Dilemma: holde børnene hjemme som sygemeldt?

Fortvivlet skriver:

Jamen det er folk som dig der holder gang i smittten så, hvis alle beskeder skal siges direkte kommer vi jo aldrig videre .

Hun sagde at folk skal holde sig så meget hjemme så muligt, men at daginstitutionerne stadig er nødt til at være åben  for at folk kan komme på arbejde 

Dvs de folk der ikke skal på arbejde skal holde deres børn hjemme. At vi desværre har en socialdemokrat som statsminister får vi desværre aldrig. "Tag jer nu sammen og hold jeres unger hjemme medmindre I skal på arbejde"

Er det ikke dig der plejer at sige at det jo bare er en influensa som vi ikke behøver bekymre os om, og at man sagtens må gå ud og på arbejde selv om man har symptomer? Og du beskylder andre for at holde gang i smitten?

Anonym skriver:

Jeg er også anonym, fordi jeg synes, det er flovt at have svært ved at overskue sit eget afkom, især to så søde drenge, som jeg har.

Angst er jo hele tiden at føle, man er bange for noget, uden der er noget konkret at frygte. Det er at bekymre sig hele tiden og nogle gange også have en kortere lunte. Og at få angstanfald ud af det blå, hvor man føler, at man skal dø, igen: uden nogen grund. Det er hele tiden at være i beredskab og hele tiden have en hjerne, der kører i højeste gear, hvor helt små ting som at ringe i telefon kan gøre mig så nervøs, som skulle jeg til eksamen.

Min mand kan ikke så godt arbejde herhjemme, hvis børnene er her, for han skal undervise online og det er bare så svært, når jeg hele tiden skal kæmpe for at holde børnene væk fra hans computer og at finde ro, når man kan høre ham snakke næsten konstant fra 8 til 14... Heldigvis kan han køre hen på skolen og undervise derfra indtil videre. Det er nemmest på den måde.

Jeg hælder også snart mest til at holde dem hjemme, men jeg er bare så bange for at det går ligesom sidst, hvor jeg bare ikke kan mere til sidst og virkelig giver børnene nogle møgfald. Sidst havde jeg dog også stadig resterne af en lang og dum fødselsdepression, den er vist næsten helt væk nu og samtidig natammer jeg heller ikke længere, hvilket har givet mig væsentligt mere overskud!

De bliver nødt til at komme ud for at trives - en dag indenfor kan de lige klare, men de har det meget bedre og er meget nemmere, når de har været ude at lege! De har bare brug for det - selvom jeg har løse rammer herinde omkring klatren i sofaen og vild leg i dobbeltsengen, så gør en tur udenfor dem roligere.
Bare at gå en tur er besværligt, for den lille kan ikke gå så langt, men hvis han bare sidder i klapvognen, så får han ikke så meget ud af det - derfor vælger jeg ofte at køre et sted hen, hvor de kan blive "sluppet fri".

Jeg plejer også altid at have meget faste rammer og lave en konkret plan for dagen, når jeg er alene med dem, ellers holder det ikke for mig.

Jeg er bare så fucking ærgerligt over, at jeg bare bliver ved med at være sygemeldt, men det eneste jeg gør, er at passe børn og jeg bliver slet ikke den mindste smule mere rask. Til sidst kan jeg jo slet ikke få forlænget sygemeldingen mere og så bliver jeg fyret.

Jeg vælger også at være anno da man hurtigt bliver dømt herinde . Børnehaven ER åben , så syntes du skal sende dem afsted . Se om der er overskud til at hente tidligere nogle dage. Sænk barren lidt .

jeg er hjemme grundet kroniske smerter oveni har jeg en belastningsreaktion inkl angst / depression . Min dreng bliver undervist hjem men ville sku ønske de snart skulle i skole . Bum det sagde jeg højt. 

At skrive du er sygemeldt fra arbejde men ikke fra din familie ( mangler jeg ord for ) Du er syg og skal passe på dig selv . 

Unicorn1 skriver:

GLEM alle dem, som aldrig har prøvet at have det dårligt og mener, at du skal ofre dit eget velvære.. 

Kig på det sådan her: 

Hvis du holder dem hjemme nu, så letter det samfundet lige her og nu, men belaster det senere, fordi du er blevet fyret fra jobbet og ender på offentlig ydelse, OG dine børn får en mor som skælder dem ud og ikke har overskud til dem..

Hvis du sender dem af sted, så belaster det samfundet lige her og nu, MEN letter samfundet senere, da du så er klar til at komme ud og bidrage til samfundet i stedet for fx at ende på dagpenge eller kontanthjælp.. Hvad tror du, at samfundet er bedst tjent med i længden? OG dine børn har en mor, der er glad og har overskud til dem.. Din partner har en kæreste/kone, der har overskud til at hjælpe ham i hverdagen, i stedet for at han måske skal tage sig af både børn OG hjemmet, fordi du er gået ned og ikke kan noget.. 

Hvad er bedst? 

Please pas på dig selv, og hold kun dine børn hjemme, HVIS du har overskud og lyst.. 

Jeg taler af erfaring, og fx en her i tråden kom med et "råd" til mig om, at jeg bare skulle tage mig sammen og lade være med at "fodre" angsten, men at jeg skulle presse mig selv.. Heldigvis lyttede jeg ikke til hende, for så ville jeg stadig have angst og muligvis have forladt min familie (inklusiv min elskede datter) i dag.. Men jeg har det godt i dag.. Jeg har nærmest ingen angst mere, og min depression er også helt væk, og dette skete, fordi jeg tog mig TID til at komme over begge ting i mit eget tempo i stedet for at presse mig selv

 Man ville aldrig sige det til en som var fysisk syg . Sjovt vi ikke er bedre når det kommer til psykiske belastninger . Men at presse til en som er presset er simpelthen det DUMMESTE . Kæmper selv med angst / depression lige nu , og kan som trådstarter ikke komme ovenpå pga konstante belastninger.

Matsør skriver:

Du har al mulig ret til at sende dem afsted - både nu, og når/hvis der kommer nødpasning! 
Nødpasning er til familier der skal arbejde eller der er sårbare. I er begge dele - din mand skal arbejde og du er sårbar. Den her debat er tåbelig, og den gør intet andet end at give dig ondt i maven og dårlig samvittighed - og i øvrigt totalt uberettiget!

Se socialministeriets egen udmelding her:  https://sim.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2020/mar/udsatte-boern-og-unge-skal-fortsat-have-den-noedvendige-hjaelp-og-det-gaelder-ogsaa-noedpasning/

Og rigtig god bedring - det skal nok blive godt igen

 

TAK for det svar! 

Fortvivlet skriver:

Jeg ville holde dem hjemme. Angst er vel ikke noget der går over , men noget du skal lære og leve med, så kan slet ikke se relevansen i om børnene er der eller ej.

Så jeg ville ikke have nogen som helst tvivl, hvis du ikke kan overskue dine egne børn, så tag i det mindste dem hjem en af gangen. Men jeg havde klart taget dem begge hjem, mon ikke også snart der kommer nødpasning, hvad gør du så?

Jeg er enig her. Jeg lider selv af angst, dog ikke slemt. Derudover har jeg adhd i svær grad og alle mine er hjemme. 

Jeg synes det er en anelse bekymrende Ts, at dine børn dræner dig så meget selv når de er søde. 

Hvis det var nødpasning kunne ts ikke sende afsted. Derfor håbede jeg så meget på nødpasning, når forældrene ikke er i stand til at se udover deres eget behov for at slappe af

STOP nu lige . Først skriver du man bare skal tage sig sammen , nu at forældre ikke er i stand til se udover eget behov . Magen til usympatisk menneske . TS er jo sygemeldt af en årsag , hun er ikke hjemme for at hygge sig !! Men for at passe på sig selv

Fortvivlet skriver:

Hvis det var nødpasning kunne ts ikke sende afsted. Derfor håbede jeg så meget på nødpasning, når forældrene ikke er i stand til at se udover deres eget behov for at slappe af

Jo det ville hun, hvis det blev vurderet af pædagogerne, at det er det bedste for børnene, og det ville de formodentlig vurdere i denne sammenhæng, hvis de er inde i sygdomshistorien.

Informeret vurderede vi i skolen, at det var bedst for nogle børn at komme i nødpasning eller i nødundervisning fysisk på skolen, fordi det var bedst dem af mange årsager.

Abracadabra skriver:

Du er sygemeldt fra dit arbejde, ikke fra din familie. Med den nuværende situation bør du holde dine børn hjemme i så vid udstrækning som overhovedet mulig. Måske vokser du med opgaven? 

Wow.... bare wow

kamikaze skriver:

Er det ikke dig der plejer at sige at det jo bare er en influensa som vi ikke behøver bekymre os om, og at man sagtens må gå ud og på arbejde selv om man har symptomer? Og du beskylder andre for at holde gang i smitten?

Tror du tænker på den debat hvor vedkommende havde testet Negativ

Anonym skriver:

Jeg er enig her. Jeg lider selv af angst, dog ikke slemt. Derudover har jeg adhd i svær grad og alle mine er hjemme. 

Jeg synes det er en anelse bekymrende Ts, at dine børn dræner dig så meget selv når de er søde. 

Men netop derfor er det jo så vigtigt, at hun bliver aflastet. Og det bliver hun bl.a. ved, at børnene er i daginstitution.