Tidligere tnbc (med ny profil)
Anonym skriver:
Det er stadig forældrene jeg snakker om, og ikke den kvinde
Hvis min søn var ked af det, så ville han forhåbentligt tage fat i mig i stedet for bare at cykle formålsløst rundt for sig selv. For mig vidner det klokkeklart om et barn som har lært at der ikke er nogen voksne at komme til. Børn med sund tilknytning til forældrene tager ud og opsøger verden, også alene, men kommer tilbage ligeså snart de er kede af det eller bare har brug for tryghed. De bliver ikke udenfor alene i den situation.
Han cykler rundt(ikke ensom, trist) han går hen og banker på en dør, snakker med en kvinde, får noget at vide, døren bliver lukket, han cykler rundt i 10 minutter(venter) og den anden dreng kommer ud. Ja han kan se trist ud, han er 7 år gammel og havde håbet hans bror/ven kom ud, men skal vente i 10minutter, det er lææææænge for et barn og det stinker, men det gør jo ikke at han har behov for at finde en voksen, eller at han er super trist.
Han blev jo ikke derude fordi han var ked af det eller manglede tryghed, han ventede på en..
Anmeld
Citér