Kan man overbevise en 9 årig om privatskole?

mor:) skriver:

Jeg læser ikke det er så grelt i det tilfælde ts beskriver, men det du beskriver er Stines indlæg hvor jeg heller ikke ville lade mit barn fortsætte under disse forhold.

men jeg syntes dit indlæg som du beskrev den ikke osede af rummelighed eller empati. Du beskrev nogen du syntes hørte under “dem der får udfordrede børn” og de har heldigvis ikke penge til privatskole. 

Som jeg forstår har ts det fint fagligt og socialt - derfor tænker jeg at skoleskift handler om mors utryghed og ikke barnets. Medmindre der er noget som ts ikke har beskrevet - men ud fra det der står lader det ikke til at barnet mistrives. 

Jeg skrev min besked lidt hurtigt så det var derfor nok lidt hurtige vendinger.
Jeg er meget rummelig - dog ikke når der er vold involveret. 

i forhold til det med af de heldigvis ikke har råd.. det har  jeg aldrig skrevet. Det er bare et faktum at der selvfølgelig er nogen som ikke har pengene når skolen koster penge.

Det er på godt og ondt, at der ikke er en større variation i en privatskole. Men det er min erfaring at der er mindre mobning, vold og bølleadfærd.

Jeg har som sagt selv et barn der er udfordret og nu går på specialskole. Her tog privatskolen fat i os og drøftede udfordringerne. Vi forsøgte i første omgang med støtte timer og fin ham så siden flyttet.

Havde han været i en folkeskole havde han nok blot får lov at være den stille dreng i hjørnet. Men det ville ikke have været optimalt. Det er nok en del sf børn med udfordringer  i folkeskolen som”burde” flyttes for egen lærings skyld og trivsel. Men igen - man strækker dig meget lang for inklusion. Det har bare en bagside

Anonym skriver:

Jeg skrev min besked lidt hurtigt så det var derfor nok lidt hurtige vendinger.
Jeg er meget rummelig - dog ikke når der er vold involveret. 

i forhold til det med af de heldigvis ikke har råd.. det har  jeg aldrig skrevet. Det er bare et faktum at der selvfølgelig er nogen som ikke har pengene når skolen koster penge.

Det er på godt og ondt, at der ikke er en større variation i en privatskole. Men det er min erfaring at der er mindre mobning, vold og bølleadfærd.

Jeg har som sagt selv et barn der er udfordret og nu går på specialskole. Her tog privatskolen fat i os og drøftede udfordringerne. Vi forsøgte i første omgang med støtte timer og fin ham så siden flyttet.

Havde han været i en folkeskole havde han nok blot får lov at være den stille dreng i hjørnet. Men det ville ikke have været optimalt. Det er nok en del sf børn med udfordringer  i folkeskolen som”burde” flyttes for egen lærings skyld og trivsel. Men igen - man strækker dig meget lang for inklusion. Det har bare en bagside

Der skal virkeligt tungtvejende årsager til, før et barn tilbydes en plads på en specialskole. Det er ikke den afgivende skole, der afgør dette overhovedet - det er suverænt op til PPR at vurdere. Så nej, dit barn havde selvfølgelig ikke været fastholdt i en almindelig klasse i en folkeskole, og det har ingen betydning, at han kom fra en privatskole. I folkeskolen “holder vi ikke” på børn, som rettelig burde gå på specialskole - tværtimod kæmper vi ofte en brav kamp for at få børn med udfordringer placeret i passende skoletilbud, og der bliver ikke i visitationen skelet til, om barnet for indeværende går i privat- eller folkeskole. 
Vi oplever derimod med jævne mellemrum, at elever med udfordringer omplaceres fra privatskoler til almindelige folkeskoler, fordi privatskolerne siger fra overfor den inklusionsopgave, vi er forpligtede på i folkeskolen. Nogle forældre er ikke parate til at lade deres børn visitere til en specialskole og forsøger derfor først at se, om barnet kan fungere i en folkeskole. Nogle af disse børn skal så igennem endnu et utilfredsstillende skoleforløb, før de evt. ender på specialskole. Andre er ikke så alvorligt udfordrede, at de kan tilbydes specialskoleplads, og så er det vores pligt at rumme dem - hvilket privatskolerne altså kan sige sig fri for. 

Jeg bliver lidt provokeret af, at du vender tingene på hovedet, som om det er i folkeskolernes interesse at beholde meget udfordrede elever, eller som om vi overser disse elevers udfordringer, mens privatskolerne er mere opsøgende i forhold til at anbefale specialskole. Sandheden er, at vi er blevet pålagt en inklusionsopgave, som jævnligt slet ikke er det enkelte barns tarv, og at vi ikke har privatskolernes mulighed for at sige, at opgaven er for tung, såfremt der ikke kan tilbydes specialskoleplads. Og det sidste er som nævnt ikke en smal sag at få igennem. 
Med 26-28 elever i klasserne og elendig økonomi er vi NETOP mere pressede, når en elev trives dårligt og har behov for særlig støtte - jeg ved slet ikke, hvad der får dig til at tro, at vi forsømmer at undersøge muligheden for at sikre ham/hende et bedre skoletilbud. 

Til info har jeg både været lærer på en privatskole og flere folkeskoler og kender altså forholdene indefra. 

Der skal virkeligt tungtvejende årsager til, før et barn tilbydes en plads på en specialskole. Det er ikke den afgivende skole, der afgør dette overhovedet - det er suverænt op til PPR at vurdere. Så nej, dit barn havde selvfølgelig ikke været fastholdt i en almindelig klasse i en folkeskole, og det har ingen betydning, at han kom fra en privatskole. I folkeskolen “holder vi ikke” på børn, som rettelig burde gå på specialskole - tværtimod kæmper vi ofte en brav kamp for at få børn med udfordringer placeret i passende skoletilbud, og der bliver ikke i visitationen skelet til, om barnet for indeværende går i privat- eller folkeskole. 
Vi oplever derimod med jævne mellemrum, at elever med udfordringer omplaceres fra privatskoler til almindelige folkeskoler, fordi privatskolerne siger fra overfor den inklusionsopgave, vi er forpligtede på i folkeskolen. Nogle forældre er ikke parate til at lade deres børn visitere til en specialskole og forsøger derfor først at se, om barnet kan fungere i en folkeskole. Nogle af disse børn skal så igennem endnu et utilfredsstillende skoleforløb, før de evt. ender på specialskole. Andre er ikke så alvorligt udfordrede, at de kan tilbydes specialskoleplads, og så er det vores pligt at rumme dem - hvilket privatskolerne altså kan sige sig fri for. 

Jeg bliver lidt provokeret af, at du vender tingene på hovedet, som om det er i folkeskolernes interesse at beholde meget udfordrede elever, eller som om vi overser disse elevers udfordringer, mens privatskolerne er mere opsøgende i forhold til at anbefale specialskole. Sandheden er, at vi er blevet pålagt en inklusionsopgave, som jævnligt slet ikke er det enkelte barns tarv, og at vi ikke har privatskolernes mulighed for at sige, at opgaven er for tung, såfremt der ikke kan tilbydes specialskoleplads. Og det sidste er som nævnt ikke en smal sag at få igennem. 
Med 26-28 elever i klasserne og elendig økonomi er vi NETOP mere pressede, når en elev trives dårligt og har behov for særlig støtte - jeg ved slet ikke, hvad der får dig til at tro, at vi forsømmer at undersøge muligheden for at sikre ham/hende et bedre skoletilbud. 

Til info har jeg både været lærer på en privatskole og flere folkeskoler og kender altså forholdene indefra. 

Jeg kender en del børn med aspergers der har været i folkeskolen... og som er mindre udfordret end min søn er. i nogle tilfælde er det forældre der ikke samarbejder i forhold til at finde et bedre sted. Jeg er med på at processen er den samme. Min oplevelse er blot at det skal være mere grelt før lærerne hiver ppr indover i folkeskolen. Jeg er ret overbevist om at min søn havde fortsat i en folkeskole. Nu er det så heller ikke et behandlingstilbud han har. Lige nu er han blot i en mindre klasse med samme faglige pensum og mere voksenstøtte.

Men generelt vil der være en forventning om folkeskolen rummer flere. På en privatskole (på god og ondt) oplever jeg en lavere grænse for hvad der accepteres, hvis man er en skrå i stedet for en lige streg . Det er en svær rolle folkeskolen har med antallet af børn og der er heller ikke samme mulighed for at “sende børn videre”. På den måde kan man sige folkeskolen tager er større ansvar - men jeg vil våge at påstå at de fleste privatskoler har mere ro, færre elever mm og færre udfordrede elever.

Anonym skriver:

Jeg kender en del børn med aspergers der har været i folkeskolen... og som er mindre udfordret end min søn er. i nogle tilfælde er det forældre der ikke samarbejder i forhold til at finde et bedre sted. Jeg er med på at processen er den samme. Min oplevelse er blot at det skal være mere grelt før lærerne hiver ppr indover i folkeskolen. Jeg er ret overbevist om at min søn havde fortsat i en folkeskole. Nu er det så heller ikke et behandlingstilbud han har. Lige nu er han blot i en mindre klasse med samme faglige pensum og mere voksenstøtte.

Men generelt vil der være en forventning om folkeskolen rummer flere. På en privatskole (på god og ondt) oplever jeg en lavere grænse for hvad der accepteres, hvis man er en skrå i stedet for en lige streg . Det er en svær rolle folkeskolen har med antallet af børn og der er heller ikke samme mulighed for at “sende børn videre”. På den måde kan man sige folkeskolen tager er større ansvar - men jeg vil våge at påstå at de fleste privatskoler har mere ro, færre elever mm og færre udfordrede elever.

Jeg er bare overbevist om, at du tager fejl i, at et barn, der tilbydes en hundedyr og eftertragtet specialskoleplads - og som der dermed nødvendigvis MÅ have været tungtvejende årsager til at lade visitere - ville være fortsat i en folkeskole. Jovist kan der være privatskoler, der er hurtigere til at kaste håndklædet i ringen i forhold til at inkludere barnet, men det betyder på ingen måde, at vi i folkeskolen er længere om at involvere PPR. Om folk bare vidste, HVOR mange henvendelser, vi retter til PPR og hvor mange netværksmøder, tiltag, udredningsprocesser etc. etc., vi lægger tid og kræfter i. 
Jeg kan heller ikke se, at det er et symptom på nogen forskel, at du kender Aspergers-børn med færre udfordringer end din søn, som rummes i folkeskolen? 
Selvfølgelig har de fleste privatskoler færre udfordrede elever end folkeskolen - det er en naturlig konsekvens af bl.a. deres mulighed for at sende stafetten videre, ofte til folkeskolen, så dit “men” forstår jeg heller ikke helt. 

Jeg er bare overbevist om, at du tager fejl i, at et barn, der tilbydes en hundedyr og eftertragtet specialskoleplads - og som der dermed nødvendigvis MÅ have været tungtvejende årsager til at lade visitere - ville være fortsat i en folkeskole. Jovist kan der være privatskoler, der er hurtigere til at kaste håndklædet i ringen i forhold til at inkludere barnet, men det betyder på ingen måde, at vi i folkeskolen er længere om at involvere PPR. Om folk bare vidste, HVOR mange henvendelser, vi retter til PPR og hvor mange netværksmøder, tiltag, udredningsprocesser etc. etc., vi lægger tid og kræfter i. 
Jeg kan heller ikke se, at det er et symptom på nogen forskel, at du kender Aspergers-børn med færre udfordringer end din søn, som rummes i folkeskolen? 
Selvfølgelig har de fleste privatskoler færre udfordrede elever end folkeskolen - det er en naturlig konsekvens af bl.a. deres mulighed for at sende stafetten videre, ofte til folkeskolen, så dit “men” forstår jeg heller ikke helt. 

Så lad mig forklare mig bedre. Jeg kender en del med børn der har aspergers, der er i en klasse på en folkeskole. Der er mere tungtvejende argumenter for, at de skulle placeres  i en specialklasse end min søn. De er blot forsøgt rummet i folkeskolen, og er netop ikke visiteret videre. Derfor er min konklusion, at der i hvertfald i de tilfælde er for sen reaktion. De 3-4 eksempler jeg kender er endt med angst og har været hjemme fra skole i et halv år. Angst frembragt af socialt Press og meget larm mm i en standart klasse. 

Mit men gik på, at du tidligere har lydt som om du netop anfægter min pointe om at man kan møde mere udfordrede børn i folkeskolen. Jeg synes det er helt fair at kigge på en privatskole, hvis an netop møder en folkeskole hvor ens børn jævnligt udsættes for børn med voldelig opførsel, og hvor ture jævnligt aflyses pga slåskampe. 

Er jeg den eneste der tænker det ikke er op til en 9 årig hvorvidt han eller hun vil flytte skole? Det er en voksenbeslutning. Og såfremt barnet trives generelt så lad barnet blive. 
Min datter går i folkeskole, i en klasse der er fyldt med børn med udfordringer af den ene eller anden slags, og det har også været hårdt for min datter. Men hun trives. Hun er glad og godt med i alle timer. 
Måske der er gang i noget du ikke kender til? Du har jo ikke krav på at vide hvad der sker med de andre børn/forældre. 

LSS skriver:

Er jeg den eneste der tænker det ikke er op til en 9 årig hvorvidt han eller hun vil flytte skole? Det er en voksenbeslutning. Og såfremt barnet trives generelt så lad barnet blive. 
Min datter går i folkeskole, i en klasse der er fyldt med børn med udfordringer af den ene eller anden slags, og det har også været hårdt for min datter. Men hun trives. Hun er glad og godt med i alle timer. 
Måske der er gang i noget du ikke kender til? Du har jo ikke krav på at vide hvad der sker med de andre børn/forældre. 

Næh nu spurgte jeg heller ikke om jeg havde krav på at vide noget. Men med så meget uro, synes jeg det ville være fair at melde ud, hvis der netop var noget i gang. Og nu har jeg/vi jo kommunikeret med forældrene til de “voldsomme/udfordrede” børn og hvis de hårdnakket mener at deres børn ALDRIG gør noget forkert, så er det fandme op ad bakke mhp. at få ændret noget i klassen.

Loa skriver:

Næh nu spurgte jeg heller ikke om jeg havde krav på at vide noget. Men med så meget uro, synes jeg det ville være fair at melde ud, hvis der netop var noget i gang. Og nu har jeg/vi jo kommunikeret med forældrene til de “voldsomme/udfordrede” børn og hvis de hårdnakket mener at deres børn ALDRIG gør noget forkert, så er det fandme op ad bakke mhp. at få ændret noget i klassen.

En ting er du synes det ville være fair en anden ting er hvad de må og ikke må. Og det tror jeg ikke de må. Jeg ville blive stjernetosset hvis skolen meldte noget ud til de andre forældre omkring indsats ift mit barn. 

Anonym skriver:

Så lad mig forklare mig bedre. Jeg kender en del med børn der har aspergers, der er i en klasse på en folkeskole. Der er mere tungtvejende argumenter for, at de skulle placeres  i en specialklasse end min søn. De er blot forsøgt rummet i folkeskolen, og er netop ikke visiteret videre. Derfor er min konklusion, at der i hvertfald i de tilfælde er for sen reaktion. De 3-4 eksempler jeg kender er endt med angst og har været hjemme fra skole i et halv år. Angst frembragt af socialt Press og meget larm mm i en standart klasse. 

Mit men gik på, at du tidligere har lydt som om du netop anfægter min pointe om at man kan møde mere udfordrede børn i folkeskolen. Jeg synes det er helt fair at kigge på en privatskole, hvis an netop møder en folkeskole hvor ens børn jævnligt udsættes for børn med voldelig opførsel, og hvor ture jævnligt aflyses pga slåskampe. 

 

Vi taler fuldstændigt forbi hinanden. Du skrev om børn med Aspergers, der er mindre udfordret end din søn, og som går i folkeskolen. Det er da ikke påfaldende, når de ikke er så udfordrede som ham. Masser af børn med Aspergers, min søn inklusiv, kan fungere glimrende i et normalt skoleforløb. 

Jeg anfægter bestemt ikke, at man kan møde mere udfordrede børn i folkeskolen end i privatskoler. Tværtimod er det indlysende, eftersom vi ikke blot kan “sende dem videre”, med mindre de tilhører den lille minoritet af udfordrede børn, der kan visiteres til specialskoler. At tro, vi ikke gør en indsats for dette helt på linje med privatskolerne, er en misforståelse. Vi bliver ikke mindre frustrerede, bekymrede, pressede osv. af udfordrede elever end privatskolelærere - nok tværtimod, eftersom vi typisk har færre lærere til flere elever. 

Altså så sent som i dag fik vi en skrivelse fra lederen om 5-6 drenge der havde været i slåskamp og at turen til den kommende klub derfor var aflyst og børnene kunne gå hjem (kl.10:45) hvis de ønskede.

Det synes jeg bestemt ikke er optimalt.

Der er i hvert fald to meget udadreagerende børn, tre andre drenge med diagnoser (siger ikke det er skylden, men de kan måske have svært ved at håndterer de udadreagerende børn) og så bare et par alm voldsomme drenge der hopper med på bølgen

Nu har jeg læst hele tråden igennem, men kommenterer på denne besked, da jeg synes der er noget helt galt her!  Jeg hæfter mig ved, at hele klassen kollektivt bliver straffet for en håndfuld drenges ballade. Jeg var blevet rasende, havde det været mig. Var jeg i dine sko, havde jeg skrevet en mail til lederen og cc’et læreren, og bedt om en pædagogisk begrundelse for den kollektive afstraffelse, samt spurgt ind til skole s voldspolitik. Der er jo absolut ingen gulerod for god opførsel, men kun konsekvens for dårlig opførsel  

Derudover er børnene skolens ansvar indtil de har fri. Dvs de kan ikke bare give børnene (9-ÅRIGE!) fri kl 10.45?! Hvad hvis der skete noget med dem fra 10.45 til 13.30, eller hvornår de har fri? 

angående folkeskole vs privatskole, så kommer det meget an på de enkelte skoler. Der er stadig to år til skolestart for min søns vedkommende, og i den by vi er flyttet Til i sommers, er der efter sigende en ok folkeskole, så der skal min søn gå. Friskolen i byen er ikke særlig god, og deres faglige niveau er ikke særlig højt. I den by vi flyttede fra, var distriktskolen udelukket grundet faglighed og uro, hvor både privatskolen og friskolen har et udemærket ry. 
jeg synes I som forældre skal kontakte privatskolen og høre noget mere om den, og så beslutte her for, om det er noget for jer. Jeres datter er så lille, at hun ikke kan stå med så stor en beslutning. 

jeg er i øvrigt lærer, og hvis en elev forårsager vold på min skole, så bliver han sendt på kontoret, til forældrene kan hente ham. Samtidig får barnet og dennes forældre at vide, hvornår han kan komme igen. Som regel næste dag eller dagen efter. Jeg ville som lærer ikke bryde mig om at have en klasse med 5-6 drenge der næsten med garanti ville komme op og slås. Konsekvensen her ville være, at de ikke kunne komme med på tur. Og så måtte det være op til ledelsen at beslutte, om de skulle blive hjemme, eller sidde på kontoret mens resten af klassen var på tur.