Bvadr skriver:
Hvis det lykkes at samle en flok forældre, der alle ser de samme voldsomme problemer, og anerkender at det er en uholdbar situation, hvorfor skulle man så ikke kunne blive enige om at holde det internt, og bede skoleledelsen pænt om ikke at sladre? Og hvis ledelsen så alligevel skulle sladre, jamen hvad skulle der så egentlig kunne ske ved at de pågældende børns forældre får det at vide? Måske vil det få dem til at forstå situationens alvor. Og hvis de fortæller det videre til deres børn er det da dem som forældre der fejler. Børn skal jo ikke involveres i voksnes konflikter.
Jeg forstår faktisk slet ikke dit svar her? Jeg har ikke sagt at skolen ikke gør noget, men det de måske gør er tydeligvis ikke nok. Der er tydeligvis noget helt galt med enten ledelsens kompetencer eller handlemuligheder. Og hvis der nu er andre forældre end Loa der overvejer at tage deres børn ud af klassen, hvorfor i alverden er det så ikke bedre at give ledelsen et valg end bare at tage beslutningen uden at involvere dem? Mon ikke de langt hellere vil af med de voldelige børn?
Jeg synes da det er et langt mere uhyggeligt perspektiv at fortsætte med at ødelægge en hel klasses skolegang og videre uddannelse, og ikke mindst at fortsætte med at sætte elever og læreres sikkerhed på spil. Og især det sidste kan jo potentielt gå ud over hele skolen, og ikke kun klassen. Hvad mener du egentlig er den rigtige løsning her, hvis det ikke er at få de børn ekspederet videre hurtigst muligt? Hvorfor er det bedre at en masse velfungerende børn smutter? Det løser jo ikke problemet for klassen, for forældrene til de næste børn vil jo sikkert gøre sig samme overvejelser.
Hvis de børn var bare tre år ældre, så kunne deres adfærd udløse et ophold på en sikret institution. Så at blive presset ud af en klasse, som du kalder det, synes jeg godt nok er en nådig konsekvens. Pres er ikke altid en dårlig ting. I dette tilfælde vil det kunne redde rigtig meget hvis det lykkes. Og det lykkedes jo tilsyneladende for den anden bruger der fortalte om en lignende situation.
Det er slet ikke et realistisk scenarie, at et større antal elever i 9-års-alderen vil blive “ekspederet videre”, som du kalder det. Den handlemulighed eksisterer ikke. I helt ekstreme tilfælde kan en enkelt elev bortvises permanent fra skolen, men det sker yderst sjældent, og jeg har faktisk aldrig hørt om, det er sket for så unge/små børn. Så kan du anfægte det rimelige i dét, men det er nu engang præmissen - som selvfølgelig er til for at sikre også udfordrede og “problematiske” børns tarv. Man kunne sende mange elever på turné rundt fra skole til skole, hvis det var “let” at sende aben videre.
Jeg har til gode at høre eksempler på, at 12-årige placeres på sikret institution efter (blodig) slåskamp. Det er helt ude af proportioner. Og pointen med fx en kriminel lavalder er jo lige netop, at vi som samfund ønsker at forhindre og forebygge, at noget barn nogensinde vil fastholde en adfærd, der kunne føre til så drastiske indgreb som en plads på en sikret institution. Ikke, at vi sidestiller konsekvenser for en 9-årig med aller-, alleryderste konsekvens for ældre børn.
Da jeg overhovedet ikke kender til situationen indefra, kan og skal jeg ikke gøre mig klog på, hvad man bør gøre fra skolens side. Jeg aner ikke, om der er en X, der fører an, og som man p.t. fra de sociale myndigheders side arbejder på højtryk for at fjerne fra et voldeligt hjem - om Y og Z og Q i kulisserne bevidst provokeres af og prikkes til af de “gode” børn, til de eksploderer - om ledelse og lærere og PPR i morgen holder møde for at afgøre, om X og Y og Z skal skifte til parallelklasserne. Jeg ved kun, at vi ikke kan servicere de velfungerende børns forældre - eller for den sags skyld os selv som lærere - ved at fjerne de børn, der reagerer på den beskrevne måde. Og da slet ikke som et direkte resultat af forældreunderskrifter.
I mine øjne er det en adfærd, der skal ændres og stoppes - ikke børn, der skal ekspederes videre. Hverken som enkeltindivider eller gruppe.