Min søn vil have kjole på...

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig give min søn kjole på..? Jeg synes man kan finde meget sødt og luftigt drenge sommertøj). 
Der vil uden tvivl komme en reaktion fra de andre børn/ omgivelserne og det ville jeg skåne mit barn for. Men jeg er heller ikke neofeminist og kalder mit barn for hen/høn. Jeg har det faktisk lidt stramt med at man forsøger at udglatte nogle forskelle som jeg personligt mener, der er mellem kønnene. 

Du behøver ikke kalde dine børn for hen/høn, fordi de går i kjole.. Han er jo stadigvæk en dreng, han kan bare godt li at have kjole på, og hårspænder.. Børn spejler jo sig i andre børn. Han synes bare det er hyggeligt, det gør ham glad. 

Så du vil nægte din søn noget, hvis han virkelig ønsker sig det, fordi du mener at det hører til piger? (jeg undrer mig bare) Hvad hvis han største ønske var en lyserød cykel?? hvad ville sige til ham? (Igen jeg undrer mig bare.. )
Hvad med dukker? 

Anonym skriver:

Hvad ville I gøre, hvis jeres søn ville have en sommerkjole på i børnehave?


Min søn er glad for kjoler i varmen og jeg forstår ham godt - det er da det behageligste. Jeg går jo selv i kjoler og det er det, han ser. Jeg har aldrig brudt mig om at fortælle ham, at der er forskel på, hvad piger og drenge gør - men det er de jo begyndt at gå op i i børnehaven.
Han havde også hårspænder i forleden, fordi han også har langt hår og det irriterede ham. Så havde nogle piger sagt til ham, at det er piger, der går med hårspænder - men han var altså ligeglad.

Han er i forvejen lidt "sær" derhenne og opfører sig ikke altid helt som de andre, men er nu ganske vellidt alligevel.

Jeg ved bare ikke, om jeg tør give ham hans kjole på... For altså. Han er jo en dreng og jeg vil ikke have, at han skiller sig mere ud, end han gør i forvejen. Han elsker også Spiderman helt vildt og er på den måde totalt drenget.

Lad ham have sin kjole på.. Som en anden siger; Måske lige nævn det over for pædagogerne, så hvis han får en kommentar, der sårer ham 

BAE skriver:

Lad ham have sin kjole på.. Som en anden siger; Måske lige nævn det over for pædagogerne, så hvis han får en kommentar, der sårer ham 

Jeg er enig. Lige nævne det for pædagogerne og evt give ham nogle shorts og tshirt med til hvis de andre børn kommentere på det og han ikk bryder sig om det. Så har han noget at skifte til

Det er da også nogle bøvlede "regler" at forholde sig til, når man går i børnehave. Nogle af dem man leger med, må rigtig gerne have kjole, glimmer og neglelak på, imens "jeg ikke må"

De børn der kommer med dumme kommentar, har ofte lært fra deres forældre, at det er forkert at være sig selv. Desværre.. 

Uden tvivl, ville jeg give ham kjole på! Jeg ville endda gå så langt til at tage en tur i byen, hvor han selv kunne vælge sin egen kjole. Lad ham gå rundt i den der hjemme i weekenden. Lad ham mærke efter om den nu også føles helt rigtig og gør den det.. så bare afsted i børnehave.

Jeg ville samtidig tage dreng/pige snakken. 
Hvad fysisk gør ham til en dreng og hvad fysisk gør en pige til en pige. Og hvad fortrækker piger ofte at gå i, og hvad fortrækker drenge ofte at gå i, men uden at der er et rigtig eller forkert. 
Så han kan forholde sig til "de andres kommentar" 

Jeg tror på at et barn kan bedst lære sig selv at kende og elske, hvis de for LOV til at være sig selv. 

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig give min søn kjole på..? Jeg synes man kan finde meget sødt og luftigt drenge sommertøj). 
Der vil uden tvivl komme en reaktion fra de andre børn/ omgivelserne og det ville jeg skåne mit barn for. Men jeg er heller ikke neofeminist og kalder mit barn for hen/høn. Jeg har det faktisk lidt stramt med at man forsøger at udglatte nogle forskelle som jeg personligt mener, der er mellem kønnene. 

Du får det næsten til at lyde som om det er kriminelt at være sig selv. Hvad hvis din søn identificerer sig selv som en der går i kjole?
Er han så forkert? 
Er det så ikke bedre at omgivelserne lærer så tidligt som muligt at acceptere ham, sig selv og hinanden som man er? 

Vores søn gik jævnligt i kjole det første år af hans børnehavekarierre. Mest fordi storesøsterne gik i kjole og han syntes at det var pænt. De voksne i børnehaven kommenterede det ind i mellem, men vi var ligeglade, og samfundet er jo ikke til de store bekymringer fra pædagogerne over drenge i kjoler.

Han hvilede fint i det, og har udviklet sig til at være en af de mest drengede nu hvor han skal til at starte i skole.

Du kan enten lære din søn, at man skal rette ind efter andres opfattelse - eller bare at være sig selv

Det er bare en kjole. Eller et par bukser man har glemt at sy sammen? Lad ham endelig følge sin egen mavefornemmelse og stå ved, hvad han kan lide. Han er sej!

Jeg ville da lade han have en kjole, men som en anden skriver ville jeg sørge for, at der var løst og luftigt skiftetøj skulle han blive ked af sit valg. 

Mine drenge har været pyntet med hvad som helst af deres storesøster, og den ene gang blev den yngste ked af sine meget røde negle mens han var i børnehave (og det er lidt lettere at skifte fra kjole til andet tøj  end at komme af med neglelakken). 

Anonym skriver:

Jeg ville aldrig give min søn kjole på..? Jeg synes man kan finde meget sødt og luftigt drenge sommertøj). 
Der vil uden tvivl komme en reaktion fra de andre børn/ omgivelserne og det ville jeg skåne mit barn for. Men jeg er heller ikke neofeminist og kalder mit barn for hen/høn. Jeg har det faktisk lidt stramt med at man forsøger at udglatte nogle forskelle som jeg personligt mener, der er mellem kønnene. 

De forskelle mellem kønnene, du omtaler - hvad er det helt konkret for nogle, udover de rent biologiske? Dette omhandler jo tøj, som er noget kulturelt og foranderligt - masser af drenge og mænd i verden går i “kjole” - og det var aldeles unormalt for piger og kvinder at gå i bukser i vores del af verden helt op i 1930’erne og -40’erne. Har det “udglattet” nogle vigtige forskelle mellem kønnene, at kvinder har taget bukser, blazers, korthårsfrisurer osv. til sig? 

Jeg siger ikke, at det altid er uproblematisk at skille sig ud fra normen, men kig i dit tøjskab - eller din datters, hvis du har én - og fortæl mig, der kun er kjoler og nederdele, og at det begyndte at gå galt mellem kønnene, da de første modige kvinder iførte sig bukser. Eller hvad med kvindernes indtog på arbejdsmarkedet - og mænd, der tager barsel? Det er alt andet lige langt mere gennemgribende forandringer end en knægt, som tager kjole på. 

Han skal da bare have kjole på! Og ja, det er da bare dejligt at have en løs kjole på når der er over 30 grader. 

Han er så lille og har sikkert ikke stiftet bekendtskab med at der er forventninger til hvad en dreng/pige gør, skal, leger med og går klædt. Det er der slet ikke nogen grund til at pådutte ham endnu, det kommer (desværre) helt af sig selv. 

Jeg havde selv en periode i børnehaven hvor jeg legede mest med drenge og derfor stræbte mest efter at ligne dem. Så jeg ville helst have drengetøj, i hvert fald ikke kjoler og nederdele. Engang skulle vi ud og købe nyt badetøj, og mine forældre viste mig en masse badedragter, men jeg ville bare gerne have badebukser, og det fik jeg også. Da jeg startede i skole, blev jeg helt modsat og alt skulle være lyserødt. 

Han vil sikkert få nogle kommentarer fra de andre børn. Måske er han ligeglad, måske ændrer han mening, og jeg synes da bare I skal støtte ham lige meget hvad.