Kan man overbevise en 9 årig om privatskole?

Øboen skriver:

Jeg ved ikke om reglerne er anderledes på en specialskole, men i almindeligt folkeskoleregi må man simpelthen ikke ringe børn hjem eller bortvise dem i tide og utide. Der er mega strenge regler på området, så man har som lærer/pædagog/ledelse desværre meget lidt at kunne gøre og “true med” hvis ikke “problem”-børnenes forældre selv gør en indsats for at det bliver bedre.  
Der er hverken sanktioner eller en kasse med ekstra ressourcer som man kan gøre brug af.

Ved heller ikke om reglerne er anderledes, men når det drejer sig om vold så må der gøres noget. Jeg personligt havde skrevet et brev til skolelederen og evt få nogle flere forældre til at underskrive brevet, og grundet til at jeg ville skrive og ikke bede om en samtale er at man får svar på skrift så man har bevis på det der bliver sagt i forhold til at gå videre med sagen. Og hvis der ikke blev gjort nogle tiltag efter en måned ville jeg gå videre på skrift til chefen for undervisning i kommunen og hvis der igen ikke blev gjort noget ville jeg nok flytte mit barn. Vi har selv været ude for at vores andet barn og 2 andre fra klassen (almindelig folkeskole) blev truet af et større barn og der skrev jeg et brev til skoleleder hvor de 2 andre børns forældre skrev under og der blev taget hånd om det dagen efter på skolen. 

Min stor datter på 11, har gået i en lignende klasse, med daglig vold, afbrudt undervisning og ubrugelig lære og ledelse. 

Vi havde utallige møder med de ubrugelig lære og håbløse ledelse, hvor vi som forældre, stod sammen og sagde at nu ville vi ik finde os i det mere, og hvis ik der blev gjort noget LIGE Nu, så ville vi flytte vores børn (halvdelen af klasse)

De fik en akt lære ind og støtte, i det meste af undervisningen, i perioder. Når det så gik nogenlunde, så blev alt støtte fjernet igen, og problemerne startede forfra. 

Vi som forældre deltog ofte i undervisningen, fordi vi ik ture sende vores børn alene i skole. Self med opbakning fra lærerne.

I 3 klasse blev det så slemt, at der endelig blev rykket rundt på nogle lære, så de fik helt ny klasselærer, en matlære, forbud mod vikar osv osv. Før det havde klassen stået stille Fagligt LÆNGE, fordi de hele tiden fik afbrudt undervisningen.

Der blev lavet en aftale om, at de børn der lavede balladen, kom ned på kontoret resten af timen. Hvis det var helt galt, blev de ringet hjem og deres forældre måtte hente dem. 

De blev sendt ud på undskyldnings runder, til de børn, de havde tæsket, så forældrene også kunne få en dialog. 

Hvis ik det var fordi at min datters skole, skulle slåes sammen med en anden skolen og der sku laves helt nye klasser her i 5, havde vi for længe siden flytte hende, til en ny skole. 

Her efter jul, er de startet i nye klasser, på den nye skole, og hun er helt seriøst helt forandret. Før havede 2-3 rigtig gode veninder, men nu har hun pludselig fået 5 nye, fantastiske søde veninder, fra de forskellige klasser. Hun trives og der er styr på klassen. Det er så fedt.

Her var alt fra kvælertag, med blåmærker og bloddpringninger i øjene, spark i hovedet, slag i maven, jagt med sakse, raseret klasselokaler, vold mod lærenen, trusler og mobningen hverdag. 

Vi har sagt til vores datter, at godt nok må du ik slå osv, men du må ALTID gi dem et Los i løgene, hvis du har brug for at komme væk, prik dem i øjene eller med flad hånd midt på næsen i selvforsvar. 

De forældre der havde et problem, med den udmelding var sjovt nok de forældre, hvis børn tæskede de andre. 

Nu går begge vores piger til kararte og har gjort det i over 1 pr, simpelhen fordi det var nødvændigt at ku forsvare sug selv. 

Her var det med trusler om politianmeldelse, der hjalp med at få skolen og forældrenes øje op for problemet. Vh Stine 

Øboen skriver:

Jeg ved ikke om reglerne er anderledes på en specialskole, men i almindeligt folkeskoleregi må man simpelthen ikke ringe børn hjem eller bortvise dem i tide og utide. Der er mega strenge regler på området, så man har som lærer/pædagog/ledelse desværre meget lidt at kunne gøre og “true med” hvis ikke “problem”-børnenes forældre selv gør en indsats for at det bliver bedre.  
Der er hverken sanktioner eller en kasse med ekstra ressourcer som man kan gøre brug af.

På min datters gamle skole, blev det sådan at de drenge, som virklig var voldsomme blev ringet hjem, og indtil forældrene ku komme og hente, sad de nede på kontoret, sammen med skolelederen. 

Godt nok har du ret i, at man normalt ik bare ka ringe et barn hjem, men der ka altså laves undtagelser. 

Og self var forældrene trætte af, frustreret, kede af, vrede over at blive ringet hjem, men når barnet/børnene terroriserer en hel klasse og smadret alt så ska barnet jo ik være på skolen.

Om det er den rigtige løsningen, er self svært at sige, men i sidste ende, var det den eneste. 

Og havde de ik gjort det, ville de ha stået med et endnu større problem, for ellers var det halve af klassen stoppet og fundet nye skoler. 

Og jeg skriver ik det her svar, fordi jeg er uenig med dig, vil jeg gerne lige understrege. Det er bare ik fedt når ens barn kommer hjem og er blevet sparket i hovedet, og holdningen fra forældrene er, at hva der sker på skolen, er skolens ansvar og vi er bare ligeglade. Og skolen overhovedet ik informere os som forældre om, hva der er foregået. 

Og det har stået på fea 0 klasse, og her indtil januar i 5 klasse, hvor 2 skoler blev lagt sammen, med nye klasser osv. 

Problemet er blevet mindre, i og med at problem drengene, nu er blevet fordelt på 4 klasser osv, men de får stadig ik hjælp, og her snakker vi om helt alm drenge. 

Ej undskyld for mit lange skriv, men håber i forstår hva jeg mener vh Stine 

Loa skriver:

Et par af mødrene til drengene er jo totalt ansvarsfraskrivende og nægter nærmest at indse at de har brug for hjælp.

Der har været masser af fokus og Marte Meo forløb og sådan. Men virker lidt som om skolen/lærerne trækker på skulderen, fordi de ikke kan/har overskuddet til at gøre andet.

Som sådan er min datter ikke fagligt bagud, men det er jo konstant forstyrrende i undervisningen, med vredesudbrud eller at børnene "flygter" ud på et toilet mit i undervisningen fordi de er bange for en vred/aggressiv dreng.

Har du overvejet at du ikke bliver involveret i de måske mange tiltag der er/har været, fordi lærerne har tavshedspligt? 

Jeg tænker ikke nødvendigvis det er forældre der er ligeglade med deres børn  og børn der “bare” er uopdragne. Måske er det forældre der har det svært og børn der har det svært. 

Der er også en del ballade i min søns klasse, men min søn trives. Han er glad for sin lærer, for sin SFO, for sind venner og sin klassekammerater. Fagligt er han dygtig. Så hvis din datter har det ligesom min dreng, så ville jeg synes det er synd at flytte hende. 

ift. privatskole så er du ikke garanteret det du nok vil kalde for velopdragne børn. 

Loa skriver:

Skal lige siges jeg intet kender til privatskoler, havde bare en idé om at der var mere struktur, regler og sådan. Og at lærerne ikke var så pisse bange for at sætte sig i respekt over for børnene.

Troede egentlig heller ikke folk der betalte for at få deres børn på privatskole, ville være ligeglade med hvordan deres børn opførte sig.

Men det forholder sig måske slet ikke sådan

Kan kun svare for vores skole  - men der skal man til samtale , og der hentes udtalelse fra fx bh inden der gives Ja eller nej .

Og min ene store dreng har en diagnose , og det sagde 2 privatskoler nej tak .

Netop fordi det er betaling,  så stiller forældrene krav  - og vi har prøvet folkeskolen, og er dybt forbløffet over den struktur, faglighed og ro vi har søgt i det off men som vi først fandt i det private.

De private er heller ikke underlagt heldagsskole eller inklusion .

Og her bestemmer vi konsekvent om hvor vores børn skal gå  - da  I mener vi er de voksne , og ved bedst hvilke konsekvenser det kan få hvis lærernes energi skal gå på at styre og kontrollere frem for læring .

StineW79 skriver:

Min stor datter på 11, har gået i en lignende klasse, med daglig vold, afbrudt undervisning og ubrugelig lære og ledelse. 

Vi havde utallige møder med de ubrugelig lære og håbløse ledelse, hvor vi som forældre, stod sammen og sagde at nu ville vi ik finde os i det mere, og hvis ik der blev gjort noget LIGE Nu, så ville vi flytte vores børn (halvdelen af klasse)

De fik en akt lære ind og støtte, i det meste af undervisningen, i perioder. Når det så gik nogenlunde, så blev alt støtte fjernet igen, og problemerne startede forfra. 

Vi som forældre deltog ofte i undervisningen, fordi vi ik ture sende vores børn alene i skole. Self med opbakning fra lærerne.

I 3 klasse blev det så slemt, at der endelig blev rykket rundt på nogle lære, så de fik helt ny klasselærer, en matlære, forbud mod vikar osv osv. Før det havde klassen stået stille Fagligt LÆNGE, fordi de hele tiden fik afbrudt undervisningen.

Der blev lavet en aftale om, at de børn der lavede balladen, kom ned på kontoret resten af timen. Hvis det var helt galt, blev de ringet hjem og deres forældre måtte hente dem. 

De blev sendt ud på undskyldnings runder, til de børn, de havde tæsket, så forældrene også kunne få en dialog. 

Hvis ik det var fordi at min datters skole, skulle slåes sammen med en anden skolen og der sku laves helt nye klasser her i 5, havde vi for længe siden flytte hende, til en ny skole. 

Her efter jul, er de startet i nye klasser, på den nye skole, og hun er helt seriøst helt forandret. Før havede 2-3 rigtig gode veninder, men nu har hun pludselig fået 5 nye, fantastiske søde veninder, fra de forskellige klasser. Hun trives og der er styr på klassen. Det er så fedt.

Her var alt fra kvælertag, med blåmærker og bloddpringninger i øjene, spark i hovedet, slag i maven, jagt med sakse, raseret klasselokaler, vold mod lærenen, trusler og mobningen hverdag. 

Vi har sagt til vores datter, at godt nok må du ik slå osv, men du må ALTID gi dem et Los i løgene, hvis du har brug for at komme væk, prik dem i øjene eller med flad hånd midt på næsen i selvforsvar. 

De forældre der havde et problem, med den udmelding var sjovt nok de forældre, hvis børn tæskede de andre. 

Nu går begge vores piger til kararte og har gjort det i over 1 pr, simpelhen fordi det var nødvændigt at ku forsvare sug selv. 

Her var det med trusler om politianmeldelse, der hjalp med at få skolen og forældrenes øje op for problemet. Vh Stine 

Shit Stine. 

Nu kommer vi jo fra samme område , og Ja da vores 3 store gik i samme,skole da var det slemt  - og med til vi valgte andre veje .

Men det du beskriver er jo vanvittigt. 

Respekt for at i kunne holde det ud., og stakkels din pige.

Anonym skriver:

Min erfaring med privat skoler:

ja de får penge af elever der går der - men de gode privatskoler har altså ventelister så det er ikke elever de mangler. Ergo... ballademagere accepteres ikke.

færre elever i klasserne - max 22. 

Større fagligt fokus

Ofte en forældregruppe der i grad også vægter det faglige niveau og lærere der sætter sig i respekt.

Færre børn fra fattige familier - fordi de ikke har pengene. Man får derfor ikke børn fra udfordrende kår med den alkoholiserede alenemor på kontanthjælp, færre tosprogede osv.

Man ser et mindre udsnit af befolkningen repræsenteret ... se punktet ovenfor.

Jeg ville tage ud og se nogle privatskoler og se hvad I synes.

 

 

 

 

 

Rummelighed og empati er, at dømme ud fra dit indlæg, ikke nogen begreber der tillægges nogen værdi. 

Det kan godt være der er 3 drenge i min søns klasse, som har det svært og reagerer. Men vi snakker med vores barn om det og forklarer hvordan det er at være det andet barn. Så længe det fagligt og socialt går godt, kan jeg ikke se grund til at der ikke kan være plads til noget rummelighed.

Selvfølgelig skal børn ikke slås på og lignende - men forandring sker ikke over nat. Måske er der sat gode tiltag i gang men som tager tid før man ser effekten. Jeg synes det er vanvittigt hvor hurtig forældre skal ud og kæmpe en kamp når der er et barn der gør sig uheldigt bemærket.

oplever det også i min børnehave - men kampen burde ikke være at det enkelte barn skal flyttes men at der bliver tildelt nogle flere ressourcer. 

mor:) skriver:

Rummelighed og empati er, at dømme ud fra dit indlæg, ikke nogen begreber der tillægges nogen værdi. 

Det kan godt være der er 3 drenge i min søns klasse, som har det svært og reagerer. Men vi snakker med vores barn om det og forklarer hvordan det er at være det andet barn. Så længe det fagligt og socialt går godt, kan jeg ikke se grund til at der ikke kan være plads til noget rummelighed.

Selvfølgelig skal børn ikke slås på og lignende - men forandring sker ikke over nat. Måske er der sat gode tiltag i gang men som tager tid før man ser effekten. Jeg synes det er vanvittigt hvor hurtig forældre skal ud og kæmpe en kamp når der er et barn der gør sig uheldigt bemærket.

oplever det også i min børnehave - men kampen burde ikke være at det enkelte barn skal flyttes men at der bliver tildelt nogle flere ressourcer. 

Jeg er enig i at man ikke skal flytte børn med det samme. 
men hvis jeg jævnligt var vidne til at mine børn oplevede slagsmål og voldelige episoder og gemmer sig på toalettet for bøller. Ja... så ville jeg ikke blinke. Vi er vores børns ambassadører og jeg ville heller ikke være på en arbejdsplads med vold eller mobning fx. I ts tilfælde lyder det grelt.

på privatskoler har de mulighed for at bestemme hvem der går på skolen, dvs. laver man for meget ballade så ryger man ud. Og ja de børn ender i folkeskolen/specialskole osv. Det gør at børnene fra start er meget bevidste om hvad der accepteres af adfærd og ikke og hjælpes til st forstå spillereglerne hele tiden. Det accepteres heller ikke hvis forældrene ikke spiller med, hvis skolen rejser et flag og nævner udfordringer. 

Der er mange gode lærer folkeskolen - men der er et pres ifht ressourcer. Det er immervæk nemmere at styre en klasse på 22 med to voksne end at styre fx 28 børn i en folkeskole som en  lærer. 

I forhold rummelighed og empati..? Forstår ikke helt sammenhængen. man kan da sagtens have er fagligt fokus og vær empatisk. I mine øjne lærer man ikke rummelighed og empati ved dagligt at opleve voldelige episoder. Man bliver ikke mere rummelig overfor udfordrede børn, når man selv er bange for dem osv. 

men som jeg skrev så oplever man ikke den samme diversitet i en privatskole. På godt og ondt. Jeg har det ok med at der ikke er sociale problemer og sproglige problemer fx at kæmpe med i en klasse.

Jeg kan kun tale for min egen erfaring - jeg har mødt rigtig mange empatiske og rummelige lærere på min egen og mit barns privatskole. Og der sættes ekstremt hård ind overfor mobning. 

Det hele bunder i at inklusionstankegangen er gået for vidt. Min søn startede på privatskole og mistrivedes. Han var stille og lavede ikke ballade. Men mange børn osv var ikke en god ramme. Han er nu på specialskole med 6 børn i klassen og tre konstante lærer. Han slapper meget mere af. At tro at udfordrede børn har det bedst i en normal klasse er forfejlet. Og det giver problemer for de “normale” børn. 

Anonym skriver:

Jeg er enig i at man ikke skal flytte børn med det samme. 
men hvis jeg jævnligt var vidne til at mine børn oplevede slagsmål og voldelige episoder og gemmer sig på toalettet for bøller. Ja... så ville jeg ikke blinke. Vi er vores børns ambassadører og jeg ville heller ikke være på en arbejdsplads med vold eller mobning fx. I ts tilfælde lyder det grelt.

på privatskoler har de mulighed for at bestemme hvem der går på skolen, dvs. laver man for meget ballade så ryger man ud. Og ja de børn ender i folkeskolen/specialskole osv. Det gør at børnene fra start er meget bevidste om hvad der accepteres af adfærd og ikke og hjælpes til st forstå spillereglerne hele tiden. Det accepteres heller ikke hvis forældrene ikke spiller med, hvis skolen rejser et flag og nævner udfordringer. 

Der er mange gode lærer folkeskolen - men der er et pres ifht ressourcer. Det er immervæk nemmere at styre en klasse på 22 med to voksne end at styre fx 28 børn i en folkeskole som en  lærer. 

I forhold rummelighed og empati..? Forstår ikke helt sammenhængen. man kan da sagtens have er fagligt fokus og vær empatisk. I mine øjne lærer man ikke rummelighed og empati ved dagligt at opleve voldelige episoder. Man bliver ikke mere rummelig overfor udfordrede børn, når man selv er bange for dem osv. 

men som jeg skrev så oplever man ikke den samme diversitet i en privatskole. På godt og ondt. Jeg har det ok med at der ikke er sociale problemer og sproglige problemer fx at kæmpe med i en klasse.

Jeg kan kun tale for min egen erfaring - jeg har mødt rigtig mange empatiske og rummelige lærere på min egen og mit barns privatskole. Og der sættes ekstremt hård ind overfor mobning. 

Det hele bunder i at inklusionstankegangen er gået for vidt. Min søn startede på privatskole og mistrivedes. Han var stille og lavede ikke ballade. Men mange børn osv var ikke en god ramme. Han er nu på specialskole med 6 børn i klassen og tre konstante lærer. Han slapper meget mere af. At tro at udfordrede børn har det bedst i en normal klasse er forfejlet. Og det giver problemer for de “normale” børn. 

Jeg læser ikke det er så grelt i det tilfælde ts beskriver, men det du beskriver er Stines indlæg hvor jeg heller ikke ville lade mit barn fortsætte under disse forhold.

men jeg syntes dit indlæg som du beskrev den ikke osede af rummelighed eller empati. Du beskrev nogen du syntes hørte under “dem der får udfordrede børn” og de har heldigvis ikke penge til privatskole. 

Som jeg forstår har ts det fint fagligt og socialt - derfor tænker jeg at skoleskift handler om mors utryghed og ikke barnets. Medmindre der er noget som ts ikke har beskrevet - men ud fra det der står lader det ikke til at barnet mistrives. 

Carina:-) skriver:

Shit Stine. 

Nu kommer vi jo fra samme område , og Ja da vores 3 store gik i samme,skole da var det slemt  - og med til vi valgte andre veje .

Men det du beskriver er jo vanvittigt. 

Respekt for at i kunne holde det ud., og stakkels din pige.

Ja det har været helt tosset, og nu hvor de er kommet i nye klasser, og vi ka se hvor vild en forandring der er sket med hende, igennem de sidste snart 3 mdrer, så ka jeg da virklig godt fortryde at vi ik bare flyttede hende, til en anden skole for flere år siden.

Men valgte stod mellem at rykke hende over på den skole, som de sku slåes sammen med, eller på privatskole. Og vi var måske bare super optimistiske, og håbede på det bedre. 

Så nu hvor der er ro på klassen, ka vi bare se de kæmpe skridt hun har taget op ad og fremad. Hun er blevet mere selvsikker og modig, på at prøve nye ting. 

Hun har altid haft nogen rigtig gode veninder, men klasses piger har altid været fuldstændig inddelt i hestepigerne, gymnastik pigerne, dansepigerne og en meget lille gruppe fodboldpiger. 

Drengene er rent fodbold drenge, og alfer, med et par enkelte "nørder" som jo så bare sku ha endnu flere tæsk.

Og når man blir mødt med holdningen, om at hva der sker i skolen, er skolens ansvar, så er det op ad bakke, at håbe på forbedring og forandring. 

Vi har oplevet at vi har kontaktet en gruppe forældre til 5 drenge, efter at Thea var blevet slået og sparket, og der var 2 forældrepar der ALDRIG reageret på det. Jeg tog fat i deres nye klasselærer, og hun var heldigvis mega effektiv og handlede på det med det samme. Også her et år efter, møder jeg tilfældigt den ene mor, hvor vi så snakker om, hvor dejligt det er med de nye klasse og hvor hun så undskylder for aldrig at ha vendt tilbage dengang. 

Så nu glæder hun sig til at komme i skole, og til at komme om og hygge sig, med sine gamle og nye veninder. Hun er begyndt i Junier klub og har lege aftaler flere gange om ugen, og vi er ved at blive spist ud af huset, fordi hun gerne har et par stykker med hjemme ad gangen, og det bedste af det hele er faktisk, at de nye og gamle veninder passer så godt sammen, at de sagtens ka være mange sammen, uden at der opstår problemer. 

Jeg får opkald, hvor hun lige ska høre Mor, må Nanna og Sofia godt komme med hjem, også vi ka køre op i rema og handle ind, så vi ka lave en omelet eller bage en kage. Før der holdte hun sig gerne lidt for sig selv, sammen med Max 1 veninde ad gangen og de tog i hvert fald ik op og handlede eller hyggede på skolen efter skoletid, fordi den lille flok drenge jo altid lige var i nærheden. 

Og ja her hvor vi bor, vil vi blive betegnet som et resursrstærkt område, med veluddannet folk, med høje lønninger, store dyre huse og flere biler, end vokse i husstanden. Men mange glemmer bare at opdrage deres børn, med tydelige grænser og hensyn til andre, fordi de aldrig er hjemme, til at være sammen med ungerne. 

Uha jeg ka godt mærke, at jeg har en hel masse lidt indebrændte tanker og følser, i forhold til det her emne vh Stine