Anonym skriver:
Hej alle
i skal vide jeg læser alle jeres indslag.. men da jeg arbejder 12-14 timer, om dagen når jeg ikke og svare jer alle .. derfor det fælles svar.
jeg fik dog snakket med min mand igår, han siger beslutningen er op til mig, men han ville ønske at jeg tog beslutningen for vores skyld og ikke hans .. jeg ved min mand har det svært. Både med den barndom han havde, men en alkoholisk mor, så ham og hans to brødre kom i pleje 3 forskellige steder hen.. så det har også sat sin spor hos ham..
han elsker mig meget højt, og omvendt. Jeg synes bare det hele er meget svært for tiden, og derfor jeg lavede dette opslag. Mange af jer har gode points til hvorfor at skulle beholde det, og mange har gode points til hvorfor jeg ikke skal jeg..
jeg ved det i sidste ende er min beslutning.. men tanken om jeg måske på dutter ham et barn mere, som han ikke er klar til.. den tanke sidder meget inden i mig, for dette holder ikke kun om mig. Men også min mand og vores børn.
Min mand kan ikke overskue et barn mere, han er bange for at hvis jeg vælger og beholde det, at vores forhold går i stykker, fordi han har det som han har det. Og jeg synes ikke kun det er helt op til mig..
Jeg synes ikke, at nogen er jer er "uretfærdige".
Ja, p-piller kan svigte, men de er en ret sikker præventionsform, og derfor har man lov til at stole på, at man er beskyttet. Og for mig ville det være overkill at bruge både p-piller og kondom. Det dræber al lyst, hvis man hver eneste gang tænker - "Hvad nu hvis jeg bliver gravid".
Det er sort uheld, at det her er sket, og det er en utrolig svær situation for jer begge.
Men at lave den kobling, at du ikke betyder særlig meget for din mand p.gr.a. hans store tvivl - det synes jeg, er virkelig mærkeligt.