Støt ivf behandling til barn nr.2 I det offentlige

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det ved jeg ikke, om jeg “har det med at gøre” - det er i hvert fald ikke intensionen og jeg synes da egentlig at jeg debatterer ret sobert?

Jeg har skrevet et par indlæg ovenfor med en del argumenter og uddybninger. Det største hængeparti ift. det du spørger om her, er behandlingsrettighederne for enlige. Og her er jeg nok ikke fuldkommen klar i spyttet, for jeg er på flere steder lidt i tvivl om hvad jeg mener. På den primære side tæller at jeg gerne vil ligestille alle ift. ret til behandling, herunder de økonomisk dårligt stillede, de homoseksuelle, de enlige, osv. På den anden side tæller at jeg godt kan se en række dilemmaer forbundet med at åbne frit og ubegrænset for alle uanset medicinsk begrundelse. Sååå ... jeg tror, at jeg må forblive usikker lidt endnu.

Ja, nu kan jeg se, at vores indlæg har krydset hinanden, så du har svaret på det med de enlige.

Men hvis det handler om, at du vil ligestille alle - så bliver børn jo netop gjort til en menneskeret. Så kommer det til at handle om det i stedet for barnet rettigheder.

Det er okay at være usikker på, hvad man mener. Det har jeg også selv været. Og så alligevel ikke helt.

Det er pissehårdt at være barnløs som single. Fordi man ikke rigtigt kan gøre noget ved det. 

Jeg har faktisk nogle gange ønsket, at mit problem var, at jeg ikke kunne få børn. For hvis jeg da bare havde den rigtige mand, så kunne vi i det mindste forsøge med behandling eller adoption.

Da jeg var allermest skruk, kunne jeg sagtens argumentere for (altså kun over for mig selv), at det da kun var rimeligt og fair, hvis enlige kvinder havde samme rettigheder som par.

Men det er også en ret ny problemstilling, for aldersmæssigt vender jeg den tunge ende nedad herinde, og behandling af enlige var ikke noget man rigtigt tænkte over. Det var slet ikke en mulighed, fordi det ikke var lovligt.

Men samtidig må jeg erkende, at jeg har haft en del fertile år, hvor jeg altså ikke har fundet manden. Og måske gjorde jeg for lidt for at finde ham, og tiden løb fra mig. Den må jeg tage på mig.

Og da jeg blev lidt mere klar i hovedet igen, begyndte jeg at tænke mere over barnets rettigheder. Jeg synes, det er ret problematisk med vilje at sætte et barn i verden, der ingen far har (eller i det mindste to forældre - eller tre, hvis det er regnbuebarn)

Jeg har ikke noget at udsætte på solomødrene. De gør det godt, og deres børn trives. 

Men man sætter unægteligt børnene i en mere udsat position, hvis der kun er én forælder. Og da jeg selv har haft en virkelig god far, som har været en stor ressource i mit liv, så synes jeg ikke, jeg har ret til at fratage mit barn det.

Vi glemmer lidt børnenes rettigheder, fordi vi er meget optaget af de voksnes rettigheder.

Hvis der er tale om homoseksuelle eller regnbuebørn med tre forældre, så er der trods alt stadig en forælder, hvis der sker noget med den ene.

Og da min søster fik brystkræft, og hendes yngste kun var 4 år, så tænkte jeg - puha det er sørme godt, at der er en far.

FrkGranger skriver:

Jeg mener ikke der skal gives gratis behandling eller tilskud til behandling, for barnløshed, hvis man er single..

Jeg mener kun behandlingen skal være for dem, der grundet facilitet ikke kan selv, og selv her mener jeg snildt det kunne sættes en egenbetaling på allerede fra 1 barn.

Jeg er så ikke enig i, at der skal være egenbetaling fra 1. barn.

Det kan jo altså også være en senfølge af kræft. Unge kvinder, som får kræft og får frosset æg ned inden kræftbehandlingen, så de har mulighed for at få børn senere i livet.

Og andre problemstilinger. 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Men jeg mener egentlig, at der netop er tale om to forskellige ting - eller rettere to forskellige dele af en beslægtet diskussion?

På den ene side er det netop min opfattelse, at en manglende anerkendelse af infertilitet som en “reel fysiologisk betinget sygdom fremfor et personligt problem” er én af årsagerne til den manglende prioritering af området - her i tråden er flere eksempler på, at det diskuteres normativt om man har “ret til børn”, mv.

Den anden diskussion handler om, hvorvidt vi skal behandle (alle) lidelser selvom de ikke har fatale konsekvenser (det kan infertilitet nu godt have, men lad det ligge). Og her mener ikke, at det er et relevant argument at pege på andre utilstrækkelige områder, for at retfærdiggøre ikke at ændre noget indenfor fertilitetsbehandlingen? 

Ps: Jeg køber egentligt heller ikke ind på argumentet om at nogen skulle kunne finde på at gå fra hinanden, for at få gratis behandling med andre partnere. Det er malplaceret at skrive i forslaget, som jeg ser det, for det må være en minimal risiko. Men paradoksalt er det dog stadig i mine øjne, at reglerne er sådan...

Jeg håber, at jeg må spørge dig om noget - i en selvstændig tråd ?

Tommelise skriver:

Jeg håber, at jeg må spørge dig om noget - i en selvstændig tråd ?

Ja da!

Tommelise skriver:

Ja, nu kan jeg se, at vores indlæg har krydset hinanden, så du har svaret på det med de enlige.

Men hvis det handler om, at du vil ligestille alle - så bliver børn jo netop gjort til en menneskeret. Så kommer det til at handle om det i stedet for barnet rettigheder.

Det er okay at være usikker på, hvad man mener. Det har jeg også selv været. Og så alligevel ikke helt.

Det er pissehårdt at være barnløs som single. Fordi man ikke rigtigt kan gøre noget ved det. 

Jeg har faktisk nogle gange ønsket, at mit problem var, at jeg ikke kunne få børn. For hvis jeg da bare havde den rigtige mand, så kunne vi i det mindste forsøge med behandling eller adoption.

Da jeg var allermest skruk, kunne jeg sagtens argumentere for (altså kun over for mig selv), at det da kun var rimeligt og fair, hvis enlige kvinder havde samme rettigheder som par.

Men det er også en ret ny problemstilling, for aldersmæssigt vender jeg den tunge ende nedad herinde, og behandling af enlige var ikke noget man rigtigt tænkte over. Det var slet ikke en mulighed, fordi det ikke var lovligt.

Men samtidig må jeg erkende, at jeg har haft en del fertile år, hvor jeg altså ikke har fundet manden. Og måske gjorde jeg for lidt for at finde ham, og tiden løb fra mig. Den må jeg tage på mig.

Og da jeg blev lidt mere klar i hovedet igen, begyndte jeg at tænke mere over barnets rettigheder. Jeg synes, det er ret problematisk med vilje at sætte et barn i verden, der ingen far har (eller i det mindste to forældre - eller tre, hvis det er regnbuebarn)

Jeg har ikke noget at udsætte på solomødrene. De gør det godt, og deres børn trives. 

Men man sætter unægteligt børnene i en mere udsat position, hvis der kun er én forælder. Og da jeg selv har haft en virkelig god far, som har været en stor ressource i mit liv, så synes jeg ikke, jeg har ret til at fratage mit barn det.

Vi glemmer lidt børnenes rettigheder, fordi vi er meget optaget af de voksnes rettigheder.

Hvis der er tale om homoseksuelle eller regnbuebørn med tre forældre, så er der trods alt stadig en forælder, hvis der sker noget med den ene.

Og da min søster fik brystkræft, og hendes yngste kun var 4 år, så tænkte jeg - puha det er sørme godt, at der er en far.

Jeg forsøger ikke at gøre børn til en menneskeret. Faktisk mener jeg ikke, at rettighedsbegrebet er super relevant i fertilitetsdiskussionen, fordi en rettighed kræver at nogen kan stilles til ansvar såfremt den brydes - og moder natur er nu engang helt enormt ligeglad med vores følelser omkring forplantning.

Men rettigheder til behandling for barnløshed, det kan vi diskutere. Og her bliver ligestillingsspørgsmålet interessant. Og det handler, som du netop er inde på, formentlig ofte grundlæggende om ens holdning til planlagt enligt forældreskab. Såfremt man ligestiller dette med to-forældreskab, bør lige adgang til behandling følge. Men såfremt man, som du påpeger, har en række forbehold omkring barnets tarv med en solo-forælder, så opstår udfordringerne. Jeg deler dog nok i bund og grund ikke de samme forbehold i så udstrakt grad - og deraf min ambivalens omkring retten til behandling. 

Tjullehej skriver:

når man siger at selvfølgelig skal infertilitet behandles - også når et par allerede har et barn... så er det en manglende anderkendelse af, at der ikke er et pengetræ. Folk dør af kræft, sukkersyge mm. Man dør ikke af ikke af, at man ikke får to børn. Og hvad med dem der ønsker fire børn - det skal alle også betale til. Hvor er grænsen - for det betyder at færre bliver behandlet for kræft eller længere ventetider på behandlinger fx. Penge skal prioriteres og det er måske ikke lige barn nr.2..3 de fleste synes er det kritisk at kigge på!

ja selvfølgelig er der en slagside ved selvbetaling - men hvis du kigger over 5-6 år er mange altså i stand til at spare 50.000 kr sammen som par. Hvis man prioritere i privatforbruget.

Det koster også at have børn. Så en eller anden form for økonomi må man jo have for at tænke på at skulle have børn. 

Er helt enig I at det koster at have børn, det ved jeg selv der jeg har 3. MEN, disse mennesker har ikke bedt om at blive født infertile, den smerte de går med konstant igennem livet og det største ønske de har er at kunne få børn, hvor DU, jeg og mange andre kan få børn når som helst og hvor som helst -UDEN omkostninger- er det så fair at sige folk som er infertile bliver forkælet hvis de ikke betaler for at blive gravide?? Syntes det er noget af det mest rædselsfulde og egoistiske menneskesyn man kan have, bare fordi man ikke selv er infertil og ikke selv skal ud og betale 30,000-150,000 for et barn. 

Falk skriver:

Er helt enig I at det koster at have børn, det ved jeg selv der jeg har 3. MEN, disse mennesker har ikke bedt om at blive født infertile, den smerte de går med konstant igennem livet og det største ønske de har er at kunne få børn, hvor DU, jeg og mange andre kan få børn når som helst og hvor som helst -UDEN omkostninger- er det så fair at sige folk som er infertile bliver forkælet hvis de ikke betaler for at blive gravide?? Syntes det er noget af det mest rædselsfulde og egoistiske menneskesyn man kan have, bare fordi man ikke selv er infertil og ikke selv skal ud og betale 30,000-150,000 for et barn. 

??  Altså jeg har selv givet 100.000 for mit barn. Og jeg har fra barnsben vidst at jeg ikke kunne få børn naturligt.

og man er ikke barnløs når man har et barn. Det er andet barn man med forslaget ønsker alle danskere skal betale til. Og det synes jeg er pænt malplaceret i forhold til vi kommer til st få en gigant regning pga corona krisen. 

og jeg synes til gengæld, at det er utroligt egoistisk at en kræftsyg mor, skal dø af kræft fordi hun ikke bliver screenet - blot fordi et par skal have betalt andet og tredje barn fx. drt er ikke egoistisk at synes andre har mere brug for pengene. Jeg har blot meget sympati også for børn med specielle behov, folk der venter på operationer osv. alt det som vire offentlige midler også går til!

Der ER ikke et pengetræ.

Falk skriver:

Er helt enig I at det koster at have børn, det ved jeg selv der jeg har 3. MEN, disse mennesker har ikke bedt om at blive født infertile, den smerte de går med konstant igennem livet og det største ønske de har er at kunne få børn, hvor DU, jeg og mange andre kan få børn når som helst og hvor som helst -UDEN omkostninger- er det så fair at sige folk som er infertile bliver forkælet hvis de ikke betaler for at blive gravide?? Syntes det er noget af det mest rædselsfulde og egoistiske menneskesyn man kan have, bare fordi man ikke selv er infertil og ikke selv skal ud og betale 30,000-150,000 for et barn. 

Jeg synes ikke, de er forkælede.

Men - hvis jeg stod og skulle vælge - og jeg KUN havde én valgmulighed.

Så ville jeg redde den kræftramte mor, så hun ikke skulle dø fra sine børn.

Det infertile par har en mulighed for at give slip på deres drøm og forlige sig med, at de kun får et barn. Det kan man få hjælp til. 

Og i nogle tilfælde kan det måske være lige så godt, som at slide sig selv i stykker i et limbo i flere år.

Nogle gange opdager man rent faktisk, at det er muligt at give slip.

Lige som nogle må leve med at sidde i en kørestol.

Nogle gange så er livet sådan, at der er ting, man må forlige sig med.

Det er et tænkt eksempel. Heldigvis da. Men hvis - så ville jeg redde en mor fra at dø.

Men jeg synes f.eks. det er rigtig egoistisk, hvis en enlig kvinde absolut vil have et barn, udelukkende fordi hun ikke har fundet en mand.

Hvorfor skal andre betale for, at jeg kan få et barn ? - udelukkende fordi jeg ikke har fundet den rigtige mand.

Det menneskesyn bryder jeg mig ikke om. At et barn er noget, man kan bestille på en klinik, fordi man lod tiden gå.

Og jeg synes, det er egoistisk, at en 25-årig kvinde ikke gider vente til hun har fundet en mand.

Og vi lytter ikke til donorbørnene. Vi tillader anonyme donorer. Det er ikke ok.

Falk skriver:

Er helt enig I at det koster at have børn, det ved jeg selv der jeg har 3. MEN, disse mennesker har ikke bedt om at blive født infertile, den smerte de går med konstant igennem livet og det største ønske de har er at kunne få børn, hvor DU, jeg og mange andre kan få børn når som helst og hvor som helst -UDEN omkostninger- er det så fair at sige folk som er infertile bliver forkælet hvis de ikke betaler for at blive gravide?? Syntes det er noget af det mest rædselsfulde og egoistiske menneskesyn man kan have, bare fordi man ikke selv er infertil og ikke selv skal ud og betale 30,000-150,000 for et barn. 

Det er ikke nødvendigvis en smerte, man behøver at bære med sig livet igennem.

Nogle mennesker får kun et barn. 

Det er, som om nogle mennesker insisterer på at blive ved med at være ulykkelige over, at de ikke kan få barn nr. 2.

Der er drømme, man kan lære at give slip på.

Tjullehej skriver:

??  Altså jeg har selv givet 100.000 for mit barn. Og jeg har fra barnsben vidst at jeg ikke kunne få børn naturligt.

og man er ikke barnløs når man har et barn. Det er andet barn man med forslaget ønsker alle danskere skal betale til. Og det synes jeg er pænt malplaceret i forhold til vi kommer til st få en gigant regning pga corona krisen. 

og jeg synes til gengæld, at det er utroligt egoistisk at en kræftsyg mor, skal dø af kræft fordi hun ikke bliver screenet - blot fordi et par skal have betalt andet og tredje barn fx. drt er ikke egoistisk at synes andre har mere brug for pengene. Jeg har blot meget sympati også for børn med specielle behov, folk der venter på operationer osv. alt det som vire offentlige midler også går til!

Der ER ikke et pengetræ.

3 barn er ikke reelt I min verden, men 2børn er, da 1barn skal have chancen for at have en søskende. For at komme tilbage til handicappede, kræftramte, cystisk fibrose osv. Der skal helt klart bruges nogle penge ja, men I stedet for at tage det fra fertilitetsbehandling skulle man måske tage det for invandrer/udlændinge/asyl. DET er et frås af penge I mine øjne og som jeg ikke føler vi behøver betale til igennem VORES skattepenge. Og der går mange penge til det hvert år.