Panther skriver:
Men det er jo så det, vi ikke rigtig gør, når offentligt ansatte får deres fulde løn, privat ansatte skal bruge deres flex/fridage eller bliver halveret i arbejde og løn, og ja.. så snakker vi slet ikke om selvstændige..
Lidt perspektiv: Regeringen er øverste ledelsesinstans for offentligt ansatte og har bestemt, at en stor del af os sendes hjem fra arbejde. Ræsonnementet var, da afgørelsen blev truffet, at for at “flade kurven ud”, lukkede man i første omgang det offentlige Danmark i håbet om, at den private sektor kunne fortsætte.
Regering og folketing har selvfølgelig ikke mulighed for at beslutte på vegne af private arbejdsgivere, om disse skal give hjemsendte medarbejdere fuld løn. Normalt hylder vi denne adskillelse af det private og det offentlige arbejdsmarked, da de færreste ønsker sig, at staten ejer og bestemmer over alle virksomheder - staten kan heller ikke bestemme, hvad den enkelte arbejdsgiver giver sine medarbejdere i bonusser eller lave et loft over lønnen.
Som offentligt ansat skal jeg stadig arbejde, blot hjemmefra, og jeg skal melde mig syg, hvis jeg ikke er i stand til at arbejde. Ydermere står jeg til rådighed ved nødberedskab.
Regeringen har omtalt muligheden for at give det private erhvervsliv økonomiske kompensationer, men det er selvsagt alt for tidligt at tage fat på nu, hvor vi ikke aner, hvordan dette udvikler sig.
Hvad foreslår du, man skulle håndtere anderledes på nuværende tidspunkt, og hvordan?
Hvis det kan være en trøst, så bliver der formentlig en kæmperegning at betale for det offentlige, når regnestykket kan gøres op, i form af nedskæringer, herunder fyringer.
Jeg har al tænkelig forståelse for, at det er utrygt at være privatansat nu - både min mand og min datter er potentielt truet på deres levebrød. Men hvad kan man gøre på nuværende tidspunkt? Give det private en blankocheck?
Anmeld
Citér