Og jeg er simpelthen nødt til at spørge dig, hånden på hjertet, lægger du så din normtid på den måde? Altså kan du helt ærligt arbejde 7,5 time HVER dag, mens du aktiverer 3 børn? Vel og mærke ligeså effektivt?
Det kan vi ikke, og i vores job( konsulenter) fakturer vi timer. Det vil sige man registrerer de timer, man bruger på bestilte opgaver - kan man ikke lægge normtid, ja så må man supplere op med flex eller ferie. Sådan er det, og det brokker jeg mig ikke over! Som skrevet det er en svær situation, hvor alle har omkostninger. Det vigtigste er, at vi alle gør hvad vi kan, og at man har forståelse for, at det selvfølgelig har vidtrækkende konsekvenser for mange. Og er man selv i en situation, hvor man har fuld løn, mulighed for at arbejde hjemme i det omfang privatlivet tillader, alt ferie tilbage og sit helbred, bør man måske holde sig fra floskler om “ vi alle løfter i flok” og i stedet anerkende, det her er hårdt, meget hårdt, og nogen bliver noget hårdere ramt end andre - enten økonomisk og/eller menneskeligt.
Jeg er skam helt enig med dig i, at vi ikke alle rammes lige hårdt. Fx risikerer vi at miste vores hus, hvis min mand sendes hjem uden løn, så vi krydser fingrene for at klare os igennem.
Mht mit arbejde så har jeg heldigvis lykkedes med at lære mine børn at aktivere sig selv
Selvfølgelig skal den lille have opmærksomhed indimellem, men i forhold til en folkeskole med 300 børn og en flok kollegaer, så er her såmænd noget mere ro til fordybelse herhjemme
Og så kan jeg heldigvis lægge en del af mine timer om aftenen, når manden er hjemme... Om jeg helt når de 44 timer, som jeg ifølge min overenskomst skal arbejde hver uge, det ved jeg ikke, og det behøver jeg heldigvis ikke bekymre mig om...
Mit svar var blot et forslag, fordi du skrev, at I følte jer tvunget til at bruge jeres ferie på at lave skolearbejde med jeres barn, på trods af at begge forældre ellers har fået mulighed for at arbejde hjemme. Her er det stadig min overbevisning, at et skolebarn godt kan aktivere sig selv og at lektier simpelthen aldrig kan blive vigtigere end at familien fungerer