Dilemma: holde børnene hjemme som sygemeldt?

lineog4 skriver:

Jo det ville hun, hvis det blev vurderet af pædagogerne, at det er det bedste for børnene, og det ville de formodentlig vurdere i denne sammenhæng, hvis de er inde i sygdomshistorien.

Informeret vurderede vi i skolen, at det var bedst for nogle børn at komme i nødpasning eller i nødundervisning fysisk på skolen, fordi det var bedst dem af mange årsager.

Det ville hun ikke nej og slet ikke med en mand der er lære.

Når der er nødpasning skal han jo arbejde hjemmefra præcis som alle andre .

Fortvivlet skriver:

Jeg ville holde dem hjemme. Angst er vel ikke noget der går over , men noget du skal lære og leve med, så kan slet ikke se relevansen i om børnene er der eller ej.

Så jeg ville ikke have nogen som helst tvivl, hvis du ikke kan overskue dine egne børn, så tag i det mindste dem hjem en af gangen. Men jeg havde klart taget dem begge hjem, mon ikke også snart der kommer nødpasning, hvad gør du så?

Hold da helt op har du haft angst?? Nej? 

eller har du nogensinde prøvet at blive mega hamrende bange for et eller andet hvor du tror du skal dø.. eller hvor du bare blir så forskrækket at du slet ikke kan være i dig selv? Ja? 
sådan er det at have angst... den er der bare ikke kun 2 sek... den er der for nogen 24/7....

kroppen er konstant på overarbejde, du er bange hele tiden, du ku græde hele tiden, du blir hurtig sur og trist simpelthen fordi din krop bruger alle dens ressourcer på at bære i overlevelses “mode” .... 

så det er ikke “bare” at kunne tage sig af to mindre børn... man kan simpelthen ikke fordi man bruger alle sine kræfter på at “slås” med angsten

Fortvivlet skriver:

Det ville hun ikke nej og slet ikke med en mand der er lære.

Når der er nødpasning skal han jo arbejde hjemmefra præcis som alle andre .

 

Det er sjovt så påståelig du er... JO hun ville. Jeg henviste elever i lignende situationer både i foråret og nu til nødpasning - også elever over 9 år, som ellers ikke var omfattet af arbejdende-forældre-undtagelsen. Familien er sårbar, fordi mor ikke har overskud. Far er lærer og skal arbejde. Og han må godt møde ind på arbejdspladsen for at undervise - det måtte vi også sidste gang der var nødundervisning/nødpasning - hvis det er det, der skal til for at lave meningsfuld undervisning for eleverne. Pt. er lærerne faktisk ikke hjemsendte, det er kun eleverne. 

Det er muligt at du ikke synes det er ok. Og at du synes at børnene skal være hjemme. Og at du ville ønske det var som du skriver. Det må være for egen regning. Men de faktiske vilkår er nogle andre og det kan altså bare ikke rigtig diskuteres. Børn af sårbare familier må godt komme i nødpasning - faktisk opfordres de til det... af socialministeriet selv.

Det er sjovt så påståelig du er... JO hun ville. Jeg henviste elever i lignende situationer både i foråret og nu til nødpasning - også elever over 9 år, som ellers ikke var omfattet af arbejdende-forældre-undtagelsen. Familien er sårbar, fordi mor ikke har overskud. Far er lærer og skal arbejde. Og han må godt møde ind på arbejdspladsen for at undervise - det måtte vi også sidste gang der var nødundervisning/nødpasning - hvis det er det, der skal til for at lave meningsfuld undervisning for eleverne. Pt. er lærerne faktisk ikke hjemsendte, det er kun eleverne. 

Det er muligt at du ikke synes det er ok. Og at du synes at børnene skal være hjemme. Og at du ville ønske det var som du skriver. Det må være for egen regning. Men de faktiske vilkår er nogle andre og det kan altså bare ikke rigtig diskuteres. Børn af sårbare familier må godt komme i nødpasning - faktisk opfordres de til det... af socialministeriet selv.

Ej det er altså ikke rigtig.

Han har mulighed for at arbejde hjemme, og fordi muligheden er der er de ikke berettiget og de er ikke resursesvage pga faren.

Ellers ville stort set alle kunne sende deres børn i nødpasning 

Jeg er ikke påståelig, for jeg arbejder faktisk selv i felten og ved altså noget om det 

Tommelise skriver:

Men netop derfor er det jo så vigtigt, at hun bliver aflastet. Og det bliver hun bl.a. ved, at børnene er i daginstitution. 

Men hun magter dem jo ikke alligevel? Ej heller i weekender. Det er bekymrende. Især når hun skriver hvor søde de egentlig er. 

Anonym skriver:

Men hun magter dem jo ikke alligevel? Ej heller i weekender. Det er bekymrende. Især når hun skriver hvor søde de egentlig er. 

Ja, og jeg håber, hun får den rigtige behandling for sin angst.

Men at sende børnene i institution er jo trods alt med til at aflaste hende.

Manden har nok også større mulighed for at aflaste hende i weekenderne end i hverdagen.

Tommelise skriver:

Ja, og jeg håber, hun får den rigtige behandling for sin angst.

Men at sende børnene i institution er jo trods alt med til at aflaste hende.

Manden har nok også større mulighed for at aflaste hende i weekenderne end i hverdagen.

Min helt personlige mening er, at hvis hun er SÅ dårlig og ikke magter noget end ikke sine egne børn så bør hun være indlagt på psyk. Angst er der ikke HELE TIDEN. Det kommer og går. Og hvis det virkelig er der hele tiden og er SÅ slemt, så taler det endnu mere for en indlæggelse.  

Fortvivlet skriver:

Ej det er altså ikke rigtig.

Han har mulighed for at arbejde hjemme, og fordi muligheden er der er de ikke berettiget og de er ikke resursesvage pga faren.

Ellers ville stort set alle kunne sende deres børn i nødpasning 

Jeg er ikke påståelig, for jeg arbejder faktisk selv i felten og ved altså noget om det 

Jo det er rigtigt. Han kan ikke begge dele - og lærere bliver faktisk betegnet som samfundskritisk personale, fordi de skal undervise (underholde børnene), så forældrene kan arbejde. At deres elever er hjemsendte gør ikke, at de får lov at slække på den del.

Derfor går fars arbejde under de forhold der giver ret til nødpasning ALENE pga. job.

Derudover kommer mors sårbarhed. Selvom far var hjemme, ville børnene hænge på hende, kræve overskud af hende - og eventuelt lide under hendes manglende overskud og fars arbejdsmæssige forpligtelser - og det ville man tage med i sine overvejelser. Heldigvis. Jeg har både nødpasset (hos os nødpassede lærerne også i foråret) og sendt børn i nødpasning på det grundlag. Helt lovligt i øvrigt ���� 

Der er ret vide rammer for hvornår et barn er udsat/sårbart pga. f.eks sociale forhold. 

Jamen det er folk som dig der holder gang i smittten så, hvis alle beskeder skal siges direkte kommer vi jo aldrig videre .

Hun sagde at folk skal holde sig så meget hjemme så muligt, men at daginstitutionerne stadig er nødt til at være åben  for at folk kan komme på arbejde 

Dvs de folk der ikke skal på arbejde skal holde deres børn hjemme. At vi desværre har en socialdemokrat som statsminister får vi desværre aldrig. "Tag jer nu sammen og hold jeres unger hjemme medmindre I skal på arbejde"

Aj hvad er det for noget bavl, at man holder gang i smitten ved at aflevere sine børn? En underlig ting at skrive til et andet menneske. 

Børn smitter mindre end voksne. Så hvis de voksne spænder hjelmen og overholder restriktionerne og tager imod vaccinerne, når de kommer, så lykkedes det nok, det hele. 

Har man et job at udføre, så er det nødvendigt at aflevere sine børn i børnehaven. Alternativ skulle de have haft lukket børnehaverne, da det giver mange hjemsendte (altså hjemsendt med arbejde) større fleksibilitet og forståelse hos en arbejdsgiver. Lige nu går alt fleksibiliteten på min arbejdsplads til dem, der skal hjemmeskole børn. Der synes jeg personligt er helt fair og jeg flytter fint rundt på møder og kalender for det. Mens jeg sikrer, at mit arbejde løbe rundt og mit barn tilsvarende er kortest muligt tid i børnehave. 

Men det er vurderet, at børnehaverne holder åbent. Der ud over er det anbefalet, at man giver sine børn korte dage og holder hjemme hvis muligt. Der er ikke et krav. 

Vh.

Anonym skriver:

Min helt personlige mening er, at hvis hun er SÅ dårlig og ikke magter noget end ikke sine egne børn så bør hun være indlagt på psyk. Angst er der ikke HELE TIDEN. Det kommer og går. Og hvis det virkelig er der hele tiden og er SÅ slemt, så taler det endnu mere for en indlæggelse.  

Jeg synes, det lyder overkill med en indlæggelse. 

Det lyder derimod som noget, der måske kan behandles effektivt i den ambulante psykiatri.

Men det kan jeg ikke vurdere.

Men nu var spørgsmålet jo, om hun bør holde sine børn hjemme, og det synes jeg ikke.