Jeg FATTER ikke hvad det går ud på...

Cris skriver:

 

Ja, det kunne være, at der er en trend om fødsel, jeg havde ikke tænkt på det. Og ja, man vil gerne prale om det! Den følelse at selv føde er noget virkeligt ubeskriveligt. Man kan ikke lade det være med at snakke om det. Det er noget af den største i livet! Man føler sig bare så sej! Og Du skal bare se, for først når man føder, så kan man ikke andet en at snakke om det! Du kan se, at vi alle skynder os at skrive om vores fødsler her inde på baby.dk   Jeg husker, at efter min første gang kunne jeg bare ikke stoppe med at tænpe på fødsel. Jeg har "genlivet" den igen og igen i mine tanker. Jeg drømte om det. Og efter min anden gang føler jeg stadig en "rush" af adrenalin, når jeg lukker øjnene og tænker på det...

Du skal bare have en fantastisk fødsel sammen med en af de dygtige JM der findes i DK og du SKAL også prale om din fødsel. Vi venter på din beretning!

Selvfølgelig vil man gerne prale af sin fødsel, fordi man sikkert føler sig som verdens sejeste kvinde - det er ikke det jeg siger...

Jeg oplever bare, at dem som "kunne" føde med alle mulige krav - vand, uden bedøvelse, hjemme osv. de er meget optagede af, at det gjorde de! Og for dem hvor det ikke lykkes - og det hele endte med kejsersnit bliver skuffede på visse områder. Det synes jeg er super ærgeligt! Det betyder jo ikke at man er fallit som kvinde, men bare at ens barn kom til verden under andre omstændigheder.

Jeg tror faren ved at have så mange "fødselsønsker" KAN (bemærk jeg skrive KAN) have konsekvenser for ens succesfølelse bagefter, og det synes jeg er synd, hvor hold k.... hvor er det sejt at gro en hel baby og sørge for den kommer til verden - uanset hvordan dette sker!

RikkeØ skriver:

 

Hvorfor skulle man ikke have lov til at prale??

Det er da noget fantastisk stort man gennemlever. Og tro mig, som Cris også siger, så vil du ikke kunne lade være med at "prale" med din fødsel, når tid er

Jeg gentager - det er ikke fordi man ikke må prale! Det må man da helt vildt gerne, jeg praler selv tit, for her i huset er janteloven død 

Jeg synes bare det er synd, at man som kvinde kan stå tilbage og føle sig som mindre kvinde, bare fordi det tilfældigvis ender med fx et kejsersnit. De kvinder som føder i vand osv. osv. fremstiller sommetider sig selv som "seje" - og det er også flot! Min pointe er bare, at det da er ligeså flot at klare et kejsersnit  Det er ikke noget man skal være skuffet over - jeg mener resultatet er jo det samme - babyen kommer. 

Som tidligere nævnt så tror jeg at alle de "fødselsønsker" er med til at opbygge en kultur eller en trend omkring hvordan det er cool at føde -og så er jeg bekymret for, at det overordnede perspektiv bliver fordrejet. I bund og grund handler det kun om een ting: at få en sund baby til verden!

Maja84 skriver:

 

Jeg kan sagtens følge dig, jeg har bare på grund af at jeg har dårlige hofter efter hofteoprationer, valgt at når jeg bliver så heldig at blive gravid, vil jeg have det planlagt mest muligt også for at skabe tryghed, dette har jo så også en særlig grund, men kan sagtens forstå hvorfor nogle kan have brug for trygheden i planlægningen mens andre ønsker at tage det som det kommer

Det giver da super god mening! Når der er en medicinsk årsag, som gør det hele mere individuelt, kan jeg sagtens forstå det... Det er mere os andre som jeg ikke rigtig kan forstå - hvorfor ikke bare tage tingene som de kommer? I stedet for at blive skuffet over, at "så kunne jeg ikke føde selv" (fx ved igangsættelse eller kejsersnit).

Zafir skriver:

Jeg tror det er MEGET vigtigt at tage aktivt del i sin fødsel. Have en kontrol og en ro, der gør at man kan føle sig tryg. Det er vigtigt at man føler sig tryg under fødslen, så det bliver et positivt forløb og det ikke kun er smerten man husker

For mit vedkommende, er det hjemmet der er trygt at føde i. Jeg vil IKKE have smertestillende, med mindre fødslen ender på sygehuset og der er en medicinsk årsag til at jeg skal have smertestillende. Jeg er imod medicinsk smertestillende, fordi man fjerner kroppens naturlige forsvar og man derfor mindsker udledningen af endorfiner og babyen så bliver født i smerte, fordi den ikke får endorfiner fra moren... DET kan jeg ikke lide...

Så sådan er det for mig. Jeg syntes helt sikkert du skal tænke over, hvordan du vil føde, så det bliver et positivt forløb.

"MEGET vigtigt at tage aktivt del i sin fødsel", siger du... - og det gør man ikke, hvis man ikke har 100 fødselsønsker/forventninger??

Det er vel trods alt mig, som skal føde, og dermed er jeg del af den - ret meget endda 

Det er præcis din indstilling, som jeg ikke forstår -accepterer og respekter naturligvis, men forståelse er noget andet.

Du taler om "kontrol" i forbindelse med fødsel - det mener jeg ikke man kan! Det er naturen som bestemmer her. Vidste du at hvis man bliver bevidstløs under en fødsel, vil kroppen føde alligevel? Det er ikke noget man skal have kontrol over, det må man tage som det kommer.

Hmmmmm, jeg er ikke sikker på du har ret i det med at babyen bliver født i smerte, hvis moderen får smertestillende - den skal jeg vist have noget medicinsk bevis på. No offence, men jeg tror du er gal på den dér...

Jeg tænker meget på fødslen - men det er ikke mulige "fødselsønsker" som gør, at jeg får en oplevelse af et positivt forløb. Eller sagt på en anden måde: det er ikke mængden af kontrol, som kommer til at være afgørende for om det bliver en positiv oplevelse eller ej - det er netop fraværet af denne kontrol. Hvis man ikke forventer noget bestemt, så bliver man jo ikke skuffet og føler sig som en fiasko...

baby2010 skriver:

"MEGET vigtigt at tage aktivt del i sin fødsel", siger du... - og det gør man ikke, hvis man ikke har 100 fødselsønsker/forventninger??

Det er vel trods alt mig, som skal føde, og dermed er jeg del af den - ret meget endda 

Det er præcis din indstilling, som jeg ikke forstår -accepterer og respekter naturligvis, men forståelse er noget andet.

Du taler om "kontrol" i forbindelse med fødsel - det mener jeg ikke man kan! Det er naturen som bestemmer her. Vidste du at hvis man bliver bevidstløs under en fødsel, vil kroppen føde alligevel? Det er ikke noget man skal have kontrol over, det må man tage som det kommer.

Hmmmmm, jeg er ikke sikker på du har ret i det med at babyen bliver født i smerte, hvis moderen får smertestillende - den skal jeg vist have noget medicinsk bevis på. No offence, men jeg tror du er gal på den dér...

Jeg tænker meget på fødslen - men det er ikke mulige "fødselsønsker" som gør, at jeg får en oplevelse af et positivt forløb. Eller sagt på en anden måde: det er ikke mængden af kontrol, som kommer til at være afgørende for om det bliver en positiv oplevelse eller ej - det er netop fraværet af denne kontrol. Hvis man ikke forventer noget bestemt, så bliver man jo ikke skuffet og føler sig som en fiasko...

Det er fuldstændig fysiologisk at når du ikke producerer endorfiner, så har du ingen endorfiner at dele med dit barn også bliver dit barn født i smerte, fordi du ikke har lyst. - Derfor skal smertestillende kun bruges i det omfang, det er absolut nødvændigt.

Og nej, idag går IKKE ret mange hospitalsfødsler naturens gang. Der er mange fødende der skal igennen, der er ve-drop, ve-målere, folk der bestemmer din fødestilling for at have bedre overblik. Ting går i stå, du bliver sendt frem og tilbage osv.

Så nej, hvis du ikke selv har ytret præcis ønske om hvad DU ønsker, så har du ingen kontrol med, hvad der sker med dig og det er langt fra sikkert, det bliver en positiv oplevelse for dig at føde.

Valle81 skriver:

Hejsa.

Først så synes jeg du er meget hård og næst så har du jo også en forestilling om hvordan din fødsel skal foregå, nemlig lige som det kommer. Du har jo gjort op med dig selv at det er ligemeget om du får smeretstillende eller ikke, i vand eller ikke, da det er dig ligemeget bare fødslen går godt og du får dit barn i armene:0)

De samme forestillinger gør andre, nogle mere markante end andre. Jeg tror ogs at mange til dels er "bange"/"angste" for fødslen og derfor gerne vil have lidt kontrol ved at planlægge, men jeg er sikker på at de også ved, at tingene kan gå en helt anden vej.

Da jeg ventede mit første barn var jeg meget afslappet og havde det ligesom dig, Jeg tager det som det kommer o gjeg skal nok klare den, vi kvinder er født til at føde børn. Men havde stadig et ønske og en forhåbning om, at jeg ville kunne gøre det uden at få smeretestillende behandling på nogen måde, men vidste også godt at det kunne ende med noget helt andet.

Nu blev fødslen en drømme fødsel, hurtig nem og jeg gik igennem det uden smeretestillende og uden skrammer og skader. Så jeg var glad og tilfreds. Nu venter jeg mit andet barn, og mit ønske og håb er, at jeg igen kan gennemføre det uden smertestillende, men er jo stadig godt klar over at det kan være jeg skal have blokade, et AK eller andet. Så tager det også som det kommer, men har da stadig gjort mig nogle tanker, øsnker håb osv.

Christina

32+0

Du siger jeg er hård - det er en skam at man ikke kan stille sig undrende overfor noget her på baby.dk uden at få den beskyldning. Jeg tror du skal læse debatten én gang mere og så vil du opdage, at jeg ikke beskylder nogen noget....

Jeg har bare flere veninder, som har været meget kede af, at det fx endte med kejsersnit, eller at de ikke fik lov til at føde i vand osv. Og det synes jeg er synd. Alle disse forventninger.

Det handler ikke om, at jeg er hård - det handler om, at jeg prøver at forstå - en skam at du ikke kan se forskellen

Iøvrigt har jeg ikke en forestilling om hvordan min fødsel kommer til at gå - for det ved jeg jo ikke. Jeg er godt informeret om hvordan fødsler normalt går, og mere kan jeg ikke gøre. Jeg kender godt mulighederne (smertestillende) osv. Men jeg sætter mig ikke ned og forventer, at alle mine ønsker bliver opfyldt  - for bagefter at blive skuffet.

Vi to har faktisk samme indstilling! Jeg er enig med dig i, at kvinder er lavet til at føde, og jeg går ind i den fødsel med samme forventning som dig: at tage det som det kommer. Du er jo netop en af de kvinder, som tager tingene i stiv arm - og som ikke bliver skuffet, hvis tingene ikke går på din måde. TILLYKKE! 

Det er bare ikke dig jeg taler om i denne debat - det er alle de kvinder som har stålfaste forventninger til fødslen og som bliver dybt skuffede, hvis de ikke bliver indfriet

baby2010 skriver:

Selvfølgelig vil man gerne prale af sin fødsel, fordi man sikkert føler sig som verdens sejeste kvinde - det er ikke det jeg siger...

Jeg oplever bare, at dem som "kunne" føde med alle mulige krav - vand, uden bedøvelse, hjemme osv. de er meget optagede af, at det gjorde de! Og for dem hvor det ikke lykkes - og det hele endte med kejsersnit bliver skuffede på visse områder. Det synes jeg er super ærgeligt! Det betyder jo ikke at man er fallit som kvinde, men bare at ens barn kom til verden under andre omstændigheder.

Jeg tror faren ved at have så mange "fødselsønsker" KAN (bemærk jeg skrive KAN) have konsekvenser for ens succesfølelse bagefter, og det synes jeg er synd, hvor hold k.... hvor er det sejt at gro en hel baby og sørge for den kommer til verden - uanset hvordan dette sker!

Jeg er fuldstændig enig med dig! Hvad andre gør må helt de selv om, men for mit eget vedkommende tager jeg det også som det kommer, jeg vil ikke på forhånd sige at jeg IKKE vil have epidural osv. . Jeg vil bare gerne have at min fødsel skal blive så positiv en oplevelse som muligt og forbereder mig på den gennem motion, yoga osv. Men alt det andet vil jeg tage stilling til når dagen kommer.

Knus Tulle

Macaab skriver:

 

Jeg tror jeg gik til min første fødsel med næsten din indstilling, dog havde min kæreste lovet mig, at lige meget hvor meget jeg tiggede og bad, skulle jeg ikke have epidural grundet dårlige oplevelser med bedøvelse givet i ryggen i forbindelse med en operation.

Det lovede han mig at overholde og det blev så slet ikke aktuelt.

Du må da have nogen ideer til hvordan det kommer til at foregå?

 

Jeg har faktisk hånden på hjertet ikke besluttet noget omkring min fødsel af den simple årsag, at det kan man ikke.

Jeg regner med, at jeg i samråd med mig selv og de professionelle på fødegangen taler om tingene undervejs.

Hvis jeg vil have godt af en epidural, så gør vi det. Hvis babyen ikke vil ud, jamen så tager vi et kejsersnit osv. osv.

Vildt nok, at du fik din kæreste til at love det... Men som sagt respekt for alle løsninger!  Folk skal da gøre det, de har det godt med!

Zafir skriver:

 

Det er fuldstændig fysiologisk at når du ikke producerer endorfiner, så har du ingen endorfiner at dele med dit barn også bliver dit barn født i smerte, fordi du ikke har lyst. - Derfor skal smertestillende kun bruges i det omfang, det er absolut nødvændigt.

Og nej, idag går IKKE ret mange hospitalsfødsler naturens gang. Der er mange fødende der skal igennen, der er ve-drop, ve-målere, folk der bestemmer din fødestilling for at have bedre overblik. Ting går i stå, du bliver sendt frem og tilbage osv.

Så nej, hvis du ikke selv har ytret præcis ønske om hvad DU ønsker, så har du ingen kontrol med, hvad der sker med dig og det er langt fra sikkert, det bliver en positiv oplevelse for dig at føde.

Jeg er stadig ikke overbevist - respektfuld tvivlende! Jeg forstår såmænd godt din årsagsforklaring i forbindelse med fravalget af smertestillende, men jeg tror ikke den er medicinsk bevist. Du glemmer en central ting: barnet vil også i et eller andet omfang være påvirket af en fx en epiduralblokade, men det skal jeg ikke kloge mig på, da jeg ikke er læge 

Jeg er ikke enig i din sidste kommentar: at hvis jeg ikke ytrer mine ønsker og dermed tager kontrol over hvad der sker med mig, så er det nok ensbetydende med, at det bliver en positiv oplevelse for mig at føde.

For mig bliver det positivt, hvis vores søn kommer til verden - sund og rask. Jeg har ikke behov for at kontrollere processen, og jeg mener ikke det har betydning for, om jeg får en god oplevelse eller ej.

Tulle28 skriver:

 

Jeg er fuldstændig enig med dig! Hvad andre gør må helt de selv om, men for mit eget vedkommende tager jeg det også som det kommer, jeg vil ikke på forhånd sige at jeg IKKE vil have epidural osv. . Jeg vil bare gerne have at min fødsel skal blive så positiv en oplevelse som muligt og forbereder mig på den gennem motion, yoga osv. Men alt det andet vil jeg tage stilling til når dagen kommer.

Knus Tulle

Sejt sejt sejt  Din afslappede indstilling skal nok gøre, at det hele bliver en positiv oplevelse!

Jeg forbereder mig også ved at dyrke motion, så min krop er i super stand til fødslen