din kæreste, hvordan tror du det vil blive for din datter, når dit næste barn kommer til verden? så vil hun jo se en lillesøster/bror der har et langt tættere forhold til din kæreste.

Nu det ikke mig der står i det, men set herfra så virker det ikke som din datters bedste. Men jeg forstår da godt at din kæreste gerne vil have et barn. Men når det ligefrem allerede skærer i dit hjerte at se din datter og kæreste ikke har et far-datter forhold, så virker det som om at det vil komme til at skærer endnu mere når du skal se din datter kigge på lillesøster/bror have det forhold til faderen.

De bedste ønsker for dig og dit barn og kommende barn.

Valle81 skriver:

Har glemt at skrive at jeg virkelig synes at du skal kæmpe med næb og klør for at komme til at se dit barn så meget som det overhovedet bliver muligt.

Synes også du skal kæmpe den største kamp i verdenen for at få et godt forhold til din eks, så at jeres barn får de bedste vilkår i hele verdenen.

Nu når hun har valgt at beholde barnet, så synes jeg det er det bedste du kan gøre og især når du virkelig ønsker at være der og gøre en forskel i dit barns liv. Og det vil du komme til at gøre, altså gre en forskel i dit barns liv, det er der ingen tvivl om.

Håber virkelig at i sammen finder en god løsning sa.mmen.

Christina

Tak for det indlæg.

Det er meget opløftende! Det virker efterhånden til at det "rigtige" er at kæmpe for samvær med barnet.

Jeg er dog stadig i tvivl om det er det bedste for barnet. Selvfølgelig har barnet krav på at kende sin far. Men altså puha det svært.

Valle81 skriver:

Må lige kommentere........................

Du er barnets fader og ingen mand der kommer ind i barnets liv kan overtage denne rolle og slet ikek hvis du er i barnets liv.

Det kan godt være at det er ham der har en fast hverdag med barnet, men du er barnets fader.

Mht til jul, ferier osv, så bliver det jo delt mellem Jer. du har jul det ene år og hun har nytår, og skiftes næste år. Det ene år har du uge syv hun uge 42 og så omvendt. Så er der jo også sommerferie og jo ældre barnet bliver jo længere tid må du sammenhængende have barnet hos dig. Du er barnets fader og kan ALDRIG erstattes:0)

Christina

Det er vel ikke en ret man har til at bytte rundt på de tider der?

Det er vel nærmere noget man skal blive enige om?

Linda2009 skriver:

Lige præcis

DU er barnets far, og ham kan ingen erstatte. Dit barn vil elske dig højest af alle, netop fordi du er faderen, og så kan nok så mange mænd komme og være en del af dets liv, men ingen kan tage din plads eller erstatte dig

Nej det er måske rigtigt nok, men har barnet aldrig haft et rigtigt forhold til faderen, har jeg svært ved at se hvordan det skulle kunne blive sådan som du/i beskriver der?

Slagelseguy skriver:

Hej, tak for dit svar.

 

Kan du ikke linke til Surprisebaby's situation?

 

Jeg har som sådan aldrig ønsket at fravælge barnet, det var faktisk først da hun fravalgte mig. Havde vi været sammen om barnet idag også, havde jeg været overlykkelig, sådan er det dog desværre ikke.

 

Er delvist enig i dit synspunkt om at tage stilling, men netop her har jeg jo for lang tid siden taget stilling om at ville være der. Men når jeg så bliver valgt fra, og så lige pludseligt måske, måske ikke ønskes at være en del af det igen, er det sgu svært at sige for måske ønsker hun ikke det igen om en måned eller to når barnet kommer til verden.

Jeg behøver slet ikke linke, for hende jeg snakker om, er netop den hende som startede den debat du selv nævnede!

håber det bedste for jer alle tre!

Loggidut skriver:

Jeg behøver slet ikke linke, for hende jeg snakker om, er netop den hende som startede den debat du selv nævnede!

håber det bedste for jer alle tre!

arg syntes også navnet lød bekendt.

Men ja kunne være spændende at hører hendes svar, tror jeg dog ikke sker.

Tak.