Mom skriver:
Så i bund og grund kan man argumentere for at kostpolitikken ikke er det papir værd som det er skrevet på? Nogen retter ind (måske de fleste), nogen gør ikke, man kan henstille men ikke "straffe. Ergo skulle man man måske bare lade forældrene om at lave deres børns madpakker, efter bedste evne. Er der enkelte hvor man kan se at deres madpakke gør at barnet mistrivsel, må PPR tage over, og ikke andre forældre, klasserråd osv.??
Så er fx folkeskolelovens formålsparagraf heller ikke det papir værd, den er skrevet på, eftersom vi ikke kan sanktioneres for, at enkelte ikke får lyst til at lære mere, og at nogle ikke lærer at forstå deres medansvar og pligter i samfundet.
Retningslinjer er fremragende til at stikke en kurs ud og vise, hvad idealet er. Når man laver ordensregler i en klasse, fx “Man lytter til andre og afbryder ikke”, er det jo heller ikke ud fra en forestilling om, at alle elever til enhver tid vil lytte - og der er ikke forhåndsdefinerede sanktioner, når nogen ikke gør - men budskabet og intentionen har da absolut en effekt. På samme måde vil det for langt de fleste forældre åbenlyst, at når skolen har en kostpolitik, så følger man denne efter bedste formåen. Tro det eller ej - adskillige har det faktisk glimrende med at vide, hvad der forventes af dem som forældre til et skolebarn.
Skrider det så, så retningslinjerne ignoreres af mange, vil det være fuldstændigt oplagt at bede bestyrelsen lave en reminder/“kampagne”, så politikken genopfriskes. Det har en effekt, om du tror det eller ej. Og SKAL vi endelig ud i lovstof og regler, så er man altså som forældre forpligtet i forhold til folkeskoleloven på at samarbejde med skolen - hvilket ikke indebærer, at man med fuldt overlæg modarbejder retningslinjer og politikker. Ikke, at jeg nogensinde har oplevet nogen gøre det til sin personlige frihedskamp at forsyne barnet med kage og slik i madpakken - så irrationelt handler vist de færreste voksne mennesker.
Anmeld
Citér