Gravid, aftalt abort, men i tvivl

Anonym skriver:

Jeg blev uplanlagt gravid. 

Situationen var omvendt her. Jeg kunne på ingen måde overskue en baby mere. Jeg var HELT ude at skide. Min mand derimod, kender mig bedre end jeg selv gør. Han var umiddelbart heller ikke klar på en baby mere, men han kunne lynhurtigt gennemskue de psykiske konsekvenser det ville få for mig, hvis jeg skulle gennemgå en abort. Noget min læge også påpegede - at en abort er ikke bare noget man lige gør. Særligt hvis du selv er i tvivl, så tror jeg det vil forfølge dig resten af livet. Statistikker viser, at hvis man har følt sig presset til en abort, været i tvivl, bare det mindste, så kan det få store konsekvenser for dit psykiske velbefindende. 

Jeg fik min baby. Nummer tre i flokken. Jeg har aldrig fortrudt det! Ikke det mindste. Vel er det hårdt med en baby, men jo også pisse dejligt og de store elsker, at være blevet storesøskende. 

Jeg siger ikke mit valg er det rigtige for dig. Jeg siger bare, du skal tænke dine følelser ind også. Og overveje om du kan gennemføre aborten, fordi DU tænker det er den rigtige beslutning. 

Din mand og dig har været sammen i mange år. Så mon ikke han ville støtte dig, og være en del af en baby igen? Én sagde til mig; man fortryder ikke de børn man får, men dem man ikke får.... jeg synes det var en fin beskrivelse egentlig - men igen, kun du kan mærke helt efter i din mave. 

Det er virkelig en hård tid du går igennem - og jeg føler virkelig med dig.... jeg håber du lytter til din mavefornemmelse. Den er oftest helt rigtig 

kæmpe, kæmpe stort kram til dig 

.... det er faktisk 2 år siden idag, præcist, at jeg opdagede graviditeten. Lidt pudsigt. Så idag har vi jo en skøn krudtugle på 16mdr 

Anonym skriver:

Jeg blev uplanlagt gravid. 

Situationen var omvendt her. Jeg kunne på ingen måde overskue en baby mere. Jeg var HELT ude at skide. Min mand derimod, kender mig bedre end jeg selv gør. Han var umiddelbart heller ikke klar på en baby mere, men han kunne lynhurtigt gennemskue de psykiske konsekvenser det ville få for mig, hvis jeg skulle gennemgå en abort. Noget min læge også påpegede - at en abort er ikke bare noget man lige gør. Særligt hvis du selv er i tvivl, så tror jeg det vil forfølge dig resten af livet. Statistikker viser, at hvis man har følt sig presset til en abort, været i tvivl, bare det mindste, så kan det få store konsekvenser for dit psykiske velbefindende. 

Jeg fik min baby. Nummer tre i flokken. Jeg har aldrig fortrudt det! Ikke det mindste. Vel er det hårdt med en baby, men jo også pisse dejligt og de store elsker, at være blevet storesøskende. 

Jeg siger ikke mit valg er det rigtige for dig. Jeg siger bare, du skal tænke dine følelser ind også. Og overveje om du kan gennemføre aborten, fordi DU tænker det er den rigtige beslutning. 

Din mand og dig har været sammen i mange år. Så mon ikke han ville støtte dig, og være en del af en baby igen? Én sagde til mig; man fortryder ikke de børn man får, men dem man ikke får.... jeg synes det var en fin beskrivelse egentlig - men igen, kun du kan mærke helt efter i din mave. 

Det er virkelig en hård tid du går igennem - og jeg føler virkelig med dig.... jeg håber du lytter til din mavefornemmelse. Den er oftest helt rigtig 

kæmpe, kæmpe stort kram til dig 

Det lyder som om det var den rigtig beslutning for jer. Men jeg vil gerne punktere det der ordsprog med at man ikke fortryder de børn man får. Det er både vanvittigt tabubelagt og desuden løgn.

Når der en sjælden gang imellem er nogen som fremfører at de faktisk har fortrudt et barn, så følges det som regel af en lang række andre som har følt det samme men bare ikke har haft modet eller kunne få sig selv til at sige det. Det er jo så også noget man skal være varsom med, da børnene jo nødigt skulle opdage det.

I disse anonyme internet-tider er det blevet lettere så man hører også oftere om det.

IenFart skriver:

Det lyder som om det var den rigtig beslutning for jer. Men jeg vil gerne punktere det der ordsprog med at man ikke fortryder de børn man får. Det er både vanvittigt tabubelagt og desuden løgn.

Når der en sjælden gang imellem er nogen som fremfører at de faktisk har fortrudt et barn, så følges det som regel af en lang række andre som har følt det samme men bare ikke har haft modet eller kunne få sig selv til at sige det. Det er jo så også noget man skal være varsom med, da børnene jo nødigt skulle opdage det.

I disse anonyme internet-tider er det blevet lettere så man hører også oftere om det.

Hørt! Og dermed ikke sagt at man ikke elsker sit barn, hvis man har fortrudt.! Men det ér en værre gang bavl der simpelthen bare ikke passer for alle. Desværre, men sådan er det. 

IenFart skriver:

Det lyder som om det var den rigtig beslutning for jer. Men jeg vil gerne punktere det der ordsprog med at man ikke fortryder de børn man får. Det er både vanvittigt tabubelagt og desuden løgn.

Når der en sjælden gang imellem er nogen som fremfører at de faktisk har fortrudt et barn, så følges det som regel af en lang række andre som har følt det samme men bare ikke har haft modet eller kunne få sig selv til at sige det. Det er jo så også noget man skal være varsom med, da børnene jo nødigt skulle opdage det.

I disse anonyme internet-tider er det blevet lettere så man hører også oftere om det.

Jeg siger bare, jeg synes det var meget fint. Heldigvis er det sjældent folk fortryder et barn. Nogen gør selvfølgelig. Den er jeg med på. 

Jeg gav bare mit besyv med - så tænker ikke man behøver punktere noget som helst, egentlig  fordi ordsproget hjalp mig. Når nogen laver en tråd og beder om lignede historier, tænker jeg egentlig ikke noget skal punkteres, manes til jorden eller andet. Hun kan jo sortere i hvad hun kan bruge til, at komme videre uden, at vi andre skal kommentere på hinandens vinkler osv 

Mor11 skriver:

Hørt! Og dermed ikke sagt at man ikke elsker sit barn, hvis man har fortrudt.! Men det ér en værre gang bavl der simpelthen bare ikke passer for alle. Desværre, men sådan er det. 

Jeg bliver også sååååå træt af den gamle, slidte floskel.

Der findes mange kvinder, der har valgt en abort og aldrig fortrudt.

Og der findes kvinder, der direkte har fravalgt børn og aldrig har fortrudt deres valg.

Der findes også kvinder, der har fortrudt, at de er blevet mødre. Og som du siger, betyder det ikke, at de ikke elsker barnet.

Og kvinder der fortryder faderen eller omstændighederne.

Det er utroligt, at kvinder bliver ved med at fortælle hinanden sådan noget vrøvl. 

Anonym skriver:

Jeg siger bare, jeg synes det var meget fint. Heldigvis er det sjældent folk fortryder et barn. Nogen gør selvfølgelig. Den er jeg med på. 

Jeg gav bare mit besyv med - så tænker ikke man behøver punktere noget som helst, egentlig  fordi ordsproget hjalp mig. Når nogen laver en tråd og beder om lignede historier, tænker jeg egentlig ikke noget skal punkteres, manes til jorden eller andet. Hun kan jo sortere i hvad hun kan bruge til, at komme videre uden, at vi andre skal kommentere på hinandens vinkler osv 

De nuancer er jo netop vigtige og selvom det er et fint ordsporg så synes jeg desværre bare man hører selvsamme ordsprog brugt som om det er en endegyldig sandhed. Der kan meget vel være mennesker derude som tager det helt bogstaveligt og det kan ende med at blive ret problematisk.

Mor11 skriver:

Hørt! Og dermed ikke sagt at man ikke elsker sit barn, hvis man har fortrudt.! Men det ér en værre gang bavl der simpelthen bare ikke passer for alle. Desværre, men sådan er det. 

Jamen jeg er da bare en kæmpe klovn, fordi jeg synes det var et fint ordsprog, jeg kunne læne mig op ad  kan vi fokusere på, at det ‘bare’ var et ordsprog som hjalp MIG videre? Og det er dén historie jeg fortæller - fordi TS spørger om nogen har prøvet at stå i samme situation? 

IenFart skriver:

De nuancer er jo netop vigtige og selvom det er et fint ordsporg så synes jeg desværre bare man hører selvsamme ordsprog brugt som om det er en endegyldig sandhed. Der kan meget vel være mennesker derude som tager det helt bogstaveligt og det kan ende med at blive ret problematisk.

 

Selvfølgelig. Jeg forstår godt fik pointe. Jeg siger bare; det hjalp mig! 

lineog4 skriver:

Fik nok forklaret forkert - han kan godt klare min krop forandrer sig (vi har snart kendt hinanden en menneskealder, så han har set den i mange afskygninger). 

Først var han sur på mig over, at jeg blev gravid. Men med tiden vandt hans rationelle side, og han vidste det var et uheld, p-pillerne var blevet spist, men jeg havde i den cyklus haft en omgang Roskilde syge. Men da han tilgav mig, altså Line, var det som om vreden blev vendt mod min krop som havde forrådt også begge to - den var jo blevet gravid. Han siger det ikke er sådan mere, og jeg må selvsagt stole på ham, men det var sådan i en del år (at jeg også selv helt irrationelt giver min krop skylden for min datters hjertefejl hjælper så heller ikke for minus + minus giver i virkelighedens verden ikke plus).

Ahh okay så forstår jeg bedre.. Ja man kan hurtigt vende vreden mod noget andet, da man ofte har behov for at skyde skylden på et eller andet.. 

Anonym skriver:

Jamen jeg er da bare en kæmpe klovn, fordi jeg synes det var et fint ordsprog, jeg kunne læne mig op ad  kan vi fokusere på, at det ‘bare’ var et ordsprog som hjalp MIG videre? Og det er dén historie jeg fortæller - fordi TS spørger om nogen har prøvet at stå i samme situation? 

Nej du er på ingen måde en klovn du behøver ikke tage det personligt, det handler om ordsproget, ikke dig   jeg synes bare man skal passe usigeligt meget på med lige netop det der ordsprog, fordi det netop siger at hvis man bare får barnet så bliver alting godt - men det gør det ikke nødvendigvis hvis man lader være. Og det er bare ikke rigtigt. 

Det er så skønt at din situation endte godt! Men for TS er tingene omvendt .Hun ønsker, han gør ikke. Et barn kan betyde skilsmisse. Jeg tror ikke på, i et ellers godt forhold, at et barn er en skilsmisse og delebørn værd. ❤️