Hvornår spiste jeres børn pænt??

Alle de diagnoser kun med baggrund i spisevanskeligheder? Med Neurofibromatose plejer der dog at være flere symptomer... Det samme med rygmarvsbrok. 

Jeg forstår, at du har et meget svært ramt barn. 

Det betyder dog ikke, at man ikke primært skal overveje sygdom som årsag til, at en 2 årig fortsat kaster med maden. Barnet skal forsøges indrammet pædagogisk i lang tid, inden man skal gøre sig andre overvejelser. 

Mit barn har alle symptomerne i så mild grad, at det er svært at sige, hvad der er hvad (siger de på center for sjældne sygdomme) 

Symptomerne på NF1 var pletterne. Dem opdagede jeg, da baby var 5 uger. Men lægerne mente at det var normalt. Men jeg fandt selv frem til, at symptomerne kunne være NF1. Og fik en test gennemtvunget, da barnet  var ca 1 år. Kun EN gang har jeg mødt en læge, der så pletterne og foreslog NF1. Men der var barnet knap 2. Og diagnostiseret udfra gentest som ca 1 årig.

Spisevaskelighederne blev italesat meget hurtigt af alle - også mig selv. Baby spiste hele tiden, (som i 1 gang i timen) hele tiden. Og selv om 9 måneder spiste baby max 70 ml Per måltid. (Med MME) 

Op på den baggrund gik jeg til lægen med baby som 4, 7, og 12 måneders - blev afvist. - og blev afvist mange gange. Netop fordi hun var så lille....

Generelt blev jeg mødt meget med “der er intet galt- det kommer osv.” Men eftersom jeg som fagperson er ret obs på udvikling/opdragelse så virkede det helt forkert. 

Og det havde ingen sammenhæng med noget fysisk. For NF1 havde ikke de symptomer. Men efter et år fik vi konstateret middel hypotoni nedsat følsomhed i munden samt meget manglende styrke og spænding i munden. 

Rygmarvsbrokken blev opdaget, da jeg havde bemærket at en ryghvirvel virkede mærkelig. Det var en så en roteret ryghvirvel, og gik til lægen. Her var barnet 2 år. Men den undersøgelse opdagede de rygmarvensbrokken på nederste ryghvirvel og det er den mildeste udgave.

Om hypotonien hænger sammen med det ene, det andet eller noget andet, det ved de ikke. Jeg er også lidt ligeglad - for bare vi har nogle redskaber til ar hjælpe og forstå. 

Vi fik hele tiden at vide, at der var tale om udviking og pædagogik. 

Igen - jeg tror faktisk ikke, at TS barn er sygt. Det er mit eksempel.

Men jeg siger, at TS skal udelukke fysiske/motoriske problematikker. 

Anonym skriver:

Mit barn har alle symptomerne i så mild grad, at det er svært at sige, hvad der er hvad (siger de på center for sjældne sygdomme) 

Symptomerne på NF1 var pletterne. Dem opdagede jeg, da baby var 5 uger. Men lægerne mente at det var normalt. Men jeg fandt selv frem til, at symptomerne kunne være NF1. Og fik en test gennemtvunget, da barnet  var ca 1 år. Kun EN gang har jeg mødt en læge, der så pletterne og foreslog NF1. Men der var barnet knap 2. Og diagnostiseret udfra gentest som ca 1 årig.

Spisevaskelighederne blev italesat meget hurtigt af alle - også mig selv. Baby spiste hele tiden, (som i 1 gang i timen) hele tiden. Og selv om 9 måneder spiste baby max 70 ml Per måltid. (Med MME) 

Op på den baggrund gik jeg til lægen med baby som 4, 7, og 12 måneders - blev afvist. - og blev afvist mange gange. Netop fordi hun var så lille....

Generelt blev jeg mødt meget med “der er intet galt- det kommer osv.” Men eftersom jeg som fagperson er ret obs på udvikling/opdragelse så virkede det helt forkert. 

Og det havde ingen sammenhæng med noget fysisk. For NF1 havde ikke de symptomer. Men efter et år fik vi konstateret middel hypotoni nedsat følsomhed i munden samt meget manglende styrke og spænding i munden. 

Rygmarvsbrokken blev opdaget, da jeg havde bemærket at en ryghvirvel virkede mærkelig. Det var en så en roteret ryghvirvel, og gik til lægen. Her var barnet 2 år. Men den undersøgelse opdagede de rygmarvensbrokken på nederste ryghvirvel og det er den mildeste udgave.

Om hypotonien hænger sammen med det ene, det andet eller noget andet, det ved de ikke. Jeg er også lidt ligeglad - for bare vi har nogle redskaber til ar hjælpe og forstå. 

Vi fik hele tiden at vide, at der var tale om udviking og pædagogik. 

Igen - jeg tror faktisk ikke, at TS barn er sygt. Det er mit eksempel.

Men jeg siger, at TS skal udelukke fysiske/motoriske problematikker. 

Og jeg er uenig. Hvis alle 2 årige, der spiste grimt, skulle udredes inden konsekvenspædagogik blev indsat, ville INGEN alvorligt syge børn blive undersøgt før 5 års alderen, fordi fysioterapeuter/børnelæger havde alt for travlt med de raske børn. 

Man skal altså ikke starte med at udelukke fysisk sygdom, når symptomatologien SÅ tydeligt peger på pædagogik! 

For dit barn var det anderledes. Du er nok farvet af dit eget barns forløb. Men som læge bliver jeg alvorligt skræmt af tendensen til at sygeliggøre normale børn. Man må antage, at TS’s barn er raskt. Der er ingen grund til at plante tanker om, at børn skal udredes for fysisk sygdom, inden man iværksætter opdragelse. 

Og jeg er uenig. Hvis alle 2 årige, der spiste grimt, skulle udredes inden konsekvenspædagogik blev indsat, ville INGEN alvorligt syge børn blive undersøgt før 5 års alderen, fordi fysioterapeuter/børnelæger havde alt for travlt med de raske børn. 

Man skal altså ikke starte med at udelukke fysisk sygdom, når symptomatologien SÅ tydeligt peger på pædagogik! 

For dit barn var det anderledes. Du er nok farvet af dit eget barns forløb. Men som læge bliver jeg alvorligt skræmt af tendensen til at sygeliggøre normale børn. Man må antage, at TS’s barn er raskt. Der er ingen grund til at plante tanker om, at børn skal udredes for fysisk sygdom, inden man iværksætter opdragelse. 

Men som fagperson ser jeg netop, at de har fokus på opdragelsen. Og når de har det (efter min mening/faglige vurdering), så ville jeg netop gå videre og se på andre forhold. At de HAR iværksat tiltag jf. Pædagogik osv. 

Igen - jeg har IKkE sagt at TS barn er sygt. Det kan og vil jeg ikke udtale mig om. Men jeg påpeger, at TS kan gøre sig overvejelser om, at der kunne være noget andet end “dårlig opdragelse”. Gå til en ergo/sundhedsplejerske osv. 

Jeg ved godt, at vi et særligt tilfælde. Og langt de fleste har jo normale børn. 

MEN der kan være andre forhindringer, som pædagogik ikke kan løse. For jeg ser - modsat dig - forældre der forsøger at guide og opdrage.

også skal man begynde at tænke i de andre 5 muligheder, som jeg listede op tidligere. Og dermed også undersøge, om der kunne være en motorisk/fysisk udfordring. 

Igen - at mit barn er sygt har intet at gøre med hendes. Jeg siger bare, at man som forældre skal være obs på, om det er noget andet. For igen - så små børn skal - efter min faglige vurdering - ikke udsættes for den form for pædagogik, som du tilråder. 

Og igen - jeg mener - at TS skal afprøve forskellige strategier først. Eksempelvis mindre bidder, sørge for at barnet ikke er træt ved spisning osv. 

Tjullehej skriver:

Men børn bliver jo formet til at kunne agere i det sociale rum. Jeg ville da heller ikke acceptere at mit barn tog bukserne ned og tissede på strøget. Ved godt det ikke er helt det samme. Men som minimum synes jeg da at mine børn i hvert fald ude skal spise pænt. Det er da heller ikke rart for børn at blive omtalt negativt af andre hvis de hører det. 

 

Selvfølgelig. Men nu synes jeg så også at min dreng spiser pænt selvom han bruger hænderne til der ikke vil blive på gaflen. Han kaster som sagt ikke med maden eller noget i den dur. 

Og tag ikke fejl. Hvis han en sjælden gang leger med maden så får han da også straks besked på at det skal han lade være med. Ellers så er han bare færdig med at spise. 

Jeg er helt enig i at der skal sættes rammer osv. Men at en 2 eller her 4 årig ikke altid bruger en gammel. Det ser jeg ikke som et problem. Og derfor siger jeg at man må passe sin egen tallerken hvis man har et problem med det. Har endnu ikk oplevet nogen som helst der har set skævt til ham når vi har spist ude. Tværdigmod. Så får han mere ros for at sidde pænt og ordenligt kontra hans nevø og niece på 8 og 11 år 

Anonym skriver:

Selvfølgelig. Men nu synes jeg så også at min dreng spiser pænt selvom han bruger hænderne til der ikke vil blive på gaflen. Han kaster som sagt ikke med maden eller noget i den dur. 

Og tag ikke fejl. Hvis han en sjælden gang leger med maden så får han da også straks besked på at det skal han lade være med. Ellers så er han bare færdig med at spise. 

Jeg er helt enig i at der skal sættes rammer osv. Men at en 2 eller her 4 årig ikke altid bruger en gammel. Det ser jeg ikke som et problem. Og derfor siger jeg at man må passe sin egen tallerken hvis man har et problem med det. Har endnu ikk oplevet nogen som helst der har set skævt til ham når vi har spist ude. Tværdigmod. Så får han mere ros for at sidde pænt og ordenligt kontra hans nevø og niece på 8 og 11 år 

Jamen jeg tror vi er helt enige. Mine spiser som sagt heller ikke altid med gaffel og kniv. 

Men i forhold til ts’s barn lyder det til at spisesituationen er værre og at alt spises med klør fem.

Tjullehej skriver:

Jamen jeg tror vi er helt enige. Mine spiser som sagt heller ikke altid med gaffel og kniv. 

Men i forhold til ts’s barn lyder det til at spisesituationen er værre og at alt spises med klør fem.

Jeg forstod det bare som om at du altid ville have de spiste med gaffel i den alder. Beklager misforståelsen. For så er vi enige omkring bordmanerer. 

Ts skal selvfølgelig have fokus på konsekvens ved kast af mad og spise pænt. 

Omkring 1,5- 2 år mener jeg vores søn begyndte at spise sådan pænt pænt. 

Man kan sige fra han var 1 år begyndte vi at opfordre til at bruge ske/gaffel og derfra har det ligesom været naturligt. 

Idag er han 3 år og han prøver da stadig engang i mellem at bruge fingrene, kaste lidt med mad eller noget - men så får han af vide at han skal spise pænt og 9/10 gange gør han det så. Gør han det ikke efter en masse advarsler jamen så er han bare færdig med at spise - det er sket én gang (hvor han havde spist 70%færdig så han sultede altså ikke) og han har ikke gjort det siden, han ved vi mener det når vi siger han skal spise pænt. 

Anonym skriver:

Jeg er ved at få spat og jeg er faktisk også lidt flov når vi er sammen med venner, bekendte og familie med børn på samme alder som vores pige. Hun er snart 2 og hun spiser bare så grimt stadigvæk! Alle andres børn kan spise nogenlunde pænt med en gaffel.

Vores pige gider ikke bruge tid på gaflen, så hun skovler i hovedet med klør 5. Det resulterer jo i mad udover gulv, stol og hende selv. Hun kaster også stadig med sin mad nogen gange.. 

Vi forsøger at få hende til at bruge den, hjælper hende med at stikke i maden og roser hende når hun selv gør det. Vi fortæller hende også når vi ikke synes hendes opførsel ved bordet er okay. Men vi tager ikke hendes mad fra hende eller råber af hende eller lign.

Hun er på alle andre områder en kvik lille pige med et stort aktivitets niaevu, og jeg har hele tiden tænkt at det med at spise pænt kom nok på et tidspunkt. 

Nu er folk i vores omgangskreds begyndt at kommentere det lidt overfor os.

Hvornår lærte jeres børn at spise pænt? 

Og hvad skal vi gøre for at lære hende det??

Ærligt kan ikke huske det, men kiggede lige på gamle billeder og det ser ud til de godt kunne ved 2 års alderen, men at hånden selvsagt en gang imellem kom til hjælp (gør den såmænd stadig 9,11 og 16). 

Men synes egentlig du skal skelne mellem at spise med hænderne og så at decideret smide med maden. At spise med hænderne handler om at lære en anden form, der ville jeg aldrig bruge konsekvens, men derimod overveje, hvad kan jeg gøre for at lette overgangen til gaffel fx mindre stykker, måske en ske eller hvad ved jeg.

Men har mine børn i 2 års alderen smidt med maden, så er der blevet sagt stop og blev de ved, så var de færdige med at spise. 

Jeg skriver på intet tidspunkt at jeg er imod konsekvens pædagogik. Men jeg vil ikke opdrage mit barn med at tage maden fra hende og lade hende sulte indtil næste morgen, fordi hun ikke mestrer at spise med sin gaffel endnu. 

Jeg VIL gerne lære/hjælpe hende. Men jeg vil IKKE gøre det med råben og mange skæld ud og tage mad fra hende. 

Når hun(som altså ikke er særlig tit mere, men det sker!) Kaster med maden, fortæller vi hende jo også at det vil vi ikke have, det gør man ikke. Vi spørger også om hun er færdig med at spise. Hvis vi har indtryk af at hun kaster maden på gulvet fordi hun er mæt og har spist meget, tager vi maden væk, fordi vi ved at hun har fået nok. 

Hun er god til at spise med ske og gær det hver morgen med sin grød eller yoghurt.

Hun får en gaffel hver aften til sin aftensmad. Vi forsøger at hjælpe hende med at få noget på gaflen, roser hende når det endelig lykkedes at få noget på den. Hun vil bare hellere spise med fingrene, og mit "problem" med det er at jeg jo også selv mener at det er ved at være tiden at hun lærer at spise pænere/med sin gaffel. 

Det er ikke fordi hun er en gris og sidder og kaster med al sin mad hver eneste dag. Men det sviner mere at spise med fingrene. 

For en god ordens skyld, vil jeg også nævne, at min datter ikke fejler noget fysiologisk som kunne være skyld i hvordan hun spiser. Hun har bare ikke lært det endnu, og det var derfor jeg skrev her og spurgte til sparring omkring situationen. 

- Jeg har i dag været ude og købe nogle nye gafler til hende, som jeg håber kan gøre det nemmere for hende at få maden op. 

Anonym skriver:

Jeg skriver på intet tidspunkt at jeg er imod konsekvens pædagogik. Men jeg vil ikke opdrage mit barn med at tage maden fra hende og lade hende sulte indtil næste morgen, fordi hun ikke mestrer at spise med sin gaffel endnu. 

Jeg VIL gerne lære/hjælpe hende. Men jeg vil IKKE gøre det med råben og mange skæld ud og tage mad fra hende. 

Når hun(som altså ikke er særlig tit mere, men det sker!) Kaster med maden, fortæller vi hende jo også at det vil vi ikke have, det gør man ikke. Vi spørger også om hun er færdig med at spise. Hvis vi har indtryk af at hun kaster maden på gulvet fordi hun er mæt og har spist meget, tager vi maden væk, fordi vi ved at hun har fået nok. 

Hun er god til at spise med ske og gær det hver morgen med sin grød eller yoghurt.

Hun får en gaffel hver aften til sin aftensmad. Vi forsøger at hjælpe hende med at få noget på gaflen, roser hende når det endelig lykkedes at få noget på den. Hun vil bare hellere spise med fingrene, og mit "problem" med det er at jeg jo også selv mener at det er ved at være tiden at hun lærer at spise pænere/med sin gaffel. 

Det er ikke fordi hun er en gris og sidder og kaster med al sin mad hver eneste dag. Men det sviner mere at spise med fingrene. 

For en god ordens skyld, vil jeg også nævne, at min datter ikke fejler noget fysiologisk som kunne være skyld i hvordan hun spiser. Hun har bare ikke lært det endnu, og det var derfor jeg skrev her og spurgte til sparring omkring situationen. 

- Jeg har i dag været ude og købe nogle nye gafler til hende, som jeg håber kan gøre det nemmere for hende at få maden op. 

En sidebemærkning :  jeg skal have købt nogle mere børnevenlige gafler end dem vi har.. Dog ikke i plastik, som jeg ved en fejl købte. De er virkelig dårlige ig maden falder af. Ku jeg få dig til at sende mig et billede eller link til de gafler??