lineog4 skriver:
At der er en kostpolitik gør bare ikke, ar forældrene pludselig får overskuddet, kan sige nej mælkesnitten eller vupti får skrællet en masse gulerødder.
Jeg er for en kostpolitik, når denne som der også skrives i denne tråd handler om, hvad der ikke slå puttes i madpakken og her tænker jeg på de åbenlyse ting som slik, sodavand, chips osv. Men skulle en familie tænke at ostehaps er det bedste i verden (jeg personlig kan ikke se der lækre i den), så skal der selvsagt være plads til det.
En kostpolitik handler om overordnede retningslinjer og ikke detailstyring, hvor godt pasta partout skal erstattes af fuldkorns og ostehapsen skal være af den hjemmegjorte og alt brød skal være rugbrød.
Jeg er for kostpolitik, men stejler når jeg møder de voksne, de tænker de har fundet den eneste rigtige måde ar spise på - hvor en madpakke, der ikke lever op til enten madpyramiden, lchf, vegetar, sense eller rawfood, kritiseres. Så ja til en kostpolitik der fortæller slik hører til hjemme, men en fornuftig mad også selv om den måske indeholder de hurtige kulhydrater med hvide ris er helt okay og man ikke skal skamme sig over at der er en frugtstang, et stykke hvidt brød fordi det er der Ib får spist med leverpostej.
Jeg er nemlig enig. En kostpolitik gør ikke, at forældre får et overskud pludselig.
Jeg kommer selv fra en ressourcesvag familie (og folk rundt omkring mig var også ressourcesvage familier) og en kostpolitik ville ikke have gjort en dyt. Der skal meget mere til.
En kostpolitik er en god retningslinje at have - men jeg står helt af, når der decideret dikteres ting og andre forældre holder øje med hvad andre har i deres madkasser.
Som Line skriver, så stejler jeg også fuldtænding, når voksne tænker, de har fundet den eneste rigtige måde at spise på.
Der kan altså være ting, som gør, at det ene barn lige netop har det med eller et eller andet. Ting, som kun forældrene ved.
Jeg er dog enig med i, at slik selvf. hører til derhjemme, men pyha, hvor har jeg fået mange kommentar fordi min datter fx. fik kødpølse med. Hvorfor skal folk blande sig i det?
Som hovedregel så synes jeg, at man skal blande sig fuldstænding udenom. Man kan selvfølgelig godt undre sig, men hvorfor ikke have tiltro til at lærere nok skal snakke med forældrene, hvis der er et barn, som konstant usunde ting med?