Ville du lave en underretning?

Hck skriver:

Men igen , hvorfor sende en underretning på noget du måske ser i 10 min ?. (Selvfølgelig ud fra at du ikke ser noget reelt overgreb på barnet)

jeg er “imponeret“ af den lange smøre du skriver, men nu kommer der mulige diagnoser også videre i spil for den dreng der har cyklet rundt og set sur/ked ud af det.

Men til ts, håber ikke at du kontakter kommunen, før at du reelt har noget af havde din bekymring i, som du selv skriver, ved du ikke engang om drengen overhovedet bor der.

Og så nævnte jeg sådan set også den mulighed at han slet ikke havde nogen alvorlige problemer  Og det med diagnoser var mere ift børn i mistrivsel generelt, det var ikke den specifikke dreng jeg snakkede om dér. 

Anonym skriver:

Du er da tættere på at forstå det end mange af de andre brugere i hvert fald  Men så alligevel ikke helt, for jeg snakker slet ikke om at et barn skal spæne hjem til sine forældre så snart det er ked af det. Snakker om at hvis et barn vælger at cykle formålsløst rundt alene i længere tid i en situation hvor det er ked af det, så ville jeg som udenforstående blive nervøs for om det var fordi barnet ikke havde nogen at gå til. Jeg ville få den tanke at det kunne være fordi barnet generelt var overladt til sig selv at det valgte at reagere sådan. Barnet valgte at blive udenfor det hus til trods for at han (tilsyneladende) ikke måtte komme derind. Så ville jeg altså få den mistanke at han måske ikke havde andre steder at gå hen. Jeg kan tage fuldstændig fejl, men nu er det altså sådan at man ikke skal vente med at sende en underretning til man er sikker i sin sag. Man skal altid lade tvivlen komme barnet til gode. Men igen, jeg har faktisk aldrig prøvet at sende en underretning, så det er altså ikke fordi jeg bliver bekymret når jeg ser et barn være ked af det, hvilket sker med jævne mellemrum. At folk sammenligner den her situation med børn der for eksempel skaber sig i et supermarked kan jeg slet ikke forstå. Der er forældrene eller nogle andre voksne der jo. 

Det kan også tænkes, at barnet ikke gad cykle hjem for blot at cykle retur igen 10 minutter efter. Min søn ville i hvert fald hellere bruge 10 minutter alene på cyklen end at cykle “hele vejen frem og tilbage” 

Anonym skriver:

Og så nævnte jeg sådan set også den mulighed at han slet ikke havde nogen alvorlige problemer  Og det med diagnoser var mere ift børn i mistrivsel generelt, det var ikke den specifikke dreng jeg snakkede om dér. 

Men så laver man forhåbenligt heller ikke en underretning, fordi at man har set en dreng se sur/ked ud af det i måske 10-15 min  uden af kende nærmere til det

K&S skriver:

Det kan også tænkes, at barnet ikke gad cykle hjem for blot at cykle retur igen 10 minutter efter. Min søn ville i hvert fald hellere bruge 10 minutter alene på cyklen end at cykle “hele vejen frem og tilbage” 

Jeg er som sagt heller ikke sikker på jeg ville sende en underretning. Ville stræbe efter at få spurgt barnet først om han var ok, og ville nok også hvis muligt observere ham i længere tid end bare et kvarter, hvis det endelig var at jeg var bekymret. Men det er så fint at du skriver den nuance  

Anonym skriver:

Jeg er som sagt heller ikke sikker på jeg ville sende en underretning. Ville stræbe efter at få spurgt barnet først om han var ok, og ville nok også hvis muligt observere ham i længere tid end bare et kvarter, hvis det endelig var at jeg var bekymret. Men det er så fint at du skriver den nuance  

Sådan hånden på hjertet. Hvis su opsøgte et 7-8 årig barn der cykler alene rundt fordi du vurderer at han virker trist og ensom. Og spørger ok han er ok. Tror du så helt ærligt at det barn på den alder vil betro sig til en fremmed? 
tror du ikk nærmere han vil blive nervøs og bare sige ja uanset hvordan han så end havde det? 

AnoMor skriver:

Sådan hånden på hjertet. Hvis su opsøgte et 7-8 årig barn der cykler alene rundt fordi du vurderer at han virker trist og ensom. Og spørger ok han er ok. Tror du så helt ærligt at det barn på den alder vil betro sig til en fremmed? 
tror du ikk nærmere han vil blive nervøs og bare sige ja uanset hvordan han så end havde det? 

Jo det ville mange børn gøre, og netop derfor ville jeg også hvis muligt holde øje med ham i lidt længere tid  

Anonym skriver:

Jeg kan jo ikke tage stilling til hvad der er foregået forud for at jeg ser barnet. Kan kun tage stilling til det jeg faktisk kan se. Og jeg ved jo ikke om jeg ville tænke at din søn så ensom og forladt ud. Ligesom jeg ikke ved om jeg ville tænke det om den dreng som debatten handler om hvis jeg rent faktisk så ham.

Synes i øvrigt det er værd at huske, at når man sender en underretning, så er det ikke nødvendigvis fordi man mistænker omsorgssvigt fra forældrene. Det er udelukkende barnets trivsel man kigger på. Og denne kan jo påvirkes af mange andre faktorer end forældrenes evne til at tage sig af barnet. For eksempel diagnoser eller problemer i skolen. Den her dreng kan i princippet ligeså vel have haft andre problemer end omsorgssvigt i hjemmet, og måske har han slet ingen alvorlige problemer. Man kan ikke vide det. Jeg fortæller bare hvad jeg ville tænke hvis jeg observerede det samme som ts - og det ved jeg jo ikke om jeg ville gøre hvis jeg var til stede i situationen. 

Det vil jeg så mene at man som privatperson kun bør reagere på.

Privatpersoner underetter hvis de har set/oplevet noget, som er tegn på omsorgssvigt. Privatpersoner går sgu da ikke rundt og underetter hvis de mistænker at naboens søn har ADHD, det gør de fagpersoner der er omkring barnet i samarbejde med forældre .

Anonym skriver:

Jo det ville mange børn gøre, og netop derfor ville jeg også hvis muligt holde øje med ham i lidt længere tid  

Men hvad ville du observerer? Med største sandsynlighed ville du observerer et barn der bare er nervøs i stedet hvis ikke han ville stikke af i stedet fordi han har blevet skræmt. 
mig hvis du observerer ham i 30-45 minutter inden du opsøger ham. Bare for at sige et random tidspunkt. Så ville udfaldet jo netop stadig være det samme. At barnet ville sige ja og stikke af. 

Soonmom skriver:

Det vil jeg så mene at man som privatperson kun bør reagere på.

Privatpersoner underetter hvis de har set/oplevet noget, som er tegn på omsorgssvigt. Privatpersoner går sgu da ikke rundt og underetter hvis de mistænker at naboens søn har ADHD, det gør de fagpersoner der er omkring barnet i samarbejde med forældre .

 

Og jeg har overhovedet ikke skrevet noget om at tage stilling til om et barn har diagnoser 

AnoMor skriver:

Men hvad ville du observerer? Med største sandsynlighed ville du observerer et barn der bare er nervøs i stedet hvis ikke han ville stikke af i stedet fordi han har blevet skræmt. 
mig hvis du observerer ham i 30-45 minutter inden du opsøger ham. Bare for at sige et random tidspunkt. Så ville udfaldet jo netop stadig være det samme. At barnet ville sige ja og stikke af. 

Jeg snakker ikke om at observere i længere tid for at øge sandsynligheden for at barnet vil snakke med én