ErDuHerIkkeSnart skriver:
Hej med dig
Jeg tænker, at det er fuldt ud muligt at være uenige i et debatforum, uden at blive agressiv. Så derfor giver jeg det lige et skud mere 
Jeg sammenligner som sådan ikke selve barnløsheden med noget livstruende. Thi, det er den jo ikke - fysisk i hvert fald.
Men der er flere gode grunde til at perspektivere infertilitet til anden sygdom, i forhold til måden vi som samfund og sundhedsvæsen behandler dem på. Eksempelvis:
1) Fri adgang til fertilitetsbehandling kunne i højere grad bør bero på en lægefaglig vurdering, ligesom mange andre lidelser - hvor vi ikke kun behandler én gang, hvis det vurderes at fortsat behandling er virksningsfuld (her er diabetes et karikeret eksempel i mit første indlæg, fordi det i mine øjne sætter paradokset på spidsen).
2) Vi behandler mange sygdomme på fælleskassens regning, fordi vi erkender at det modsatte ville have voldsomme konsekvenser for livskvalitet og psyke hos patienten, heruden handicap, samt fysiske og psykiske problemstillinger af ikke-fatal karakter (og det skal vi naturligvis blive ved med).
3) Reaktionerne hos folk der kæmper med ufrivillig barnløshed ligner de stressreaktioner- og belastninger der ses hos folk med potentielt livstruende sygdom . Herunder depressioner, stress og selvmordstanker. Det kan man jo normativt synes om, hvad man har lyst til, men det ændrer ikke på billedet.
Rigtig god og blodtrykssænkende mandag til dig.
Jeg tror, jeg har fattet, hvad du mener med fuld accpet.
Du sammenligner kræft og infertilitet. Men du sammenligner også infertilitet og cøliaki.
Den fulde accept af det som en sygdom er- om man så havde 8 børn, så er man stadig infertil. Og en kvinde på 80 uden livmoder er stadig infertil.
Det giver igen nogle etiske dilemmaer.
Men jeg har vist forstået, hvad du mener med fuld accpet.
Resten er vist politisk.