Ville du lave en underretning?

Unicorn1 skriver:

Men han cyklede jo ikke formålsløst rundt.. Han cyklede tilsyneladende rundt, imens han ventede på sin ven/bror.. Nej vi ved det ikke, om han ventede.. Men vi ved heller ikke, om han cyklede rundt formålsløst, som du gerne vil have, at han gjorde.. 

Det er jo heller ikke sikkert jeg overhovedet ville sende en underretning hvis jeg selv overværede situationen. Jeg håber i hvert fald jeg ville tænke hurtigt nok til at starte med at spørge drengen om han var okay. Så jeg siger egentlig bare at jeg godt synes TS kan tillade sig at sende en underretning, og det falder så åbenbart en del damer for brystet 

Anonym skriver:

Det vil jeg ikke gerne have at han gjorde, men jeg ville få tanken, præcis ligesom flertallet her åbenbart ville få tanken at han bare ventede på sin ven. Igen, man skal ikke være sikker i sin sag før man sender en underretning  

Nej man skal ikke være helt sikker.. Men man skal heller ikke sende en underretning på SÅ tyndt et grundlag.. Som flere skriver, så tager det jo netop fokus fra dem, som har det af h til.. Forestil dig, at lige præcis den her underretning måske gør, at er barn bliver seksuelt mishandlet et andet sted, fordi de nu skal bruge tid på den her  underretning, som højst sandsynligt ikke har noget på sig.. Jeg forstår godt din tankegang, og ja man kan altid tænke "hvad nu hvis det her barn virkelig et forsømt".. Men lige her ville jeg mene, at man skal lade det være, og så en anden gang gå hen og snakke med barnet, så man er lidt mere sikker i sin sag.. 

Og ellers må TS lege detektiv og tage på legepladsen hver dag i en periode og se, om det er noget, der foregår tit.. Er det noget, der så sker tit og barnet selv giver udtryk for problemer (når TS altså snakker med barnet), SÅ kan hun sende en underretning 

Anonym skriver:

Min datter, mand og jeg var igår henne og lege på en legeplads som ligger ved nogle almennyttige lejebolig rækkehuse. Vi var de eneste, udover en dreng på 7-8 år måske, der ligger og cykler i rundkreds rundt om legepladsen. Jeg ligger mærke til han et par gange cykler ind i "forhaven" til en af rækkehusene lige ud for legepladsen. Min datter er senere ved at prøve noget legetøj ude på fliserne og jeg kan se direkte hen til døren ved pågældende rækkehus. 

Jeg ser at drengen banker og ringer på døren. Han venter. Der bliver låst op. Han går ikke ind, men snakker med en dame som jeg ikke kan se på udenlandsk, jeg ser en yngre dreng lidt inde i gangen. Døren bliver knaldet i og låst. Drengen virker ked af det, og fortsætter med at cykle rundt i ring. 

10 minutter senere kommer den yngre dreng ud gennem haven med en cykel og de cykler nu sammen i stilhed. 

Drengen kan selvfølgelig have cyklet ind og spurgt en ven om han kunne lege. Men ud fra at han flere gange forinden havde været inde i forhaven, tænker jeg at han må bo der og at det nok var hans lillebror der kom ud til ham.

Hvis det er tilfældet, er jeg dybt rystet over at man som forældre kan finde på at låse sit barn ude! Og jeg er meget bekymret for drengens ve og vel. 

Min mand mener at jeg måske overreagere en anelse, ved at overveje om jeg skal lave en underretning til kommunen. 

Jeg er jo heller ikke sikker på at drengen bor der, men hvis han gør, er det bekymrende adfærd af moren.

Hvis du stadig er i tvivl om du skal handle på din bekymring eller om det bare er overanalysering, så kan du ringe til ankestyrelsens hovednummer 33 41 12 00 Du skal bede om at blive stillet om til Børn og familie. De er til for at hjælpe med at vurdere om der er behov for en underretning eller ej, så mon ikke de kan komme med et kvalificeret svar hvis du beskriver situationen for dem?  

Anonym skriver:

Det vil jeg ikke gerne have at han gjorde, men jeg ville få tanken, præcis ligesom flertallet her åbenbart ville få tanken at han bare ventede på sin ven. Igen, man skal ikke være sikker i sin sag før man sender en underretning  

Nej men man skal have en begrundet mistanke 

Unicorn1 skriver:

Nej man skal ikke være helt sikker.. Men man skal heller ikke sende en underretning på SÅ tyndt et grundlag.. Som flere skriver, så tager det jo netop fokus fra dem, som har det af h til.. Forestil dig, at lige præcis den her underretning måske gør, at er barn bliver seksuelt mishandlet et andet sted, fordi de nu skal bruge tid på den her  underretning, som højst sandsynligt ikke har noget på sig.. Jeg forstår godt din tankegang, og ja man kan altid tænke "hvad nu hvis det her barn virkelig et forsømt".. Men lige her ville jeg mene, at man skal lade det være, og så en anden gang gå hen og snakke med barnet, så man er lidt mere sikker i sin sag.. 

Og ellers må TS lege detektiv og tage på legepladsen hver dag i en periode og se, om det er noget, der foregår tit.. Er det noget, der så sker tit og barnet selv giver udtryk for problemer (når TS altså snakker med barnet), SÅ kan hun sende en underretning 

Den tankegang kan jeg faktisk godt give dig ret i. Havde faktisk slet ikke tænkt på at man jo lige kunne starte med selv at undersøge det nærmere. Dog mener jeg det fremgår ret klart af lovgivningen, at man ikke selv skal tage stilling til om der er behov for en underretning eller ej. Så som jeg lige har skrevet i et andet indlæg, så foreslår jeg at ts ringer til ankestyrelsens Børn og familie afdeling hvis hun stadig er i tvivl

Ift din bekymring for at et andet barn udsættes for overgreb pga en unødvendig underretning, så fungerer det heldigvis sådan, at kommunen skal tage stilling indenfor 24 timer efter den har modtaget underretningen til om der skal iværksættes akut hjælp. Så en sag om overgreb vil altid komme før en sag som den her  

Anonym skriver:

Mine sønner elsker da at være alene på legepladsen og kan sagtens finde på at løbe rundt alene og de er bedste venner og den ene kan sagtens sidde i sandkassen og den anden kan cykle rundt (da han lige har lært at cykel). For en udenforstående ville de sikker se ensomme og kede ud af det, men hvorfor er det SÅ forfærdeligt at nogle børn og voksne nyder at være alene. Den yngste får dog endnu ikke lov til at være uden voksenopsyn, men udenforstående ville ikke nødvendigvis vide at jeg var mor til ham. 

Enig. Min ældste elsker at rende i baggården alene (hvor der er legeplads), hvis der ikke er nogle kammerater nede kan hun sagtens lege selv i lang tid. For udenforstående kunne det sikkert se trist og ensomt ud, men hun elsker det.

Hun bliver endda også låst ude da døren til baggården låser når den lukkes. Hun har dog en tlf så hun kan ringe efter mig når hun vil op

Soonmom skriver:

Nej men man skal have en begrundet mistanke 

Og du må jo så acceptere at jeg ikke umiddelbart er enig med dig i hvorvidt ts' bekymring er velbegrundet eller ej  

Anonym skriver:

Og jeg mener skam ikke min søn eller for den sags skyld andre børn tager skade af at være kede af det, men kom da endelig bare med diverse konklusioner om mine forældreevner  Igen, det er så sjovt at du ikke forstår essensen af hvad det er jeg er bekymret for! Det er  ikke at barnet er ked af det. 

Men hvad er det så ?, en bekymring om at barnet ikke har nogle at gå til i deres “ked af det periode”. 
I det her eksempel og andre lignende kunne du havde “anmeldt” mig og min familie mange gange.

ærligt, så kunne mine unger sagtens ligne jordens undergang når de var blevet “beordret” ud og få noget luft -eller ud med dig, der er ikke mere skærmtid nu -.

så strengt taget ville du lave en underretning på mig, fordi at jeg havde sendt min sure 7-8 søn ud at cykle en tur ��

Hck skriver:

Men hvad er det så ?, en bekymring om at barnet ikke har nogle at gå til i deres “ked af det periode”. 
I det her eksempel og andre lignende kunne du havde “anmeldt” mig og min familie mange gange.

ærligt, så kunne mine unger sagtens ligne jordens undergang når de var blevet “beordret” ud og få noget luft -eller ud med dig, der er ikke mere skærmtid nu -.

så strengt taget ville du lave en underretning på mig, fordi at jeg havde sendt min sure 7-8 søn ud at cykle en tur ��

Jeg kan jo ikke tage stilling til hvad der er foregået forud for at jeg ser barnet. Kan kun tage stilling til det jeg faktisk kan se. Og jeg ved jo ikke om jeg ville tænke at din søn så ensom og forladt ud. Ligesom jeg ikke ved om jeg ville tænke det om den dreng som debatten handler om hvis jeg rent faktisk så ham.

Synes i øvrigt det er værd at huske, at når man sender en underretning, så er det ikke nødvendigvis fordi man mistænker omsorgssvigt fra forældrene. Det er udelukkende barnets trivsel man kigger på. Og denne kan jo påvirkes af mange andre faktorer end forældrenes evne til at tage sig af barnet. For eksempel diagnoser eller problemer i skolen. Den her dreng kan i princippet ligeså vel have haft andre problemer end omsorgssvigt i hjemmet, og måske har han slet ingen alvorlige problemer. Man kan ikke vide det. Jeg fortæller bare hvad jeg ville tænke hvis jeg observerede det samme som ts - og det ved jeg jo ikke om jeg ville gøre hvis jeg var til stede i situationen. 

Anonym skriver:

Jeg kan jo ikke tage stilling til hvad der er foregået forud for at jeg ser barnet. Kan kun tage stilling til det jeg faktisk kan se. Og jeg ved jo ikke om jeg ville tænke at din søn så ensom og forladt ud. Ligesom jeg ikke ved om jeg ville tænke det om den dreng som debatten handler om hvis jeg rent faktisk så ham.

Synes i øvrigt det er værd at huske, at når man sender en underretning, så er det ikke nødvendigvis fordi man mistænker omsorgssvigt fra forældrene. Det er udelukkende barnets trivsel man kigger på. Og denne kan jo påvirkes af mange andre faktorer end forældrenes evne til at tage sig af barnet. For eksempel diagnoser eller problemer i skolen. Den her dreng kan i princippet ligeså vel have haft andre problemer end omsorgssvigt i hjemmet, og måske har han slet ingen alvorlige problemer. Man kan ikke vide det. Jeg fortæller bare hvad jeg ville tænke hvis jeg observerede det samme som ts - og det ved jeg jo ikke om jeg ville gøre hvis jeg var til stede i situationen. 

Men igen , hvorfor sende en underretning på noget du måske ser i 10 min ?. (Selvfølgelig ud fra at du ikke ser noget reelt overgreb på barnet)

jeg er “imponeret“ af den lange smøre du skriver, men nu kommer der mulige diagnoser også videre i spil for den dreng der har cyklet rundt og set sur/ked ud af det.

Men til ts, håber ikke at du kontakter kommunen, før at du reelt har noget af havde din bekymring i, som du selv skriver, ved du ikke engang om drengen overhovedet bor der.