321 skriver:
Altså hvis du arbejdede ude vil du jo betale til transport udgifter i stedet og bruge en masse tid på transport frem og tilbage. Tid som man ikke får noget for. Som dagplejer skal man jo ikke bruge tid og penge på transport, slitage på bilen f.eks.
Men til gengæld bruger vi mange gange tid udover de 48 timer til at rydde op efter arbejde, gøre rent, og vores økonomi skal også dække, hvis gulvet skal skiftes ud eller hvis væggene skal males. Der er altså en del slitage med mange småbørn i huset over tid. Vores hjem er jo ikke kun vores hjem længere. Det er også vores arbejdsplads og den skal altså altid se præsentabel ud for de børn vi passer samt deres forældre. Prøv en gang også at tænke på, hvordan vi altid bliver nødt til at planlægge, hvis f.eks. væggene i stuen skal males. Hvis vi arbejdede ude, jamen så kunne vi tillade os at strække den over et par uger måske, hvis det var det, vi havde lyst eller overskud til, for det er jo bare os selv, der skal være der (bevares, jeg ved godt, at der er mange, der også laver praktiske gøremål i ferier men i bund og grund er det valgfrit). Men det kan vi ikke altid. Herhjemme ville vi være nødt til at presse det hele sammen på en weekend, fordi det skal stå klart til når dagplejebørnene kommer igen. Og det tager altså tid med skabe, der skal tømmes og skrues ud af væggen, møbler der skal flyttes væk og møbler og gulv, der skal dækkes til. Tre børn, der også lige skal ses og høres og fodres af... Og så skal det hele på plads igen bagefter... med mindre vi inddrager ferien til det i stedet for at tage i sommerhus og koble af. En time før vi egentlig "møder ind" om morgenen skal vi kunne tage telefonen i tilfælde af gæstebørn og det er også udover de 48 timer. Og bare fordi, jeg arbejder i mit hjem, så er det ikke ensbetydende med, at vi ikke har bil, som skal til service, syn og repareres en gang imellem og bilforsikring. Og vores familie bor langt væk, så vi kører rigtig tit langt i bil, så de udgifter har vi stadig.
Nu kommer det måske til at lyde meget negativt, men jeg elsker også mit job og min familie trives med det. Men alt har også bare en pris. Min mand synes da nogle gange også, det kunne være rart at kunne gå ud i køkkenet og lave morgenkaffe i underbukser, men det kan han ikke, fordi der er dagplejebørn og måske deres forældre, for jeg åbner mit hjem fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Dette er noget af det og den "betaler" vi som familie og jeg som dagplejer også glædeligt, fordi jeg synes, det er givende at arbejde med børn. Men som tidligere nævnt, så har vi stadig husleje, der skal betales, vi skal også selv have mad på bordet og vi vil da også gerne have lov til at holde ferie med vores familie. Vi har forsikringer på bil og hus og på os selv. Og jeg har simpelthen svært ved at forstå, at der er nogle, der synes, vi får for meget... At vi ikke fortjener vores løn. Det står ikke nogen steder direkte, men jeg føler, det står mellem linjerne.
Dette har ikke noget med ts indlæg at gøre, men jeg syntes bare det kom så meget mere til at handle om vores "høje" fradrag, som egentlig bare gør det muligt for os at få det hele til at køre rundt og det blev jeg nødt til at kommentere på.
