Kan man overbevise en 9 årig om privatskole?

Loa skriver:

Altså så sent som i dag fik vi en skrivelse fra lederen om 5-6 drenge der havde været i slåskamp og at turen til den kommende klub derfor var aflyst og børnene kunne gå hjem (kl.10:45) hvis de ønskede.

Det synes jeg bestemt ikke er optimalt.

Der er i hvert fald to meget udadreagerende børn, tre andre drenge med diagnoser (siger ikke det er skylden, men de kan måske have svært ved at håndterer de udadreagerende børn) og så bare et par alm voldsomme drenge der hopper med på bølgen

Som du nok kan fornemme af mine andre svar, så synes jeg du skal gøre hvad du kan for at få råbt den skole op, spørge de andre forældre hvad de tænker, snakke med skolens ledelse om problemet, evt kontakte kommunen. Måske er en underretning ikke den rigtige vej at gå, men kommunen skal da i hvert fald orienteres om, at skolen har en række elever som den ikke magter at tage vare på. At to tredjedele af en skoledag aflyses pga disse elever er jo fuldstændig uhørt. Det nægter jeg simpelthen at tro på at kommunen ikke vil gøre noget ved hvis den bliver orienteret. Jeg synes faktisk ikke det er fair, at din datter og andre og stille og rolige elever skal betale prisen for at skolen ikke handler tilstrækkeligt på problemet. Måske bliver hun rigtig ked af at blive taget væk derfra. Jeg forstår godt din desperation, men jeg synes virkelig du skal få samlet noget dokumentation på de hændelser der har været, for eksempel den skrivelse fra lederen du omtalte før. Send en kopi af det til kommunen, måske er de ikke klar over hvor slemt det egentlig er. Kram til dig, det lyder virkelig drønhårdt 

Soonmom skriver:

Mener du helt oprigtigt at der er grundlag for at underrette ?

Man underretter ikke bare pga urolige børn og uopdragne børn 

Synes du ikke det er bekymrende at en lille håndfuld elever helt nedbryder undervisningen? Jeg tænker da kommunen skal orienteres på den ene eller anden måde, men måske er en underretning ikke den rigtige indgangsvinkel til det. Hvem kan man kontakte i stedet for i sin kommune? Min søn er ikke i skolealderen endnu, så jeg er ikke inde i sådan noget 

Jeg ville nok aftale med mit barn at "vi tager ud og se nogle andre skoler", og så tage hende med. Aftale at nu så vi på det, og så tog den derfra. Det kan sagtens være hverken I eller hun har lyst når I har set dem, men jeg ville ikke lade hende bestemme at vi ikke skulle se på dem. Når det så er sagt ville jeg aldrig indmelde hende et sted hun ikke ville gå. Men når først I går i gang med processsen tror jeg også I får et helt klart svar fra hende. Enten nægter hun (og så tror jeg ikke man kan tvinge hende) eller også kan I få en snak og blive enige om noget..

Hvis jeg var så bekymret, så ville jeg undersøge andre skoler. Og i det øjeblik hun ser andre skoler, kan det være hendes synspunkt ændrer sig.

Vores søn var på en skole hvor det ikke gik godt, han kom ofte hjem grædende fordi nogle andre drenge mobbede ham, slog ham og behandlede ham virkelig grimt. Ud over det flyttede han sig overhovedet ikke fagligt!

vi talte med skolen om det og de gjorde ikke rigtig noget for at få hjulpet vores søn. De så ikke der var problemer  

efter halvandet år på den her måde, besluttede vi som forældre os for at han skulle skifte skole. Det var ikke en beslutning han selv skulle være med til, da det ansvar ikke skulle hvile på hans skuldre. Vi undersøgte en masse skoler i nærheden og også uden for vores radius, for vi vil ikke flytte ham uden at være sikre. 

han var med ude og se en anden skole, som vi havde undersøgt grundigt forinden og da vi stod derude havde han godt lugtet lunten, han ville ikke skifte skole! 

men vi tog beslutningen og det er den bedste beslutning vi nogensinde har taget på hans vejne! Han er en helt anden dreng nu, han har faktisk venner på den nye skole nu. Han kommer hjem og er træt, men glad og fagligt har han virkelig flyttet sig langt!

mit bedste råd er helt klart at undersøge hvad der er af alternativer og gå i dybden med det. Besøg skolen og mærk efter. Det er en stor beslutning. 

Eller ville i nogensinde lade det komme til, at I bestemte det på barnets vegne?

Vi er virkelige trætte af alt den ballade der er i vores datters klasse. Der er flere drenge med (og uden) diagnoser som er virkelige voldsomme. Flere gange ender det i stort postyr og aktiviteter og planlagte ture bliver aflyst pga. dette.

Generelt er der bare utroligt meget uro pga. disse drenge og derfor går meget af lærernes krudt jo også til disse.

Jeg ved min datter ville sige nej til at flytte skole, hvis jeg spurgte hende, men jeg ved også at en 9 årig måske ikke ligefrem tænker fagligt og fremtid.

Hvor slemt skulle det være, før I ville skifte skole?

Jeg ville ALDRIG flygte på den måde (men jeg har det så også helt fint med konflikter og skaber dem gerne, når der er grundlag for det).

Der skal simpelthen ruskes op i den skole, så det giver genlyd og kan mærkes. 

Start med helt åbne trusler (som hedder dialog, hvis man vil stikke folk blår i øjnene) og arbejd dig fremad med kommunen, tilsyn, politikere og læserbreve i lokalpressen.

Hvis alt håb er ude, så kan I flytte med god samvittighed.

Mvh. Mor til 4 på privatskole med max 16 børn i klassen, 2 lærere i de fleste timer, ekstra støtte til udfordrede elever og tværtrinsundervisning.

Bvadr skriver:

Synes du ikke det er bekymrende at en lille håndfuld elever helt nedbryder undervisningen? Jeg tænker da kommunen skal orienteres på den ene eller anden måde, men måske er en underretning ikke den rigtige indgangsvinkel til det. Hvem kan man kontakte i stedet for i sin kommune? Min søn er ikke i skolealderen endnu, så jeg er ikke inde i sådan noget 

Jo det er det da, men ikke desto mindre meget normalt .

En underretning er jo forældre man underretter om (jeg siger ikke at forældrene ikke har et ansvar for det har de i høj grad, man bør lære sine børn respekt for lære/autoriteter ), men det kan også handle om lærere der ikke formår at sætte sig i respekt. Jeg kan da huske fra min egen skolegang. Larm og uorden var primært i "de søde læres" timer mens ro og orden var i de "strenge" læres timer.

Så tænker ikke nødvendigvis en underretninger er vejen (og så er det vist op til lære/skole, hvis de mener der er grundlag for en underretning, de har også skærpet indberetningspligt.

Men ja, skolelederen er nok den man i første omgang bør gå til, hvis kommunikation til læren ingen effekt har

Min erfaring med privat skoler:

ja de får penge af elever der går der - men de gode privatskoler har altså ventelister så det er ikke elever de mangler. Ergo... ballademagere accepteres ikke.

færre elever i klasserne - max 22. 

Større fagligt fokus

Ofte en forældregruppe der i grad også vægter det faglige niveau og lærere der sætter sig i respekt.

Færre børn fra fattige familier - fordi de ikke har pengene. Man får derfor ikke børn fra udfordrende kår med den alkoholiserede alenemor på kontanthjælp, færre tosprogede osv.

Man ser et mindre udsnit af befolkningen repræsenteret ... se punktet ovenfor.

Jeg ville tage ud og se nogle privatskoler og se hvad I synes.

En anden forskel er også fokus på dannelse. Ofte er der morgensang og lanciers dans fra 1. Klasse  på privat skoler. Der er nogle lidt ældre dyder der holdes i hævd.

nogle kan synes det bliver lidt for klassisk eller konservativt. Jeg har kun nydt det.

Ud fra det du fortæller, ville jeg meget seriøst overveje at flytte barnet til en anden skole. Det ville være en beslutning forældrene tog og som barnet Som udgangspunkt, ikke har indflydelse på. Barnet vil sikkert være sur i en periode, men det er nu engang mig der er forælderen og mig der nogle gange må træffe de vanskelige beslutninger. Barnet vil højest sandsynligt sige nej tak hvis det bliver spurgt - men det er ikke altid den rette beslutning. 

Min erfaring kommer fra min oplevelse, hvor jeg var barnet, der burde være blevet flyttet.

Jeg forstår godt dine overvejelser og ville umiddelbart ikke blive og håbe det bedste. Det kan ikke andet end undgås at præge undervisningen, med så forstyrrende elementer. Det tror jeg ikke jeg ville lægge barn til. 

Jeg har været fast vikar i sådan en klasse. Alle lærerne gav op, der blev lavet diverse tiltag fra skolen, men kommunen har kun plads til ét barn per skole om året i special forløb!!! Vi havde især én dreng der slet ikke kunne være i sig selv, forældrene råbte om hjælp, lærerne råbte om hjælp, skolen psykolog råbte om hjælp, men der gik 3 år inden der skete noget fra kommunens side. Det er jo slet ikke brugbart. Hvis det er en skole med mange sociale udsatte børn, så går det nogle gange hurtigt i vasken. Havde en anden klasse på samme skole som var en drømmeklasse, så det er også om at være uheldig.

Jeg ville gøre hvad jeg kunne for at gøre noget, men det er desværre nok begrænset. Hvis der er vold involveret ville jeg til alle tider indberette det, det er helt uacceltabelt. Så ville jeg ringe til diverse skoler i området, forklare dem problemet og spørge ind til din datters klassetrin der.