Kan man overbevise en 9 årig om privatskole?

Jeg ville skrive til skolelederen og informere om tingene, blandt andet at det går ud over de ture osv der er planlagt og at de må gøre noget så det ikke går ud over de andre børn. Og hvis en tur bliver aflyst igen gå videre med det til lederen for undervisning på kommunen. Altså informere skolelederen om at hvis ikke skolen formår at håndtere situationen så vil du gå videre med det.

MorTil3+ skriver:

Jeg ville skrive til skolelederen og informere om tingene, blandt andet at det går ud over de ture osv der er planlagt og at de må gøre noget så det ikke går ud over de andre børn. Og hvis en tur bliver aflyst igen gå videre med det til lederen for undervisning på kommunen. Altså informere skolelederen om at hvis ikke skolen formår at håndtere situationen så vil du gå videre med det.

Med så store problemer ved skolen det allerede. Spørgsmålet er nok mere hvad de kan gøre. En dialog med hvad deres planer er nok mere værd.

Miti's mama skriver:

Med så store problemer ved skolen det allerede. Spørgsmålet er nok mere hvad de kan gøre. En dialog med hvad deres planer er nok mere værd.

Så må de finde en løsning som er holdbar for de resterende elever. Et eksempel kan være at når de skal noget så må dem der laver ballade blive på skolen og de må sætte en pædagog/lærer på dem og resten tage på tur. Eller man må ringe de børn hjem der er problemer med. Vi har en dreng på specialskole og der er jo tit problemer med udadreagerende børn og vi bliver simpelthen bedt om at hente vores barn når der har været episoder som slåskamp osv. og vi har flere gange oplevet bortvisning i op til en uge af gangen.

MorTil3+ skriver:

Så må de finde en løsning som er holdbar for de resterende elever. Et eksempel kan være at når de skal noget så må dem der laver ballade blive på skolen og de må sætte en pædagog/lærer på dem og resten tage på tur. Eller man må ringe de børn hjem der er problemer med. Vi har en dreng på specialskole og der er jo tit problemer med udadreagerende børn og vi bliver simpelthen bedt om at hente vores barn når der har været episoder som slåskamp osv. og vi har flere gange oplevet bortvisning i op til en uge af gangen.

Helt enig. Derfor jeg mener det er bedre med en samtale om hvad de specifikt gør ved problemerne. Hvis de trækker på skulderen og siger 'jamen det er kommunen', så er det tid til at skifte skole.

Soonmom skriver:

Jo det er det da, men ikke desto mindre meget normalt .

En underretning er jo forældre man underretter om (jeg siger ikke at forældrene ikke har et ansvar for det har de i høj grad, man bør lære sine børn respekt for lære/autoriteter ), men det kan også handle om lærere der ikke formår at sætte sig i respekt. Jeg kan da huske fra min egen skolegang. Larm og uorden var primært i "de søde læres" timer mens ro og orden var i de "strenge" læres timer.

Så tænker ikke nødvendigvis en underretninger er vejen (og så er det vist op til lære/skole, hvis de mener der er grundlag for en underretning, de har også skærpet indberetningspligt.

Men ja, skolelederen er nok den man i første omgang bør gå til, hvis kommunikation til læren ingen effekt har

Det er ikke rigtigt. En underretning er noget man laver på et barn, og det kan være af mange andre årsager end at man mistænker omsorgssvigt fra forældrenes side. Og hvis et barn ikke er i stand til at følge undervisningen på sin skole, så er det noget kommunens børneungeforvaltning skal reagere på. Når der tilsyneladende har været flere tiltag i spil tidligere, så skyldes det jo højst sandsynligt også at der allerede er eller har været en bekymring. Så jeg tænker at det bestemt kunne være en mulighed, men ikke den eneste 

skolen burde selv underrette hver gang der er en voldsom episode. Hver gang voresbarn har været i slåskamp eller der har været en anden episode der har været voldsom bliver der underrettet for det skal de. At kommunen så ikke gør noget er noget helt andet. Og hvis kommunen gør noget får andre børns forældre det jo ikke af vide.

Mine børn vil aldrig komme til at bestemme, hvilken skole de skal gå på, det er en voksen beslutning. 

De er ikke udviklet og modne nok,til at kunne gennemskue konsekvenserne af deres valg. 

MorTil3+ skriver:

Så må de finde en løsning som er holdbar for de resterende elever. Et eksempel kan være at når de skal noget så må dem der laver ballade blive på skolen og de må sætte en pædagog/lærer på dem og resten tage på tur. Eller man må ringe de børn hjem der er problemer med. Vi har en dreng på specialskole og der er jo tit problemer med udadreagerende børn og vi bliver simpelthen bedt om at hente vores barn når der har været episoder som slåskamp osv. og vi har flere gange oplevet bortvisning i op til en uge af gangen.

Jeg ved ikke om reglerne er anderledes på en specialskole, men i almindeligt folkeskoleregi må man simpelthen ikke ringe børn hjem eller bortvise dem i tide og utide. Der er mega strenge regler på området, så man har som lærer/pædagog/ledelse desværre meget lidt at kunne gøre og “true med” hvis ikke “problem”-børnenes forældre selv gør en indsats for at det bliver bedre.  
Der er hverken sanktioner eller en kasse med ekstra ressourcer som man kan gøre brug af.

Jeg ved ikke, hvornår tingene er grelle nok, til at et barn skal flyttes. Jeg tænker, der altid er flere sider af en sag, og det kan vi ikke dømme i herinde. 
Men! Jeg ville aldrig i evighed drømme om at drøfte emnet med min niårige. Det er udelukkende en voksenbeslutning. Hvis I begynder at drøfte det med hende, så bliver hun usikker på, hvordan hun skal forholde sig til den skole hun går på nu, sine venner, lærerne, det hele. Hun er alt for lille til at blive taget med på råd. 

Jeg ville undersøge skoler i området (også andre folkeskoler) og finde det sted, hvor I synes hun skal gå. Så ville jeg sige til hende: ‘Lille skat, far og jeg har besluttet at du skal gå på en anden skole, for vi kan mærke at... hvad I nu siger’ uden at hænge de vilde drenge, lærerne eller nogen andre ud. Det er jeres beslutning som forældre, og I skal stå 100% på mål. Alt andet er et alt for stort ansvar at lægge over på en lille pige. Hvordan skal hun kunne gennemskue konsekvenserne af et sådant valg?! 

Jeg tror ikke, at bare fordi hun ikke har lyst til at flytte, kan man sige at hun nok trives. Hun er selvfølgelig tryghedssøgende og uvillig til forandringer - som ca alle børn og 90 procent af alle voksne. Så I må vurdere som de ansvarlige voksne, hvad der skal til i denne situation.

Mvh Folkeskolelæreren, der godt tør sætte sig i respekt overfor sine elever 

Det skal aldrig være et 9 årigt barn der skal have ansvaret for så svær en beslutning. I skal mærke efter om hun og i trives med de forhold. I kan undersøge diverse privatskoler, som for øvrigt kan være vidt forskellige. Så sæt jer godt ind i deres værdigrundlag og ta på besøg og mærk efter. Gør alt dette uden jeres barn. Der er ingen grund til at hun skal rodes rundt i alt muligt uden beslutningen er taget. 

Jeg mener dog, at trives hun i klassen, har gode venskaber og ikke fagligt bagud så ville jeg starte med, at tale med de andre forældre i klassen. Evt. Bede om et møde med skoleleder og lærere.

der kan værre sat masser af ting i værk med de elever og skrevet masser af underretninger. Men skolen må jo ikke udtale sig om andre elever. Men de kan forklare overordnede tiltag som de kan gøre for at forbedre situationen. Det ekstra pres fra forældre på skoleleder kan også resultere i flere støttetimer til en presset lærer.