Ville du lave en underretning?

BAE skriver:

du så ikke drengen, så hvordan ved du at han ikke trivedes? Fordi han så trist ud? i 10 minutter? 

Fordi han ikke havde nogen voksne at gå til i situationen.

Anonym skriver:

Men der er jo forskel på hvordan børn er og reagerer. Vores børn er fx vant til at vi laver enormt meget pjat og bruger rigtig meget ironi. Det er tydligt at mærke at nogle af deres kammerater ikke dyrker det på samme plan og det ville højst sandsynlig føles ubehageligt for dem, hvis jeg i sjov havde sendt dem ud af døren i snevejr, i forhold til hvordan mine egne børn ville reagere. 
Pointen er jo at ingen ved hvordan familiedynamikken er og man derfor skal træde varsomt. 

Hvorfor skal man træde varsomt? Hvem skader det at man sender en underretning? 

Fordi han ikke havde nogen voksne at gå til i situationen.

Hvilken situation? vi ved ikke hvad der blev sagt til ham. At han måske har fået et nej, din ven kan ikke komme ud og lege lige nu. 

Anonym skriver:

Hvorfor skal man træde varsomt? Hvem skader det at man sender en underretning? 

At folk faktisk bliver nervøse.. Hvad hvis jeg gør noget, som nogen synes er forkert? Vil jeg så blive meldt igen? Jeg har læst mange der har fået en underretning uden grund og det gjorde dem nervøse og kede af det.. For hvorfor meldte nogen dem? 

Og hvad er det præcis du ville skrive i den her underretning?

Anonym skriver:

Hvorfor skal man træde varsomt? Hvem skader det at man sender en underretning? 

Du lyder temmelig oprevet over ikke at møde enighed, det er ærgerligt. 
Men jeg synes helt ærligt ikke at man kan tillade sig at kaste om sig med underretninger fordi man observerer det mindste. 
Har du ALDRIG stået i en situation hvor du måske har gjort noget uhensigtsmæssigt? Sagt lidt surt stop i et supermarked, sagt nej til slik og barnet gærder, skældt ude hjemme, haft et barn der kunne få et hysterisk anfald over ikke at få traktortrøjen på eller lignende. Situationer hvor nogle kunne have set eller hørt dig/dit barn. Og ville du ikke føle der ubehageligt hvis det væltede ind med underretninger fordi nogen havde set et øjebliksbillede? 

BAE skriver:

Hvilken situation? vi ved ikke hvad der blev sagt til ham. At han måske har fået et nej, din ven kan ikke komme ud og lege lige nu. 

Det er stadig forældrene jeg snakker om, og ikke den kvinde  Hvis min søn var ked af det, så ville han forhåbentligt tage fat i mig i stedet for bare at cykle formålsløst rundt for sig selv. For mig vidner det klokkeklart om et barn som har lært at der ikke er nogen voksne at komme til. Børn med sund tilknytning til forældrene tager ud og opsøger verden, også alene, men kommer tilbage ligeså snart de er kede af det eller bare har brug for tryghed. De bliver ikke udenfor alene i den situation. 

Anonym skriver:

Fordi han ikke havde nogen voksne at gå til i situationen.

Men det ved du da ikke om han havde? - kunne da sagtens være at hvis drengen ikke var kommet ud at han så havde kørt hjem til sine forældre?

Man kan altså sagtens se trist ud eller blive ked af det, selvom man er et barn i trivsel

Anonym skriver:

Du lyder temmelig oprevet over ikke at møde enighed, det er ærgerligt. 
Men jeg synes helt ærligt ikke at man kan tillade sig at kaste om sig med underretninger fordi man observerer det mindste. 
Har du ALDRIG stået i en situation hvor du måske har gjort noget uhensigtsmæssigt? Sagt lidt surt stop i et supermarked, sagt nej til slik og barnet gærder, skældt ude hjemme, haft et barn der kunne få et hysterisk anfald over ikke at få traktortrøjen på eller lignende. Situationer hvor nogle kunne have set eller hørt dig/dit barn. Og ville du ikke føle der ubehageligt hvis det væltede ind med underretninger fordi nogen havde set et øjebliksbillede? 

Det er jo ikke den slags situationer jeg snakker om! Kan vi i det mindste holde os til den situation som debatten faktisk handler om? Hvorfor skal jeg stå på mål for alt muligt jeg slet ikke har snakket om? At sende en underretning fordi en forælder har sagt nej til slik er jo fuldstændig vanvittigt. Det har intet med det her at gøre. 

Soonmom skriver:

Men det ved du da ikke om han havde? - kunne da sagtens være at hvis drengen ikke var kommet ud at han så havde kørt hjem til sine forældre?

Man kan altså sagtens se trist ud eller blive ked af det, selvom man er et barn i trivsel

 

Han blev udenfor inden det andet barn kom ud. 

Anonym skriver:

Du lyder temmelig oprevet over ikke at møde enighed, det er ærgerligt. 
Men jeg synes helt ærligt ikke at man kan tillade sig at kaste om sig med underretninger fordi man observerer det mindste. 
Har du ALDRIG stået i en situation hvor du måske har gjort noget uhensigtsmæssigt? Sagt lidt surt stop i et supermarked, sagt nej til slik og barnet gærder, skældt ude hjemme, haft et barn der kunne få et hysterisk anfald over ikke at få traktortrøjen på eller lignende. Situationer hvor nogle kunne have set eller hørt dig/dit barn. Og ville du ikke føle der ubehageligt hvis det væltede ind med underretninger fordi nogen havde set et øjebliksbillede? 

Og jeg er ikke oprevet over andet end at blive lagt ord i munden