Ville du lave en underretning?

Anonym skriver:

Der er ingen fortolkning i at skrive hvordan man synes nogen ser ud. Og selvfølgelig "må" man fortolke? Så længe man ikke kommer med falske anklager, så er der ingen krav til hvordan en underretning skal være. Vil meget gerne have et link til den regel du beskriver, for det er da vist noget du selv har fundet på  Og jeg snakker i øvrigt slet ikke om at sladre til sine forældre, men hvis det er hvad du har fået ud af mine mange beskeder og uddybende forklaringer, så fred være med dét. Godt jeg ikke er dit barn 

"Fortolkninger og egne vurderinger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning"

Kilde: https://www.odense.dk/om-kommunen/forvaltninger/boern-og-ungeforvaltningen/familie-og-velfaerd/info-til-fagfolk/beredskabsplan-og-opmaerksomhedsskema/beredskabsplan-handlingsvejledning-ved-overgreb/underretningspligt/underretningens-udformning

Soonmom skriver:

"Fortolkninger og egne vurderinger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning"

Kilde: https://www.odense.dk/om-kommunen/forvaltninger/boern-og-ungeforvaltningen/familie-og-velfaerd/info-til-fagfolk/beredskabsplan-og-opmaerksomhedsskema/beredskabsplan-handlingsvejledning-ved-overgreb/underretningspligt/underretningens-udformning

Jeg bor ikke i den kommune, så kan ikke lige se hvordan jeg skulle være stødt på den beskrivelse På min kommunes hjemmeside står der intet om det, heller ikke på ankestyrelsens. Men igen, nu mener jeg heller ikke at det er en fortolkning at skrive hvordan man synes nogen ser ud til at have det. Det er en observation, og en observation kan jo godt være forkert. Så længe man gør det klart at man  synes barnet ser ud til at være ked af det, så kan jeg ikke se problemet? Så gør man det jo netop klart at det blot er ens egen vurdering/observation. Det var noget andet hvis man skrev at barnet var ked af det, uden rent faktisk at vide om det var tilfældet. 

Anonym skriver:

Jeg bor ikke i den kommune, så kan ikke lige se hvordan jeg skulle være stødt på den beskrivelse På min kommunes hjemmeside står der intet om det, heller ikke på ankestyrelsens. Men igen, nu mener jeg heller ikke at det er en fortolkning at skrive hvordan man synes nogen ser ud til at have det. Det er en observation, og en observation kan jo godt være forkert. Så længe man gør det klart at man  synes barnet ser ud til at være ked af det, så kan jeg ikke se problemet? Så gør man det jo netop klart at det blot er ens egen vurdering/observation. Det var noget andet hvis man skrev at barnet var ked af det, uden rent faktisk at vide om det var tilfældet. 

Du ville skrive en underretning på baggrund af tyve minutters observation af et barn, som du SYNES så ud til at være ked af det? Du ville understrege, at du ikke ved, om det var tilfældet, men at du TROR det? 
Kan du slet ikke selv se, det er en absurd tanke? Hvor mange voksne, tror du, ser regelmæssigt børn, der MÅSKE er kede af det? Og i hvilken verden må børn ikke være kede af det i tyve minutter, uden at der skal underrettes? 
Børn SKAL være kede af det nogle gange. Det er naturligt og uundgåeligt. Børn må GERNE være kede af det alene i tyve minutter, uden at der skal tolkes tilknytningsproblemer og dårlig trivsel ind i det af helt udenforstående voksne. 
Udover, at din underretning ville være groft spild af andres arbejdstid, er den baseret på en vrangforestilling om, hvad et almindeligt børneliv byder på - det er lige før, jeg finder det mere alarmerende, at du tror, børn ikke må hænge med mulen og have lov at tumle med deres ked af det-hed i enkeltstående situationer. Dét er ikke en sund indstilling til børns trivsel. 

Mor og meget mere skriver:

Du ville skrive en underretning på baggrund af tyve minutters observation af et barn, som du SYNES så ud til at være ked af det? Du ville understrege, at du ikke ved, om det var tilfældet, men at du TROR det? 
Kan du slet ikke selv se, det er en absurd tanke? Hvor mange voksne, tror du, ser regelmæssigt børn, der MÅSKE er kede af det? Og i hvilken verden må børn ikke være kede af det i tyve minutter, uden at der skal underrettes? 
Børn SKAL være kede af det nogle gange. Det er naturligt og uundgåeligt. Børn må GERNE være kede af det alene i tyve minutter, uden at der skal tolkes tilknytningsproblemer og dårlig trivsel ind i det af helt udenforstående voksne. 
Udover, at din underretning ville være groft spild af andres arbejdstid, er den baseret på en vrangforestilling om, hvad et almindeligt børneliv byder på - det er lige før, jeg finder det mere alarmerende, at du tror, børn ikke må hænge med mulen og have lov at tumle med deres ked af det-hed i enkeltstående situationer. Dét er ikke en sund indstilling til børns trivsel. 

Synes simpelthen det er så sjovt at du tror det er kedafdetheden i sig selv der bekymrer mig, i og med jeg har understreget ca 400 gange at det ikke er tilfældet  Jeg går ud fra du har læst alt jeg har skrevet, i og med det er mit seneste svar du har svaret på. 

Mor og meget mere skriver:

Du ville skrive en underretning på baggrund af tyve minutters observation af et barn, som du SYNES så ud til at være ked af det? Du ville understrege, at du ikke ved, om det var tilfældet, men at du TROR det? 
Kan du slet ikke selv se, det er en absurd tanke? Hvor mange voksne, tror du, ser regelmæssigt børn, der MÅSKE er kede af det? Og i hvilken verden må børn ikke være kede af det i tyve minutter, uden at der skal underrettes? 
Børn SKAL være kede af det nogle gange. Det er naturligt og uundgåeligt. Børn må GERNE være kede af det alene i tyve minutter, uden at der skal tolkes tilknytningsproblemer og dårlig trivsel ind i det af helt udenforstående voksne. 
Udover, at din underretning ville være groft spild af andres arbejdstid, er den baseret på en vrangforestilling om, hvad et almindeligt børneliv byder på - det er lige før, jeg finder det mere alarmerende, at du tror, børn ikke må hænge med mulen og have lov at tumle med deres ked af det-hed i enkeltstående situationer. Dét er ikke en sund indstilling til børns trivsel. 

Og jeg mener skam ikke min søn eller for den sags skyld andre børn tager skade af at være kede af det, men kom da endelig bare med diverse konklusioner om mine forældreevner  Igen, det er så sjovt at du ikke forstår essensen af hvad det er jeg er bekymret for! Det er  ikke at barnet er ked af det. 

Anonym skriver:

Synes simpelthen det er så sjovt at du tror det er kedafdetheden i sig selv der bekymrer mig, i og med jeg har understreget ca 400 gange at det ikke er tilfældet  Jeg går ud fra du har læst alt jeg har skrevet, i og med det er mit seneste svar du har svaret på. 

Jeg er helt med på, at det du er bekymret for, er at barnet føler sig ensom og forladt i verden, fordi barnet i din verden måske ikke har forældre, det kan tage hjem til og få trøst og støtte hos.. 

MEN som en anden skrev, så ville det faktisk være mere alarmerende, hvis et barn i den alder ikke kan trøste sig selv/ikke kan håndtere sine egne følelser.. Selvfølgelig skal barnet have trøst og støtte, og det kan jo sagtens tænkes, at det snakker med forældrene om den her situation i aften, hvor det bliver anerkendt.. Men at barnet i situationen har lært at håndtere følelserne selv.. Det er mega sundt, hvis man selv lige får lov til at reflektere og mærke sine egne følelser (sagt af min psykolog, da jeg nemlig altid har fået af vide, at jeg skulle smile og være glad, så jeg har aldrig lært at håndtere negative følelser).. 

Et barn på under 5 år skal måske have hjælp til at håndtere det/tackle følelserne, men et barn på over 7 er stort nok til selv at klare hverdagens udfordringer og derfor hverdagens følelser.. Ellers er det virkelig problematisk, hvis et barn i den alder ikke kan det uden at føle sig omsorgssvigtet.. 

Og igen, du aner ikke, om han fik snakket med forældrene senere, men bare lige selv ville klare tingene 

Unicorn1 skriver:

Jeg er helt med på, at det du er bekymret for, er at barnet føler sig ensom og forladt i verden, fordi barnet i din verden måske ikke har forældre, det kan tage hjem til og få trøst og støtte hos.. 

MEN som en anden skrev, så ville det faktisk være mere alarmerende, hvis et barn i den alder ikke kan trøste sig selv/ikke kan håndtere sine egne følelser.. Selvfølgelig skal barnet have trøst og støtte, og det kan jo sagtens tænkes, at det snakker med forældrene om den her situation i aften, hvor det bliver anerkendt.. Men at barnet i situationen har lært at håndtere følelserne selv.. Det er mega sundt, hvis man selv lige får lov til at reflektere og mærke sine egne følelser (sagt af min psykolog, da jeg nemlig altid har fået af vide, at jeg skulle smile og være glad, så jeg har aldrig lært at håndtere negative følelser).. 

Et barn på under 5 år skal måske have hjælp til at håndtere det/tackle følelserne, men et barn på over 7 er stort nok til selv at klare hverdagens udfordringer og derfor hverdagens følelser.. Ellers er det virkelig problematisk, hvis et barn i den alder ikke kan det uden at føle sig omsorgssvigtet.. 

Og igen, du aner ikke, om han fik snakket med forældrene senere, men bare lige selv ville klare tingene 

Du er da tættere på at forstå det end mange af de andre brugere i hvert fald  Men så alligevel ikke helt, for jeg snakker slet ikke om at et barn skal spæne hjem til sine forældre så snart det er ked af det. Snakker om at hvis et barn vælger at cykle formålsløst rundt alene i længere tid i en situation hvor det er ked af det, så ville jeg som udenforstående blive nervøs for om det var fordi barnet ikke havde nogen at gå til. Jeg ville få den tanke at det kunne være fordi barnet generelt var overladt til sig selv at det valgte at reagere sådan. Barnet valgte at blive udenfor det hus til trods for at han (tilsyneladende) ikke måtte komme derind. Så ville jeg altså få den mistanke at han måske ikke havde andre steder at gå hen. Jeg kan tage fuldstændig fejl, men nu er det altså sådan at man ikke skal vente med at sende en underretning til man er sikker i sin sag. Man skal altid lade tvivlen komme barnet til gode. Men igen, jeg har faktisk aldrig prøvet at sende en underretning, så det er altså ikke fordi jeg bliver bekymret når jeg ser et barn være ked af det, hvilket sker med jævne mellemrum. At folk sammenligner den her situation med børn der for eksempel skaber sig i et supermarked kan jeg slet ikke forstå. Der er forældrene eller nogle andre voksne der jo. 

Soonmom skriver:

"Fortolkninger og egne vurderinger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning"

Kilde: https://www.odense.dk/om-kommunen/forvaltninger/boern-og-ungeforvaltningen/familie-og-velfaerd/info-til-fagfolk/beredskabsplan-og-opmaerksomhedsskema/beredskabsplan-handlingsvejledning-ved-overgreb/underretningspligt/underretningens-udformning

https://www.odense.dk/om-kommunen/forvaltninger/boern-og-ungeforvaltningen/familie-og-velfaerd/info-til-fagfolk/beredskabsplan-og-opmaerksomhedsskema/beredskabsplan-handlingsvejledning-ved-overgreb/underretningspligt/underretningens-udformning

Tillader mig lige at smide den ind som rigtig link så man kan trykke på det 

Anonym skriver:

Du er da tættere på at forstå det end mange af de andre brugere i hvert fald  Men så alligevel ikke helt, for jeg snakker slet ikke om at et barn skal spæne hjem til sine forældre så snart det er ked af det. Snakker om at hvis et barn vælger at cykle formålsløst rundt alene i længere tid i en situation hvor det er ked af det, så ville jeg som udenforstående blive nervøs for om det var fordi barnet ikke havde nogen at gå til. Jeg ville få den tanke at det kunne være fordi barnet generelt var overladt til sig selv at det valgte at reagere sådan. Barnet valgte at blive udenfor det hus til trods for at han (tilsyneladende) ikke måtte komme derind. Så ville jeg altså få den mistanke at han måske ikke havde andre steder at gå hen. Jeg kan tage fuldstændig fejl, men nu er det altså sådan at man ikke skal vente med at sende en underretning til man er sikker i sin sag. Man skal altid lade tvivlen komme barnet til gode. Men igen, jeg har faktisk aldrig prøvet at sende en underretning, så det er altså ikke fordi jeg bliver bekymret når jeg ser et barn være ked af det, hvilket sker med jævne mellemrum. At folk sammenligner den her situation med børn der for eksempel skaber sig i et supermarked kan jeg slet ikke forstå. Der er forældrene eller nogle andre voksne der jo. 

Men han cyklede jo ikke formålsløst rundt.. Han cyklede tilsyneladende rundt, imens han ventede på sin ven/bror.. Nej vi ved det ikke, om han ventede.. Men vi ved heller ikke, om han cyklede rundt formålsløst, som du gerne vil have, at han gjorde.. 

Unicorn1 skriver:

Men han cyklede jo ikke formålsløst rundt.. Han cyklede tilsyneladende rundt, imens han ventede på sin ven/bror.. Nej vi ved det ikke, om han ventede.. Men vi ved heller ikke, om han cyklede rundt formålsløst, som du gerne vil have, at han gjorde.. 

Det vil jeg ikke gerne have at han gjorde, men jeg ville få tanken, præcis ligesom flertallet her åbenbart ville få tanken at han bare ventede på sin ven. Igen, man skal ikke være sikker i sin sag før man sender en underretning