Ville du lave en underretning?

AnoMor skriver:

Det kan hun ikke nu nej. Men det ændre ikke så at du SELV skriver st du synes at ts kan sende en underretning udfra de oplysninger der er beskrevet. 

endnu engang modsiger du dine egne udtalelser 

Jeg giver hende et råd til hvad hun kan gøre nu efter situationen er foregået, og skriver efterfølgende hvad jeg selv ville gøre anderledes  i situationen. Hvordan er det selvmodsigende? Det er to forskellige scenarier. 

AnoMor skriver:

Igen.. du modsiger dig selv 

Det er helt fint at I kan blive enige om dét. Det gør ikke særlig ondt på mig at få den beskyldning, når den kommer fra nogle mennesker der tilsyneladende ikke kender forskel på kan og skal, og på fortid og nutid  

Anonym skriver:

Det er helt fint at I kan blive enige om dét. Det gør ikke særlig ondt på mig at få den beskyldning, når den kommer fra nogle mennesker der tilsyneladende ikke kender forskel på kan og skal, og på fortid og nutid  

Jeg stopper også bare her. For du kan tydeligvis ikke selv se dine modsigelser på trods af at mange pointerer det for dig. 

Så debatten kører alligevel bare i ring. 

ts melder sig heller ikk selv på banen. Men håber bestemt hun læser med og ser der intet grundlag er for en underretning 

AnoMor skriver:

Jeg stopper også bare her. For du kan tydeligvis ikke selv se dine modsigelser på trods af at mange pointerer det for dig. 

Så debatten kører alligevel bare i ring. 

ts melder sig heller ikk selv på banen. Men håber bestemt hun læser med og ser der intet grundlag er for en underretning 

Hvad er der selvmodsigende ved først at skrive hvad hun kan gøre nu, og efterfølgende skrive hvad jeg selv ville have gjort i situationen? Det virker ærligt talt som om du bare gerne vil finde nogle huller i min argumentation. Og det forstår jeg faktisk ikke. Hvorfor bruge så meget krudt på hvad jeg skriver i stedet for bare at acceptere at jeg er uenig med dig, og argumentere yderligere for din egen holdning hvis du synes det er nødvendigt? Men hvis du ikke har forstået hvad det er jeg mener endnu, så kan jeg sige det sådan her: Jeg ville overveje at sende en underretning i den situation som er blevet beskrevet, men jeg ville forsøge at blive klogere på den først hvis muligt. Ville ikke vælge at gå efter 10 minutter og så sende en underretning, hvis der var mulighed for at observere barnet i længere tid. Det er et stort skridt at sende en underretning, og det er bestemt ikke noget jeg tager let på. Men alt dette har ingen relevans for ts, da situationen er passeret. Så derfor skrev jeg ikke dette i mit første svar. De sidste 12 sider af debatten har stort set udelukkende drejet sig om at folk har spurgt ind til min holdning. Hvordan kan du forvente at der ikke kommer en uddybning af mit første svar i løbet af 12 sider? Skulle jeg have skrevet alle de indlæg jeg har skrevet på de sider i ét indlæg? Du forklarer jo heller ikke hvad det er der er selvmodsigende, men bliver bare ved med at skrive at det er selvmodsigende. Det kan man vist kalde en stråmand  

Jeg har jo ikke oplevet situationen. Men jeg kan forestille mig et lignende scenarie udspille sig herhjemme. F.eks. hvis jeg har sendt børnene udenfor som alternativ til mere tv , her ville min datter nok også komme tilbage efter kort tid og spørge om hun må få mere skærmtid. Hun ville nok også blive trist hvis jeg sagde at hun skulle vente 20 minutter mere. Men hun er hverken omsorgssvigtet eller noget der ligner. Hun ville måske være trist og måske endda synes at jeg er dum og når hun har mærket og håndteret de følelser lidt tid, ville hun lege og hygge sig uden skærm.

Det er også hændt at jeg for 117. gang har måttet sige nej til at sætte badebassin op fordi der var 5 minutter med solskin i marts måned. Det er faktisk en tilbagevendende debat hvert forår herhjemme:-)

Så ville jeg måske svare mindre tålmodigt den 10. gang på 15 minutter og mit barn blive rigtig ærgerlig af det og gå ud i solskinnet alene. Men det ville lære mit barn at håndtere både skuffelsen over ikke at kunne bade, skuffelsen over at få et nej og skuffelsen over ikke at kunne vælge frit.  Men hun ville stadig overleve og måske endda lære noget om skuffelse og om at lægge det fra sig og ikke lade sig slå ud. 

Anonym skriver:

Jeg har jo ikke oplevet situationen. Men jeg kan forestille mig et lignende scenarie udspille sig herhjemme. F.eks. hvis jeg har sendt børnene udenfor som alternativ til mere tv , her ville min datter nok også komme tilbage efter kort tid og spørge om hun må få mere skærmtid. Hun ville nok også blive trist hvis jeg sagde at hun skulle vente 20 minutter mere. Men hun er hverken omsorgssvigtet eller noget der ligner. Hun ville måske være trist og måske endda synes at jeg er dum og når hun har mærket og håndteret de følelser lidt tid, ville hun lege og hygge sig uden skærm.

Det er også hændt at jeg for 117. gang har måttet sige nej til at sætte badebassin op fordi der var 5 minutter med solskin i marts måned. Det er faktisk en tilbagevendende debat hvert forår herhjemme:-)

Så ville jeg måske svare mindre tålmodigt den 10. gang på 15 minutter og mit barn blive rigtig ærgerlig af det og gå ud i solskinnet alene. Men det ville lære mit barn at håndtere både skuffelsen over ikke at kunne bade, skuffelsen over at få et nej og skuffelsen over ikke at kunne vælge frit.  Men hun ville stadig overleve og måske endda lære noget om skuffelse og om at lægge det fra sig og ikke lade sig slå ud. 

Nææh har I også badebassin debatten

Anonym skriver:

Det er helt fint at I kan blive enige om dét. Det gør ikke særlig ondt på mig at få den beskyldning, når den kommer fra nogle mennesker der tilsyneladende ikke kender forskel på kan og skal, og på fortid og nutid  

Hvordan tolker du svaret i denne dialog: 

Spørgsmål: “Synes du, jeg skal lade mit barn være alene hjemme i fire timer?” 
Svar: “Det synes jeg godt, du kan.” 

A: Nej, lad være med det.

B: Ja, det kan du godt. 

C: Det har jeg slet ingen mulighed for at vurdere. 

- ? 

Forrygende, at du betvivler folks forståelsesevner, når du ikke selv kan se, at du helt ubestrideligt bakker TS op i hendes overvejelser om at underrette. Der går snart popcorn i denne tråds udvikling, hvor du ene menneske kan se, hvordan alle andre mangler læse- og forståelsesevner, mens du stædigt fastholder korrektheden i dine udsagn. 

“Jeg ville gøre det anonymt hvis jeg var dig, ja det er fejt, men ... "

- hér tager du heller ikke på nogen måde stilling til, om der skal underrettes eller ej? Bare et praktisk råd? 

Mor og meget mere skriver:

Hvordan tolker du svaret i denne dialog: 

Spørgsmål: “Synes du, jeg skal lade mit barn være alene hjemme i fire timer?” 
Svar: “Det synes jeg godt, du kan.” 

A: Nej, lad være med det.

B: Ja, det kan du godt. 

C: Det har jeg slet ingen mulighed for at vurdere. 

- ? 

Forrygende, at du betvivler folks forståelsesevner, når du ikke selv kan se, at du helt ubestrideligt bakker TS op i hendes overvejelser om at underrette. Der går snart popcorn i denne tråds udvikling, hvor du ene menneske kan se, hvordan alle andre mangler læse- og forståelsesevner, mens du stædigt fastholder korrektheden i dine udsagn. 

“Jeg ville gøre det anonymt hvis jeg var dig, ja det er fejt, men ... "

- hér tager du heller ikke på nogen måde stilling til, om der skal underrettes eller ej? Bare et praktisk råd? 

 

Altså ved du helt oprigtigt ikke hvad forskellen er på kan og skal? Og hvad med forskellen på at bakke op og at opfordre? Men ja, det sidste er faktisk ment som et praktisk råd, så lige den del har du da fået rigtigt fat i  Måske har du også forstået i mellemtiden siden du skrev din elegante sviner om mine forældreevner, at min bekymring ikke går på at et barn er ked af det? For så ser fremtiden da lys ud for dig 

AnoMor skriver:

Jeg stopper også bare her. For du kan tydeligvis ikke selv se dine modsigelser på trods af at mange pointerer det for dig. 

Så debatten kører alligevel bare i ring. 

ts melder sig heller ikk selv på banen. Men håber bestemt hun læser med og ser der intet grundlag er for en underretning 

Jeg vil stadig gerne vide hvordan jeg modsiger mig selv ved at komme med to forskellige løsninger til to forskellige scenarier  

Mor og meget mere skriver:

Hvordan tolker du svaret i denne dialog: 

Spørgsmål: “Synes du, jeg skal lade mit barn være alene hjemme i fire timer?” 
Svar: “Det synes jeg godt, du kan.” 

A: Nej, lad være med det.

B: Ja, det kan du godt. 

C: Det har jeg slet ingen mulighed for at vurdere. 

- ? 

Forrygende, at du betvivler folks forståelsesevner, når du ikke selv kan se, at du helt ubestrideligt bakker TS op i hendes overvejelser om at underrette. Der går snart popcorn i denne tråds udvikling, hvor du ene menneske kan se, hvordan alle andre mangler læse- og forståelsesevner, mens du stædigt fastholder korrektheden i dine udsagn. 

“Jeg ville gøre det anonymt hvis jeg var dig, ja det er fejt, men ... "

- hér tager du heller ikke på nogen måde stilling til, om der skal underrettes eller ej? Bare et praktisk råd? 

 

Hvis A siger til B "Jeg vil gerne en tur ud i regnen", og B så svarer "OK, jeg ville tage regntøj på hvis jeg var dig" - hvordan er det så på nogen måde at tage stilling om A rent faktisk skal gå ud i regnen?