MaybeBaby! skriver:
Jeg har lige været ude af loop lidt med en syg baby. Vi måtte på hospitalet (i Esbjerg, fordi vi var på besøg hos mine forældre) efter at hun fredag morgen decideret kastede op
Jeg blev simpelthen helt vildt forskrækket og overrasket over, hvor meget der faktisk kan være i sådan en lille babymave! Hun havde været forkølet i en lille uges tid, men man kunne nu også mærke det på ryggen af hende, når hun trak vejret. Så fat i vagtlægen, som vha. videostream via mobilen (SÅ smart!) kunne se, at hun også havde indtrækninger. I disse tider betyder det en tur på coronavurderingsafsnittet, selvom de egentlig mistænkte RSV. Så nu har hun prøvet halspodning. Kan godt forstå, at de normalt ikke tester små børn! Heldigvis var det “bare” en slem forkølelse, som hun stadig døjer med. Men hun har hele tiden været relativt veltilpas og opmærksom i vågenperioderne, så det kunne have været meget værre 
I forgårs var vi så ved 5-ugerstjek hos lægen og i går på hospitalet til den dér scanning for hoftedysplaci, og alt er så gennemsnitligt og normalt, som man kunne ønske sig 
Jeg tudede helt vildt efter hun kastede op, men ellers har jeg ikke følt andet end lykke (og træthed, selvfølgelig) siden de første hårde dage, hvor mælken ikke ville løbe til. Men Astrid er også virkelig nem. I forgårs ved lægen var første gang, jeg hørte hende skrige
Det var i øvrigt berettiget, for hun blev vækket fra sin 3-timers lur og lagt direkte på brikken uden at få noget at spise først, og jeg havde selvfølgelig glemt sutten, fordi vi først lige er begyndt at introducere hende for sådan noget.
I løbet af dagen og natten er hendes største problem ondt i maven. Hun vågner fra lure pga. det og ligger og on/off prutter i op til flere timer, hvor man tydeligt kan se og høre, at det gør ondt. Og det er blevet værre i denne uge - nok fordi hun er forkølet og sluger mere luft, når hun spiser. Om aftenen bliver hun urolig, når hun spiser. Men jeg har kæmpe overproduktion af mælk, så jeg ved, at der er nok. Det hjælper nogen gange på uroen at tage hende fra brystet og lægge hende på brystkassen og holde om hende i 5 minutter for så at lægge hende til igen.
Jeg gad rigtig godt finde en god amme-sports-bh til om natten, fordi jeg lækker super meget mælk hele døgnet rundt. Jeg har to “pæne” alm. med blonder, men det er kun den ene, der støtter ordentligt. Jeg er bare lidt udfordret af størrelser (og at jeg ikke vil betale 5-600 kr for en), fordi sportsbh’er altid er i S/M/L-systemet, hvilket harmonerer dårligt med mine mål (65F). Hører meget gerne hvis nogen af jer har lignende udfordringer og har fundet en løsning, for jeg har allerede foretaget ét fejlkøb, så har ikke så meget lyst til at forsøge igen
Og jeg er også klar på anbefalinger til ammevenligt tøj (gerne til fornuftige priser). Lige nu er der vildt gang i min arbejdstøjgarderobe, fordi alt mit ikke-skjorte-tøj sidder alt for stramt til at være ammevenligt 
Mht. “mig”-tid, så har jeg faktisk ikke lyst til det lige nu. Jeg bliver småstresset af at tænke over, om min kæreste (der er pænt laissez faire med alt det her babyhalløj) glemmer at støtte hendes hoved eller af misforstået hensyn til mig ikke vækker mig, hvis hun er sulten. Så jeg kan ikke koncentrere mig om at sove. Og hvis jeg gerne vil ud, tager jeg bare hende med i barnevognen. Men jeg tænker, at der kommer et tidspunkt om ikke så længe, hvor jeg også gerne vil noget andet. Er der ingen af jer, der malker ud i stedet for at give MME, hvis I ikke er der/der er behov for flaske om aftenen? Så burde mælkeproduktionen vel holde sig på samme niveau.
Vil I ikke dele jeres erfaringer med kiropraktor/zoneterapeut/fysioterapeuto. lign., når I prøver noget? Jeg synes det er vildt svært at finde rundt i junglen 
Årgh det er så hårdt, når ens lille pus er sygt. Og så alle de tjek alle mulige steder...
Godt det ‘bare’ er en slem forkølelse... hvilket er slemt nok
mht. ondt i maven. Hvordan går det med at hun får bøvset? Alicia er begyndt at gylpe/kaste op ret kraftigt ca. 1 gang om dagen. Og havde vist også ondt i maven i nat. Blev enig med en veninde om, at jeg nok bør lade hende die lidt, og så afbryde og tage hende op og bøvse. Det med lang lige ryg, begge arme over min skulder. “Hænge” lidt der, mens jeg støtter hendes numse og hoved. Og gynger kraftigt i knæene/hopper på sengekanten. Ca. 50% af gangene får hun bøvset, når jeg gør det. Men som regel gør jeg det først efter hun har spist næsten et fuldt måltid ved et bryst.
Hun falder i øvrigt også tit i søvn undervejs. Så lader jeg hende ligge og ordner noget i huset, indtil hun 20-30 min efter vågner og vil spise mere. Så det sjatspiseri skal jeg nok lave om på... holde hende vågen og vække hende, så hun får spist ved begge bryster... det e rbare så hyggeligt når hun sådan falder i søvn
Jeg har kun mig-tid, når hun sover. Bruger den som regel på tøjvask og ordn køkken osv. Totalt hyggeligt selvforkælelse! Not om aftenen får jeg ofte lige læst lidt. Så der er måske 10-20 min. Jeg tager fra min søvn. Jeg nyder dog Max ikke at være på arbejde. Så det er helt Ok, det her barsel. Og Alicia er helt vidunderlig dejlig, så mig-tid står ikke øverst på min liste. Jeg skriver nogle gange ned, hvad jeg kan lide at lave... hvad der gør mig til mig... så kan jeg huske det til når jeg får tid en gang om nogle år. Ej, familiespejder har jeg fået startet og vi går til det hver 14. Dag med storebror og nu også Alicia, og det er en fest, som jeg også føler er en mig-tid/ting. Så måske det at finde sammenfald af interesser med børnene. En mig-ting, som også er for dem. Dem er der heldigvis nogle stykker af.
Mht. At malke ud. Nej, gør jeg ikke. Synes tanken er underlig... men måske burde jeg for at opretholde en god produktion
skal man sp sidde og malke sig selv ned i en kop? Øhm... har egentlig ikke lyst til at se, at jeg laver mælk... bruger jo selv køers mælk i kaffen... og ej, det er bare lige lovlig ‘natural’ for mig Er I andre bare helt cool med at malke ud? Det er nok bare mig 
Har ingen erfaringer med kiropraktor og lign.
Vi var til SP tjek igår, og alt ser normalt ud
Og kommer også i en mødregruppe med 2-3 andre snart, sagde hun.
Ellers har Alicia det strålende. De sidste par dage er hun blevet mere afslappet i sin vågne tid. Og vi får snakket godt sammen, så det er mega hyggeligt. Logistik med at hente storebror hver dag går også rigtig godt. Mangler lige en kørepose, dog. Men ellers tager Alicia det i stiv arm. Hun piver og smågræder dog lidt ind i mellem, og de 4 min. Vi kører i bilen, er der jo så ikke noget at gøre ved det.
Kan godt mærke, at jeg er langt mere ‘cool’ ift. hendes gråd og lyde end med storebror. Hun betaler en pris for at være nødt til at følge med... Det er så få min. Om dagen, at jeg tror hun klarer det. Og det er også kun lidt piv ind i mellem. Men med storebror, havde jeg jo ikke pisket afsted hver eftermiddag i en bil. Og han fik ca. alt som han ville have det. Han er stadig glad for hende. Viser hende stolt frem i børnehaven ❤️
Mht. Pasning: Har I overvejet en babysitter, der kom hjem til jer nogle timer om dagen, så du ku arbejde? Det er måske mindre overvældende for en lille, hvis det er hjemme god jer.
Tænker I vuggestue eller dagpleje?