Dilemma: holde børnene hjemme som sygemeldt?

Anonym skriver:

Jeg har selv generaliserende angst så jeg ved det. 

Okay. Så tænker jeg også at du ved, at angst faktisk godt kan være tilstede hele tiden. Og at angst har en tendens til at blive trigget af stress eller pres. Og at din angst ikke nødvendigvis er den samme som TS’s angst. 

Wow hvor er det skræmmende så mange der fejler dit og dat og derfor ikke magter deres børn hjemme.

Håber alle de mennesker har fået deres psykiske problemer EFTER de har fået børn, ellers er det edderdælme lousy prioritering at få børn, når man i sådan en ekstrem situation som vi er i lige nu, alligevel ikke formå at have sine børn hjemme. 
Tænk hvis alle oppede sig lidt og gav den en skalle, så kunne det være det hele var hurtigere overstået.

Det kan godt være jeg lyder som om jeg ingen forståelse har for andres situation, men synes virkelig det er skræmmende læsning.

Anonym skriver:

Wow hvor er det skræmmende så mange der fejler dit og dat og derfor ikke magter deres børn hjemme.

Håber alle de mennesker har fået deres psykiske problemer EFTER de har fået børn, ellers er det edderdælme lousy prioritering at få børn, når man i sådan en ekstrem situation som vi er i lige nu, alligevel ikke formå at have sine børn hjemme. 
Tænk hvis alle oppede sig lidt og gav den en skalle, så kunne det være det hele var hurtigere overstået.

Det kan godt være jeg lyder som om jeg ingen forståelse har for andres situation, men synes virkelig det er skræmmende læsning.

 

Min søn fylder 6 år i år. Jeg blev ramt af stress for 2 år siden og har kæmpet mig op og er nået rigtig langt. Men har perioder hvor mit overskud og energi niveau er så lavt at jeg ikk magter at være på 24/7 

Fortvivlet skriver:

Nu snakker jeg dagtilbud og i foråret , men ja jeg er sikker

Og jeg har forholdt mig til den aktuelle situation  

Smil skriver:

Og jeg har forholdt mig til den aktuelle situation  

Men det var ikke det debatten var om, det var om ts børn som var daginstitutionssbørn

Fortvivlet skriver:

Men som skrevet er det jo noget hun skal leve med, så kan ts jo ligeså godt bortadoptere sine børn (hårdt sat op).

Hvis ikke ts vil slappe af, kan hun jo ligeså godt have ungerne hjemme, hun har jo angst uanset om børnene er hjemme eller ej

Angst kommer i forskellige belastningsgrader og det handler i højere grad om, hvorvidt hun har lært at leve med angsten eller om hun stadig kæmper med den. Siden hun er sygemeldt tænker jeg nok det sidste. 

Send din børn afsted. Der er forhåbentlig en masse andre forældre, der holder sine børn hjemme (kan jeg forstå på tråden). 

Abracadabra skriver:

Du er sygemeldt fra dit arbejde, ikke fra din familie. Med den nuværende situation bør du holde dine børn hjemme i så vid udstrækning som overhovedet mulig. Måske vokser du med opgaven? 

Årsagen til en sygemelding ligger nødvendigvis ikke i arbejdet, som man er sygemeldt fra.

Tænker det er sødt ment, at hun vokser med opgaven - men en anelse nedladende at sige det til en, der er sygemeldt, synes du ikke? 

Anonym skriver:

Men hun magter dem jo ikke alligevel? Ej heller i weekender. Det er bekymrende. Især når hun skriver hvor søde de egentlig er. 

Selvfølgelig magter hun sine børn! Lade være at påstå andet! Hun har en belastning, hvilket for @:kr3?:6-&!!!! ikke handler om, at hun ikke magter sine børn! 

Jeg Holder mine hjemme. Min mand er væk (på arbejde) fra 8/9-19 hver dag. Jeg er sygemeldt med diverse psykiske lidelser (på 4. År) 

jeg synes det er ekstremt hårdt, ikke overhovedet at kunne finde ro i løbet af dagen og det påvirker inden grad også både blandt andet  depression og spiseforstyrrelse. Men jeg synes ikke, at jeg kan tillade mig at sende dem afsted PT, når situationen er som den er og instututionerne er pressede

Anonym skriver:

Min helt personlige mening er, at hvis hun er SÅ dårlig og ikke magter noget end ikke sine egne børn så bør hun være indlagt på psyk. Angst er der ikke HELE TIDEN. Det kommer og går. Og hvis det virkelig er der hele tiden og er SÅ slemt, så taler det endnu mere for en indlæggelse.  

What. Så ville de psykiatriske afdelinger ligesom blive overbelastet. Der er rimelig mange mennesker der lider af angst og deler samme oplevelser som TS. Og iøvrigt rammes hver femte dansker af angst i løbet af livet. 

I gamle dage havde man i højere grad familien til at aflaste en og passe på ens børn, i dag er man ret meget alene om den tjans.