Hej
Min mand og jeg står i lidt det samme lige nu. Vi er også blevet uplanlagt gravid på prævention. Min mand har så dog været lige så meget i tvivl, som jeg om vi skulle beholde. Men beslutningen har alligevel ligget lidt på mine skuldre, forstået på den måde at han ville bakke op om mit valg uanset hvad det var.
Vi har valgt at få en abort og jeg skal også have den her sidst på ugen. Det har været et urimeligt svært valg at skulle træffe, meget hårdere end jeg nogensinde havde kunne forestille mig!
Men for mig, vejer den familie der er nu tungest. Vi har det dejligste liv lige nu som mor, far og barn. Starten på familielivet var meget svær for min mand og vi var et halvt øjeblik om at gå hver til sit. Nu er vi stærkere end nogensinde, fyldt med kærlighed til hinanden og vores barn. Og det vil vi ikke pille ved lige nu.
Jeg er stadig ked af, at jeg skal have en abort om et par dage. Men det er det bedste jeg kan gøre i en umulig situation.
Anmeld
Citér