Får mange tanker når jeg læser den her tråd.
Den første er: tilliden til lærerne og de andre professionelle voksne på skolen. Hvis de oplever usunde madpakker, og at der gør noget ved børnenes mulighed for læring, så tænker jeg, at de reagerer. Stoler man ikke på det, så tænker jeg udfordringen stikker langt dybere end madpakker og hvad der potentielt er i dem.
Det andet jeg tænker er, at jeg ofte har stødt på voksne som mener de har fundet den "rigtige" måde at spise på (og det er fordi der står ostehaps og frugtstænger defineres som dårligt). Der bliver kommenteret på, at der ikke er rugbrød men fx hvidt pasta for det kan man ikke vokse af (skal hilse fra min italienske mand og fortælle de vokser fint i Italien uden rugbrød og med hvidt pasta), der bliver kommenteret på kulhydrater, hvis man er til en kost med få, der bliver kommenteret på manglen på frugt, eller på det kedelige rugbrød osv osv osv. Jeg er helt med 10 marengs ikke er super smart og slet ikke på en skole, hvor kostpolitikken frabeder det - men jeg er ikke med på, at et normalvægtig barn skal passe på frugtstænger eller for den sags skyld en muslibar. Og jeg tænker ikke forældreevnen ligger i, at man er i stand til at skære rugbrødsmaden ud som et hjerte, få skrællet to gulerødder og har bagt oceaner af pizza snegle vel og mærke med spelt mel og økologisk ost. Det er fantastisk nogle har både overskud og børn der vil spise det - men det gør dem ikke til bedre forældre. Barnet med de flade leverpostej madder som bare har form som et rugbrød, og hvor den lette løsning var en frugtstang og en ostehaps kan være lige så optaget af sundhed, stimulering og så videre....
Nå men det var lige fra hende, der synes hun gør et godt job som mor, men hvor børnene helst vil have flade leverpostej madder, elsker muslibarer og far synes alt andet end hvidt pasta er helligbrøde.... Men de klarer sig faktisk meget godt, er godt med i skolen, normalvægtige, fysisk aktive og efter min mening de skønneste mirakler på denne jord.
Anmeld
Citér