Dejligt, at I er flere tilbage i tråden igen
, så jeg ikke skal være mit eget ekko her
MaybeBaby: hvor lyder det hårdt med sygdom og hospital. Jeg håber lille Astrid har det bedre.
Jonathan er også forkølet og har været det siden lørdag. Så vi har introduceret næsesuger og saltvandsdråber
han bliver meget frustreret og ked, når han ikke kan få luft gennem næsen når han skal spise. Ellers derudover er han begyndt at kunne vågne med et skrig om dagen, fordi han er sulten
. Så skal man gerne lægge ham til lidt hurtigt. Så snart han kan se han er ved at blive lagt til brystet, bliver han igen det milde søde barn, og han tager så gerne en sludder med mig på vejen, inden han går i gang med selve måltidet
Sundhedsplejerske var her i forgårs og han har taget over 700 g på, på 12 dage. Så han er pænt over 5 kg nu
og er en stor stærk basse, der kan holde hovedet og skue ud i rummet. Særligt skal han altid se om han kan få øje på sin sovende far, når jeg lægger ham til mit højre bryst i sengen. Det skal han lige tjekke ud inden han spiser
Mht. Udmalkning ville jeg nok gøre det, hvis jeg skulle noget på fast basis, men behovet er så sjældent/ ad hoc, at jeg ikke rigtigt gider sætte mig ind i hvordan man gør
synes det er så nemt med mme og jeg er ikke så hellig omkring at det udelukkende skal være modermælk. Jeg har det så også lidt blandet med amningen, -jeg synes det er meget og længe, så det trækker ikke i mig også at skulle bruge energi på udmalkning
Jeg er i øjeblikket ret træt af at skulle have mine bryster frem hele tiden
Jeg har fået en amme-bh på zalando str L, og den passer sådan set, men når jeg klikker stroppen af er elastikken så stram at stroppen ender omme på ryggen
så er der godt en lang snor man kan holde på forsiden, så man kan hive stroppen om igen, men det er noget af et koordinations-pille-arbejde i det øjeblik, hvor jeg også navigerer med en bestemt lille herre, der gerne bare vil have sin mad ret hurtigt 
Jeg har fået nogle skjortekjoler og en cardigan hjem fra zalando, så jeg har tøj der kan knappes op ved brystet og ikke skal hives op nedefra.
Ellers vågnede Jonathan meget grædende i aftes kl 23, og det tog noget tid for os at få ham til ro igen. Jeg var oppe og gå rundt med ham, uden at vide hvad jeg skulle gøre for ham. Jeg troede selvfølgelig først at han var sulten som altid
, men det var han ikke, og pludselig sov han igen og helt til kl 2.30. Så han har nok haft sit første mareridt i en alder af 3 uger. Stakkel. Jeg var slet ikke klar over at de kunne få det så små.
Lyder som en rigtigt spændende bog Ibsy
. Jeg er lige nu ovre i en helt anden genre, nemlig historisk roman af Ken Follet -aftentid og morgengry. Den er ok god, jeg håber den kommer til at fange mig lidt mere - ligesom Jordens Søjler kan gøre det.
I må have en god dag derude