Gravid, aftalt abort, men i tvivl

Soonmom skriver:

Vi snakker et barn de har været sammen om at lave og ikke et barn ts har lavet med en anden mand. 

Manden har valget når han har sex, det er sku for nemt bare at sige "det er dit valg, men jeg skrider fra det hele hvis du vælger barnet" - så betyder forholdet og de børn de allerede har vist ikke så meget alligevel. 

Kan læse dine holdninger er meget langt fra mine, så det vil jeg ikke gå længere ind i. 

Er dog ret sikker på at TS, ud fra hvad hun skriver, har et meget mere nuanceret blik på det hele. Ellers havde hun ikke haft sin tvivl.

Hvis min mand kom med sådan en udmelding, ville jeg forlade ham på stedet. 

Sådan et ultimatum, giver man ikke en man påstår man elsker. 

Uagtet om man beskytter sig eller ej, vil der altid være en risiko, for en graviditet. 

Håber i finder en løsning, der passer til jer begge. 

Anonym skriver:

Jeg skriver lige et fælles svar til jer.. 

 

først og fremmeste. Så har jeg været på p piller, så det ikke fordi vi har haft ubeskyttet sex overhovedet. For det andet truer han ikke med at han vil gå, kan godt se jeg har skrevet det lidt som det.. 

 

men han siger han virkelig ikke kan overskue et barn, men han har heller ikke presset mig til en abort.. og det vil han heller aldrig gøre.. jeg elsker ham og han mig. Jeg tror bare at det med han skal følge sig “fanget” fordi han ikke gøre hvad han vil som nu, men er nødt til at være der 24/7 baby. De andre børn vi har . Der kan han jo sagtens lige gå 30 min med hunden uden at skulle tage den med.. 

 

min mand fortæller mig blot omkring hans følelser omkring alt dette.. men selvom jeg ved han har disse følelser, så føler jeg mig splittet.. for jeg er simpelthen så meget i tvivl. Og det ved han godt.. jeg sov først kl 04 imorges, fordi jeg lå og tænkte om det var det rigtige valg.. og jeg fandt ikke svaret på det.. 

 

men jeg ønsker heller ikke at splitte min familie ved at “lade” endnu et barn en i det håber ikke det blev for invilktet .. det hele kører rundt oppe i mit hoved.

Et spørgsmål: hvorfor kan han ikke gå en tur med hunden uden baby, hvis I vælger at få den? Selvfølgelig skal ingen af jer gå klods op og ned af baby 24/7.. Man har da hver især brug for en lille pause, og så må den anden tage over imens..  

Dernæst så vil jeg mene, at I virkelig skal snakke om tingene.. Du skriver først, at han siger, at han går, hvis du får barnet.. Derefter skriver du, at han ikke har sagt det? Hvad er rigtigt? 

Og hvis han gerne vil have lidt frihed, og du gerne vil have barnet, så må I jo lave en aftale om, at du tager dig mest af barnet og derved giver ham nogle pauser, så det ikke er så voldsomt for ham 

Hej

Min mand og jeg står i lidt det samme lige nu. Vi er også blevet uplanlagt gravid på prævention. Min mand har så dog været lige så meget i tvivl, som jeg om vi skulle beholde. Men beslutningen har alligevel ligget lidt på mine skuldre, forstået på den måde at han ville bakke op om mit valg uanset hvad det var.

Vi har valgt at få en abort og jeg skal også have den her sidst på ugen. Det har været et urimeligt svært valg at skulle træffe, meget hårdere end jeg nogensinde havde kunne forestille mig!

Men for mig, vejer den familie der er nu tungest. Vi har det dejligste liv lige nu som mor, far og barn. Starten på familielivet var meget svær for min mand og vi var et halvt øjeblik om at gå hver til sit. Nu er vi stærkere end nogensinde, fyldt med kærlighed til hinanden og vores barn. Og det vil vi ikke pille ved lige nu. 

Jeg er stadig ked af, at jeg skal have en abort om et par dage. Men det er det bedste jeg kan gøre i en umulig situation. 

Soonmom skriver:

Jeg synes simplethen det er så fesen, da det efterhånden er mange gange man høre at hvis du får det bliver jeg nødt til at gå.

Det synes jeg simpelthen ikke er okay, hvis tingene bliver for presset er det en underlig mentalitet med at så går jeg bare fordi jeg er mand og det kan jeg bare .

Når men back to topic  

Lyt til egen mave fornemmelse og så ligegyldigt dit valg,  ville jeg tale en alvors snak med manden og overveje forholdet for hvis der skal så lidt til at han går, tænker jeg ikke at forholdet holder 

Vel ikke mere fesent at en kvinde kan sige - jeg er en kvinde så jeg får bare barnet eller jeg "får bare en abort"

Hvor er respekten for hinanden hvis man ignorere den man elsker har det svært og er ærlig om det?

Hvis far vitterlig ikke magter det pres et til barn vil give er det da ikke kærlighed at sige bare ærligt sonnyboy men jeg bestemmer. 

Hvad nu hvis det var far der ønskede det barn ,men mor magtede det ikke psykisk ? 

Ville det så også være festent at mor sagde at det magter jeg ikke så jeg vil have en abort? 

Hvis man holder så meget på sin ret til at bestemme over noget så alvorligt som det at få et barn mere,må man også være klar på at tage konsekvensen, 

JD skriver:

Hvordan forholder din mand sig til din tvivl? Har du fået sat ord på hvad du tænker og føler omkring aborden. 

Det lyder for mig som om, i har et godt grundlag som par til at finde den rigtige løsning for jer gennem åben kommunikation.

Jeg bestilte tiden til abort igår formiddags. Men da vi have puttede ungerne ved 20 tiden. Gik min mand i seng, han var meget træt.. og der sidder jeg så helt alene og så serie. Og begyndte så at tænke om jeg har taget det rigtige valg. Han vil ikke presse mig Til noget. Så jeg har faktisk ikke snakket med ham om det, for han var kørt da jeg stod op med ungerne.. 

og når han kommer hjem tager jeg på arbejde, så jeg får først snakket med ham torsdag hvor jeg har fri.. jeg skal nok fortælle ham det. Men jeg ringer ikke og siger det når han er på. 

Ja, vi er faktisk gode til at snakke om tingene ..

Carina:-) skriver:

Vel ikke mere fesent at en kvinde kan sige - jeg er en kvinde så jeg får bare barnet eller jeg "får bare en abort"

Hvor er respekten for hinanden hvis man ignorere den man elsker har det svært og er ærlig om det?

Hvis far vitterlig ikke magter det pres et til barn vil give er det da ikke kærlighed at sige bare ærligt sonnyboy men jeg bestemmer. 

Hvad nu hvis det var far der ønskede det barn ,men mor magtede det ikke psykisk ? 

Ville det så også være festent at mor sagde at det magter jeg ikke så jeg vil have en abort? 

Hvis man holder så meget på sin ret til at bestemme over noget så alvorligt som det at få et barn mere,må man også være klar på at tage konsekvensen, 

 

Nu er biologien nu altså sådan så det er kvinden der er gravid i 9 måneder, det er kvinden der føder og det er kvinden der har madkasserne.

Så ja selvfølgelig har kvinden da mest at skulle have sagt når graviditeten er sket.

Dermed ikke sagt at der ikke skal være dialog men hvis den ene vil have barnet og den anden ikke vil,, så er det selvfølgelig kvinden der vælger i sidste ende

Manden har valget når han vælger at have sex, hvis han ikke vil have børn kan han jo få kappet strengen.

Så efter min mening har begge lige vilkår

Anonym skriver:

Hej

Min mand og jeg står i lidt det samme lige nu. Vi er også blevet uplanlagt gravid på prævention. Min mand har så dog været lige så meget i tvivl, som jeg om vi skulle beholde. Men beslutningen har alligevel ligget lidt på mine skuldre, forstået på den måde at han ville bakke op om mit valg uanset hvad det var.

Vi har valgt at få en abort og jeg skal også have den her sidst på ugen. Det har været et urimeligt svært valg at skulle træffe, meget hårdere end jeg nogensinde havde kunne forestille mig!

Men for mig, vejer den familie der er nu tungest. Vi har det dejligste liv lige nu som mor, far og barn. Starten på familielivet var meget svær for min mand og vi var et halvt øjeblik om at gå hver til sit. Nu er vi stærkere end nogensinde, fyldt med kærlighed til hinanden og vores barn. Og det vil vi ikke pille ved lige nu. 

Jeg er stadig ked af, at jeg skal have en abort om et par dage. Men det er det bedste jeg kan gøre i en umulig situation. 

Jeg ved ikke om jeg tog valget om en abort fordi jeg synes det er det bedste, eller for ikke at ville føle jeg smider noget over hovedet på min mand .. 

keg synes det hele er en svær situation  

jeg beklage meget at du også står i den  

Anonym skriver:

Et spørgsmål: hvorfor kan han ikke gå en tur med hunden uden baby, hvis I vælger at få den? Selvfølgelig skal ingen af jer gå klods op og ned af baby 24/7.. Man har da hver især brug for en lille pause, og så må den anden tage over imens..  

Dernæst så vil jeg mene, at I virkelig skal snakke om tingene.. Du skriver først, at han siger, at han går, hvis du får barnet.. Derefter skriver du, at han ikke har sagt det? Hvad er rigtigt? 

Og hvis han gerne vil have lidt frihed, og du gerne vil have barnet, så må I jo lave en aftale om, at du tager dig mest af barnet og derved giver ham nogle pauser, så det ikke er så voldsomt for ham 

Han har sagt at han ikke magter et barn, så han vil gå. Men han ved ikke hvornår han går. Det var hvad han sagde .. 

han synes det er rart nu at han bare kan komme hjem og gå med hunden mens jeg er på srbejde, mens de to store er derhjemem. Det ville han ikke kunne hvis vi får barnet

Anonym skriver:

 

Han har sagt at han ikke magter et barn, så han vil gå. Men han ved ikke hvornår han går. Det var hvad han sagde .. 

 

han synes det er rart nu at han bare kan komme hjem og gå med hunden mens jeg er på srbejde, mens de to store er derhjemem. Det ville han ikke kunne hvis vi får barnet

Men er en løsning så ikke at få en barnepige til at passe barnet et par gange om ugen evt.? 

Ved godt at det er lidt dyrt, men ja det er det jo også at få børn ..