Dilemma: holde børnene hjemme som sygemeldt?

Jeg har sådan en sort samvittighed, for jeg synes snart, at der alle steder står, at man skal holde sine børn hjemme, hvis det er muligt. Regeringen og de officielle eksperter siger, at det stadig er forsvarligt at sende de små børn afsted, men nærmest alle andre steder (inklusiv børnehavens intra) for man at vide, at man helst skal holde dem hjemme eller i hvert fald give dem korte dage.

Jeg har to børn, de er næsten 2 og 4 år gamle. Egentlig søde og nemme børn, men også med krudt i.
Jeg er sygemeldt med angst og har det ikke specielt godt. Selv i weekenderne kan jeg have svært ved at overskue dem og juleferien har været meget lang.
Min kæreste arbejder stadig. Han er lærer og underviser online, men kører indtil videre hen og gør det på skolen.

Men jeg går jo hjemme og jeg ved jo, at jeg godt kan finde ud af at passe dem herhjemme selv. De bliver glade af det, men jeg betaler bare prisen og ved bare, at jeg ikke bliver rask, hvis jeg har dem herhjemme, for de dræner mig fuldstændig, selvom de er søde.

Vi har heller ingen have, da vi bor i lejlighed, og det er virkelig et kæmpe problem! De kommer ud at lege hver dag, men det kræver en kæmpe indsats fra min side og så SKAL man bare i skoven eller sådan noget, for legepladsen er altid optaget af mindst én anden familie... Hvis jeg bare kunne give dem flyverdragt på og så gå ud i sandkassen, var det noget andet. Men de skal bare have flyverdragter på, i klapvognen eller cyklen, tusind par ekstra vanter med, servietter, måske en snack og så skal man finde et sted, der er børnevenligt og være der, inden man maser sig hele vejen hjem og går op af de lange trapper i lejligheden igen - og gerne 2 gange om dagen.

Derfor sender jeg dem afsted ca. 8:30 - 15. Men så dårlig samvittighed, jeg har... jeg ved jo, at jeg bør have dem herhjemme, men omvendt så ved jeg, at jeg selv kommer til at gå fuldstændig død

Hvad ville I gøre? Overvejer at give dem én fridag om ugen, men det ville måske ikke løse så meget.

Anonym skriver:

Jeg har sådan en sort samvittighed, for jeg synes snart, at der alle steder står, at man skal holde sine børn hjemme, hvis det er muligt. Regeringen og de officielle eksperter siger, at det stadig er forsvarligt at sende de små børn afsted, men nærmest alle andre steder (inklusiv børnehavens intra) for man at vide, at man helst skal holde dem hjemme eller i hvert fald give dem korte dage.

Jeg har to børn, de er næsten 2 og 4 år gamle. Egentlig søde og nemme børn, men også med krudt i.
Jeg er sygemeldt med angst og har det ikke specielt godt. Selv i weekenderne kan jeg have svært ved at overskue dem og juleferien har været meget lang.
Min kæreste arbejder stadig. Han er lærer og underviser online, men kører indtil videre hen og gør det på skolen.

Men jeg går jo hjemme og jeg ved jo, at jeg godt kan finde ud af at passe dem herhjemme selv. De bliver glade af det, men jeg betaler bare prisen og ved bare, at jeg ikke bliver rask, hvis jeg har dem herhjemme, for de dræner mig fuldstændig, selvom de er søde.

Vi har heller ingen have, da vi bor i lejlighed, og det er virkelig et kæmpe problem! De kommer ud at lege hver dag, men det kræver en kæmpe indsats fra min side og så SKAL man bare i skoven eller sådan noget, for legepladsen er altid optaget af mindst én anden familie... Hvis jeg bare kunne give dem flyverdragt på og så gå ud i sandkassen, var det noget andet. Men de skal bare have flyverdragter på, i klapvognen eller cyklen, tusind par ekstra vanter med, servietter, måske en snack og så skal man finde et sted, der er børnevenligt og være der, inden man maser sig hele vejen hjem og går op af de lange trapper i lejligheden igen - og gerne 2 gange om dagen.

Derfor sender jeg dem afsted ca. 8:30 - 15. Men så dårlig samvittighed, jeg har... jeg ved jo, at jeg bør have dem herhjemme, men omvendt så ved jeg, at jeg selv kommer til at gå fuldstændig død

Hvad ville I gøre? Overvejer at give dem én fridag om ugen, men det ville måske ikke løse så meget.

Hvis jeg var dig, så ville jeg passe på mig selv og sende dem af sted hver dag.. Så længe regeringen ikke lukker daginstitutioner ned, så synes jeg, at folk skal blande sig udenom, hvad andre har brug for at gøre.. Nogle vælger at holde deres børn hjemme hele tiden, andre laver 50/50, og så er der nogle, der vil/har brug for at sende dem af sted hver dag.. Og du tilhører den sidste gruppe, og det er helt okay! 

Dine børn har brug for en mor, der har overskud til at være sammen med dem, når de så endelig er hjemme.. Så prøv at droppe den dårlige samvittighed og tag dig af dig selv, så du bliver rask igen 

Jeg ville holde dem hjemme. Angst er vel ikke noget der går over , men noget du skal lære og leve med, så kan slet ikke se relevansen i om børnene er der eller ej.

Så jeg ville ikke have nogen som helst tvivl, hvis du ikke kan overskue dine egne børn, så tag i det mindste dem hjem en af gangen. Men jeg havde klart taget dem begge hjem, mon ikke også snart der kommer nødpasning, hvad gør du så?

Du er sygemeldt fra dit arbejde, ikke fra din familie. Med den nuværende situation bør du holde dine børn hjemme i så vid udstrækning som overhovedet mulig. Måske vokser du med opgaven? 

Jeg kan sagtens følge dig. 

Syntes at det er et vildt dilemma. 

Føler at din sygemelding jo gør at du ikke kan fungere på job. = når du ikke fungere på job så kan du slet slet ikke hænge sammen når du kommer hjem og børnene kommer hjem.

Med at du sender dem afsted kan du fungere når de bliver hentet til de sover. 

At skulle til at have dem hjemme fuld tid kan jo ende fatalt for jer alle. 

Ved flere lære har teams undervisning der kræver han er på. Så kunne i måske når sidste teams var færdig hente børn så i er to hjemme. 

For det må vel være det samme at forlange dig 100 procent på børnene som at han kan arbejde 100 procent selvom der er børn. Vel og mærket i dagtimerne. 

Anonym skriver:

Jeg har sådan en sort samvittighed, for jeg synes snart, at der alle steder står, at man skal holde sine børn hjemme, hvis det er muligt. Regeringen og de officielle eksperter siger, at det stadig er forsvarligt at sende de små børn afsted, men nærmest alle andre steder (inklusiv børnehavens intra) for man at vide, at man helst skal holde dem hjemme eller i hvert fald give dem korte dage.

Jeg har to børn, de er næsten 2 og 4 år gamle. Egentlig søde og nemme børn, men også med krudt i.
Jeg er sygemeldt med angst og har det ikke specielt godt. Selv i weekenderne kan jeg have svært ved at overskue dem og juleferien har været meget lang.
Min kæreste arbejder stadig. Han er lærer og underviser online, men kører indtil videre hen og gør det på skolen.

Men jeg går jo hjemme og jeg ved jo, at jeg godt kan finde ud af at passe dem herhjemme selv. De bliver glade af det, men jeg betaler bare prisen og ved bare, at jeg ikke bliver rask, hvis jeg har dem herhjemme, for de dræner mig fuldstændig, selvom de er søde.

Vi har heller ingen have, da vi bor i lejlighed, og det er virkelig et kæmpe problem! De kommer ud at lege hver dag, men det kræver en kæmpe indsats fra min side og så SKAL man bare i skoven eller sådan noget, for legepladsen er altid optaget af mindst én anden familie... Hvis jeg bare kunne give dem flyverdragt på og så gå ud i sandkassen, var det noget andet. Men de skal bare have flyverdragter på, i klapvognen eller cyklen, tusind par ekstra vanter med, servietter, måske en snack og så skal man finde et sted, der er børnevenligt og være der, inden man maser sig hele vejen hjem og går op af de lange trapper i lejligheden igen - og gerne 2 gange om dagen.

Derfor sender jeg dem afsted ca. 8:30 - 15. Men så dårlig samvittighed, jeg har... jeg ved jo, at jeg bør have dem herhjemme, men omvendt så ved jeg, at jeg selv kommer til at gå fuldstændig død

Hvad ville I gøre? Overvejer at give dem én fridag om ugen, men det ville måske ikke løse så meget.

Jeg skal slet ikke gøre mig klog på hvordan det er at have angst. Lad mig starte med at slå det fast.

Men jeg har da alligevel et par tanker..

Du kunne give dem kortere dage, måske indtil kl. 13.00?

Du kunne give dem fridag(e)?

Og du kunne have dem hjemme de fleste dage, også sende dem afsted om fx. onsdagen, så du kan selv kan få en puster midt på ugen?

Du beskriver jo selv at du ikke magter det, så er den ikke længere.

Men i stedet for at tænke alt eller intet var det måske en mulighed med dage fra 9-14 f.eks (eller bare kortere tid som passer med jeres dag)

Jeg synes, hvis du kan magte det, at en fridag om ugen lyder godt. Og sænk barren! De skal ikke absolut ud to gange om dagen, hver evig eneste dag. Der sker intet ved at I er hjemme en hel dag eller bare kommer ud på én kort tur når du har dem hjemme.

Forbered fridagen i weekenden, få din mand til at hjælpe med en plan og stil/pak de ting på forhånd du skal bruge. Hvis fridagen er mandag kan I jo fint smøre madpakke (formiddag, middag, eftermiddag) til jer alle tre, så du bare skal servere det. Planlæg en tur ud til formiddag, stilletid med film, bøger, en lille krea-ting eller lego. Og lad dem hoppe i sengen om eftermiddag og byg en lille hule som de kan spise eftermiddagssnacks i. (Det var for bare at komme med ét konkret eksempel) når manden kommer hjem, så laver han maden og du får lige en halv times ro, eller også vestiller I takeout den dag i ugen (hvis økonomien er til det selvfølgelig)

Lad være med at slå dig selv i hovedet. Du gør det vedste du kan. Det er fint at du udfordrer dog selv lidt -fridage, kortere dage osv. Men jeg tror ikke alle kan sætte sig ind i hvor invaliderende det er at have det sådan. Og ja måske går det et par uger at holde dem helt hjemme, men der er risiko for at mangel på overskud går ud over ungerne i sidste ende.. og er det så det værd?

Jeg har sådan en sort samvittighed, for jeg synes snart, at der alle steder står, at man skal holde sine børn hjemme, hvis det er muligt. Regeringen og de officielle eksperter siger, at det stadig er forsvarligt at sende de små børn afsted, men nærmest alle andre steder (inklusiv børnehavens intra) for man at vide, at man helst skal holde dem hjemme eller i hvert fald give dem korte dage.

Jeg har to børn, de er næsten 2 og 4 år gamle. Egentlig søde og nemme børn, men også med krudt i.
Jeg er sygemeldt med angst og har det ikke specielt godt. Selv i weekenderne kan jeg have svært ved at overskue dem og juleferien har været meget lang.
Min kæreste arbejder stadig. Han er lærer og underviser online, men kører indtil videre hen og gør det på skolen.

Men jeg går jo hjemme og jeg ved jo, at jeg godt kan finde ud af at passe dem herhjemme selv. De bliver glade af det, men jeg betaler bare prisen og ved bare, at jeg ikke bliver rask, hvis jeg har dem herhjemme, for de dræner mig fuldstændig, selvom de er søde.

Vi har heller ingen have, da vi bor i lejlighed, og det er virkelig et kæmpe problem! De kommer ud at lege hver dag, men det kræver en kæmpe indsats fra min side og så SKAL man bare i skoven eller sådan noget, for legepladsen er altid optaget af mindst én anden familie... Hvis jeg bare kunne give dem flyverdragt på og så gå ud i sandkassen, var det noget andet. Men de skal bare have flyverdragter på, i klapvognen eller cyklen, tusind par ekstra vanter med, servietter, måske en snack og så skal man finde et sted, der er børnevenligt og være der, inden man maser sig hele vejen hjem og går op af de lange trapper i lejligheden igen - og gerne 2 gange om dagen.

Derfor sender jeg dem afsted ca. 8:30 - 15. Men så dårlig samvittighed, jeg har... jeg ved jo, at jeg bør have dem herhjemme, men omvendt så ved jeg, at jeg selv kommer til at gå fuldstændig død

Hvad ville I gøre? Overvejer at give dem én fridag om ugen, men det ville måske ikke løse så meget.

Personligt ville jeg holde dem hjemme. 

Der er så mange grunde; for ikke at blive smittet(bryde smittekæder), specielt hvis den muterede form får fat(smitter hurtigere/mere ), ikke at belaste institutionerne. 
Jeg ville gå tur med dem. Prøve at få en fast rutine. Fx morgenhygge, gåtur kl 9,30, frokost kl 11,30, middagslur for den mindste(hvis det er aktuelt), frugt, spille et spil, eller tegne. Og så fx en film. 

Når man læser alle disse opslag så føler mig sig virkelig kriminel ved at sende sit barn afsted trods man går hjemme. ����

Men der kan altsår være grunde der gør man sender afsted så familien trives bedst muligt. 

Og ja jeg er anonym, for ærligt jeg føler mig forfulgt på en måde fordi jeg vælger at mit barn skal afsted. 

Jeg er sygemeldt med stress, og min dreng kommer i vuggestue. Vi har langsomme morgener med hygge i sofaen og putning, men kl 8 går vi sammen med til vuggestuen. Jeg henter ham igen når han vågner fra sin lur, det kan være kl 13 eller kl 15, fx, det svinger.

Jeg snakkede med en af pædagogerne, forklarede hende situationen. Hun sagde straks: "Du sender ham bare herned, vi er her jo og vil meget gerne se ham. Du skal passe på dig selv og få det bedre." Det var dejligt. Institutionerne er åbne. Når de er åbne, så skal man ikke have dårlig samvittighed over at benytte sig af det, uanset hvilken situation man har hjemme.

Jeg får simpelthen fnidder af at man skal findes i hovedet når man gør ting der helt åbenlyst ikke er forbudt - det er ikke nødpasning i institutionen, de har åbent som normalt. 

Jeg forstår godt hvor hårdt det må være at have børnene hjemme hvis du døjer med angst... Hvis du ikke passer på dig selv, så bliver det sgu bare endnu hårdere.