Ville du lave en underretning?

Min datter, mand og jeg var igår henne og lege på en legeplads som ligger ved nogle almennyttige lejebolig rækkehuse. Vi var de eneste, udover en dreng på 7-8 år måske, der ligger og cykler i rundkreds rundt om legepladsen. Jeg ligger mærke til han et par gange cykler ind i "forhaven" til en af rækkehusene lige ud for legepladsen. Min datter er senere ved at prøve noget legetøj ude på fliserne og jeg kan se direkte hen til døren ved pågældende rækkehus. 

Jeg ser at drengen banker og ringer på døren. Han venter. Der bliver låst op. Han går ikke ind, men snakker med en dame som jeg ikke kan se på udenlandsk, jeg ser en yngre dreng lidt inde i gangen. Døren bliver knaldet i og låst. Drengen virker ked af det, og fortsætter med at cykle rundt i ring. 

10 minutter senere kommer den yngre dreng ud gennem haven med en cykel og de cykler nu sammen i stilhed. 

Drengen kan selvfølgelig have cyklet ind og spurgt en ven om han kunne lege. Men ud fra at han flere gange forinden havde været inde i forhaven, tænker jeg at han må bo der og at det nok var hans lillebror der kom ud til ham.

Hvis det er tilfældet, er jeg dybt rystet over at man som forældre kan finde på at låse sit barn ude! Og jeg er meget bekymret for drengens ve og vel. 

Min mand mener at jeg måske overreagere en anelse, ved at overveje om jeg skal lave en underretning til kommunen. 

Jeg er jo heller ikke sikker på at drengen bor der, men hvis han gør, er det bekymrende adfærd af moren.

Jeg tænker at du har set en bid af en situation - men du ved jo vitterligt ikke hvad der er foregået. Hvad vil du underrette? At drengen er låst ude? Men var han nu også det? Man skal virkelig passe på , ikke gå og lege underretningspoliti. Ellers ring på og spørg hvad det gik ud på/har i brug for hjælp/lignende? 
det kan vel aldrig skade...

Altså der kan jo være tusind forklaringer. Måske ventede han på lillebror kom ud og var ovre kigge og spørge efter ham. Måske hans mor har det bedst med en låst hoveddør, hun lukkede jo op da han ringede på. Selvom vi skal være obs på børn i mistrivsel, så skal vi også huske vi kun ser et lille udsnit af dagen eller situationen.

ja kan få helt ondt i maven over tanken om alle de mødre der står klar til at underrette den dag man snerrer af barnet i supermarkedet fordi man er træt og barnet har været umuligt hele dagen eller når man kommer bærende på det hysteriske barn som ikke ville hjem fra børnehave ligenu eller have jakke på og man den dag ikke havde tid til at bruge 20 minutter på at være pædagogisk anerkendende og overbærende.

men altså hvis jeg havde set det ske flere gange indenfor kort tid og der var mere, så måske. Men som du skriver ved du ikke engang om han bor der. Du risikerer altså at lave en underretning på en kvinde som bare ikke lader barnets legekammerat komme ind og det er forhåbentligt ikke indberetningsværdigt at nægte legekammerater adgang til huset.

Anonym skriver:

Min datter, mand og jeg var igår henne og lege på en legeplads som ligger ved nogle almennyttige lejebolig rækkehuse. Vi var de eneste, udover en dreng på 7-8 år måske, der ligger og cykler i rundkreds rundt om legepladsen. Jeg ligger mærke til han et par gange cykler ind i "forhaven" til en af rækkehusene lige ud for legepladsen. Min datter er senere ved at prøve noget legetøj ude på fliserne og jeg kan se direkte hen til døren ved pågældende rækkehus. 

Jeg ser at drengen banker og ringer på døren. Han venter. Der bliver låst op. Han går ikke ind, men snakker med en dame som jeg ikke kan se på udenlandsk, jeg ser en yngre dreng lidt inde i gangen. Døren bliver knaldet i og låst. Drengen virker ked af det, og fortsætter med at cykle rundt i ring. 

10 minutter senere kommer den yngre dreng ud gennem haven med en cykel og de cykler nu sammen i stilhed. 

Drengen kan selvfølgelig have cyklet ind og spurgt en ven om han kunne lege. Men ud fra at han flere gange forinden havde været inde i forhaven, tænker jeg at han må bo der og at det nok var hans lillebror der kom ud til ham.

Hvis det er tilfældet, er jeg dybt rystet over at man som forældre kan finde på at låse sit barn ude! Og jeg er meget bekymret for drengens ve og vel. 

Min mand mener at jeg måske overreagere en anelse, ved at overveje om jeg skal lave en underretning til kommunen. 

Jeg er jo heller ikke sikker på at drengen bor der, men hvis han gør, er det bekymrende adfærd af moren.

Nu bor jeg i lejlighed så vores dør er automatisk altid låst. Min søn kan sagtens ringe på og høre om lillebror er færdig med at blive skiftet og derfor har tid til at komme ned og lege og om hvornår mor og far kommer. og hvis ikke vi er klar på sekundet løber han da ud og leger videre. 
du gør mig helt bange for at vi kan blive indberettet fordi vores søn skal lege på legepladsen og ikke sidde indenfor foran tv. Hvorfor er det er problem for dig at døren er låst og hvad hvis nu han ikke engang bor der? Jeg synes det virker somom du ser spøgelser. 

Absolut nej. Du ved jo ikke engang med sikkerhed om han bor der, du aner intet om situationen, hvordan kan du overhovedet vide at døren blev låst?

Jeg synes du overdriver og burde passe din egen tallerken. 

Altså jeg får den tanke at det virker som et barn der er ensom og ked af det. Det er slet ikke sikkert han er dét normalt, men som mor ville det da skære mig i hjertet hvis det var min søn der cyklede ensom og trist rundt på en tom legeplads, også selvom det bare var den ene gang. Jeg tænker at nogen da burde tage en snak med forældrene om at man ikke overlader et barn til sig selv på den måde? Så jeg synes godt du kan sende en underretning, men hvordan vil du rent lavpraktisk gøre det? Måske bare skrive adressen på det dér rækkehus, og så sige at du i et stykke tid observerede barnet og det der skete? Jeg ville gøre det anonymt hvis jeg var dig, ja det er fejt, men man ved jo aldrig hvordan folk kan finde på at reagere hvis de finder ud af hvem det er, og de har ret til at få alle de oplysninger kommunen har om underretningen.

Shit. Jeg skal meldes til kommunen med det samme! 

Jeg har engang låst min søn ude i snevejr(i sjov og han var med på den) men altså hey. Det var et udsnit du kunne have set og set en dreng stå i bare tæer og banke på døren og råbe at jeg skulle lukke ham ind. Hvilket jeg selvfølgelig hurtigt gjorde, fordi vi netop lavede sjov. Men jeg ville blive noget desorienteret hvis jeg havde modtaget en underretning og ville knap ane hvad jeg havde gjort. 

Anonym skriver:

Shit. Jeg skal meldes til kommunen med det samme! 

Jeg har engang låst min søn ude i snevejr(i sjov og han var med på den) men altså hey. Det var et udsnit du kunne have set og set en dreng stå i bare tæer og banke på døren og råbe at jeg skulle lukke ham ind. Hvilket jeg selvfølgelig hurtigt gjorde, fordi vi netop lavede sjov. Men jeg ville blive noget desorienteret hvis jeg havde modtaget en underretning og ville knap ane hvad jeg havde gjort. 

Hvis det kun sker i nogle få sekunder at barnet beder om at komme ind, så er det da noget helt andet. Det når man jo som udenforstående højst sandsynligt at opdage. Men hvis det foregår over flere minutter, ja så ville jeg da blive bekymret! Børn bliver da mega bange hvis de ikke får lov at komme ind  

Anonym skriver:

Altså jeg får den tanke at det virker som et barn der er ensom og ked af det. Det er slet ikke sikkert han er dét normalt, men som mor ville det da skære mig i hjertet hvis det var min søn der cyklede ensom og trist rundt på en tom legeplads, også selvom det bare var den ene gang. Jeg tænker at nogen da burde tage en snak med forældrene om at man ikke overlader et barn til sig selv på den måde? Så jeg synes godt du kan sende en underretning, men hvordan vil du rent lavpraktisk gøre det? Måske bare skrive adressen på det dér rækkehus, og så sige at du i et stykke tid observerede barnet og det der skete? Jeg ville gøre det anonymt hvis jeg var dig, ja det er fejt, men man ved jo aldrig hvordan folk kan finde på at reagere hvis de finder ud af hvem det er, og de har ret til at få alle de oplysninger kommunen har om underretningen.

 

Mine sønner elsker da at være alene på legepladsen og kan sagtens finde på at løbe rundt alene og de er bedste venner og den ene kan sagtens sidde i sandkassen og den anden kan cykle rundt (da han lige har lært at cykel). For en udenforstående ville de sikker se ensomme og kede ud af det, men hvorfor er det SÅ forfærdeligt at nogle børn og voksne nyder at være alene. Den yngste får dog endnu ikke lov til at være uden voksenopsyn, men udenforstående ville ikke nødvendigvis vide at jeg var mor til ham.