Gravid, aftalt abort, men i tvivl

hej alle 

jeg står i den situation hvor jeg er blevet uplanlagt gravid.. vi er begge 30, og har 2 børn på snart 10 og 7.. 

min mand har været meget sød under dette forløb, ikke presset mig til en abort, eller noget. Men han ønsker altså ikke dette barn, han siger han ikke kan overskue det. Vi aftalte så jeg skal have en abort, eller han lod mig tage valget, han vil ikke presse mig.. og nu har jeg fået en tid på fredag.. men nu begynder jeg at tvivle om det er det rigtige valg jeg har truffet

min mand har sagt, at han ikke ved om han bliver hvis jeg får barnet, fordi han simpelthen ikke kan overskue det. Og jeg vil aldrig bare putte et barn ned over hovedet på ham. Men efter aftalen kom på plads, er jeg bare kommet så meget i tvivl. 

Er der nogle som har stået i min situation, som kan komme med nogle gode råd til hvad jeg skal gøre? 

Ikke selv.

Men vi har et vennepar hvor han gav sig selv om han havde advaret om han ikke kunne klare det .

Og han går stille og rolig i opløsning. Hele familien sejler men det værste er at det barn står midt i det og alle ved det er pga det barn så en dag opdager barnet også at det var årsagen til familiens kollaps.  Og drt er simpelthen så trist ....

Så ja jeg vil få den Abort 

Din mand siger han ikke kan klare det 

Det skal tages seriøst. 

Du bliver alene og dine børn mister deres far . 

Så nej i min verden bliver du nødt til det og få så den mand ordnet så i aldrig kommer i den her situation igen. 

Enig med ovenstående 

Jeg synes bestemt også du skal lytte til din egen mavefornemmelse  I er jo 2 om netop dette svære valg!

Jeg synes simplethen det er så fesen, da det efterhånden er mange gange man høre at hvis du får det bliver jeg nødt til at gå.

Det synes jeg simpelthen ikke er okay, hvis tingene bliver for presset er det en underlig mentalitet med at så går jeg bare fordi jeg er mand og det kan jeg bare .

Når men back to topic  

Lyt til egen mave fornemmelse og så ligegyldigt dit valg,  ville jeg tale en alvors snak med manden og overveje forholdet for hvis der skal så lidt til at han går, tænker jeg ikke at forholdet holder 

Soonmom skriver:

Jeg synes simplethen det er så fesen, da det efterhånden er mange gange man høre at hvis du får det bliver jeg nødt til at gå.

Det synes jeg simpelthen ikke er okay, hvis tingene bliver for presset er det en underlig mentalitet med at så går jeg bare fordi jeg er mand og det kan jeg bare .

Når men back to topic  

Lyt til egen mave fornemmelse og så ligegyldigt dit valg,  ville jeg tale en alvors snak med manden og overveje forholdet for hvis der skal så lidt til at han går, tænker jeg ikke at forholdet holder 

"hvis der skal så lidt til" vi snakker om et barn. Det er altså ikke "lidt".

Og han kan ikke få en abord, som en kvinde kan, hvis hun ikke ønsker barnet. Hans mulighed er derfor at trække sig, og det har han da alt ret til. Han smutter jo ikke bare pludselig fra sit ansvar, men fortæller egentlig i rigtig god tid, at dette kan og vil han ikke. 

Ts jeg håber ikke du gør som foreslået her, og gør din mand til problemet i problematikken, for det er han ikke. Han er ærlig over for dig og fortæller hvordan han har det. 

Du har to valg. 

Få barnet og split familien eller få en abord. Begge valg er møg svære, så du må mærke efter hvilket du bedst vil kunne leve med. 

Jeg synes bestemt heller ikke det er okay at komme med den kommentar. Du siger han ikke tvinger dig, men samtidig siger at han vil gå hvis du beholder barnet. Det er en bevidst/ubevidst måde at "tvinge" dig på, da du med garanti elsker ham højt. Det er ikke iorden at spille på de følelser.

Jeg går absolut ikke ind for abort, men det er dit valg, og ikke det samtalen skal gå hen og handle om. 

I er begge "lige gode" om at have skabt det lille væsen, og så skal du/I tage ansvaret af det.

Jeg vil dog sige at det kan risikere splitte familien, som en anden skriver, men hvis han er villig til at gå pga det, så er forholdet måske ikke så stærkt som man kunne håbe? Jeg ville spørge mig selv, hvad skal der ellers til for, at han måske ville gå? Jeg ville personligt have det i baghovedet, og det ville belaste psykisk i længden.

Til slut vil jeg sige, at det kan risikere at splitte jer uanset, om du beholder eller aboterer barnet. Det er ikke til at sige hvordan du vil have det både fysisk eller psykisk hvis du vælger abort, der er mange risici, og du kan gå hen og hade din mand for at han har/kan have "skubbet" dit valg i forhold til barnet. Hade er også et stærkt ord, men jeg vil nævne at der er mange følelser blandt og de kan gå alle veje.

Jeg ønsker dig al held uanset hvad der sker fremadrettet også selv om jeg personligt ikke kender dig 

Jeg skriver lige et fælles svar til jer.. 

først og fremmeste. Så har jeg været på p piller, så det ikke fordi vi har haft ubeskyttet sex overhovedet. For det andet truer han ikke med at han vil gå, kan godt se jeg har skrevet det lidt som det.. 

men han siger han virkelig ikke kan overskue et barn, men han har heller ikke presset mig til en abort.. og det vil han heller aldrig gøre.. jeg elsker ham og han mig. Jeg tror bare at det med han skal følge sig “fanget” fordi han ikke gøre hvad han vil som nu, men er nødt til at være der 24/7 baby. De andre børn vi har . Der kan han jo sagtens lige gå 30 min med hunden uden at skulle tage den med.. 

min mand fortæller mig blot omkring hans følelser omkring alt dette.. men selvom jeg ved han har disse følelser, så føler jeg mig splittet.. for jeg er simpelthen så meget i tvivl. Og det ved han godt.. jeg sov først kl 04 imorges, fordi jeg lå og tænkte om det var det rigtige valg.. og jeg fandt ikke svaret på det.. 

men jeg ønsker heller ikke at splitte min familie ved at “lade” endnu et barn en i det håber ikke det blev for invilktet .. det hele kører rundt oppe i mit hoved.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige et fælles svar til jer.. 

 

først og fremmeste. Så har jeg været på p piller, så det ikke fordi vi har haft ubeskyttet sex overhovedet. For det andet truer han ikke med at han vil gå, kan godt se jeg har skrevet det lidt som det.. 

 

men han siger han virkelig ikke kan overskue et barn, men han har heller ikke presset mig til en abort.. og det vil han heller aldrig gøre.. jeg elsker ham og han mig. Jeg tror bare at det med han skal følge sig “fanget” fordi han ikke gøre hvad han vil som nu, men er nødt til at være der 24/7 baby. De andre børn vi har . Der kan han jo sagtens lige gå 30 min med hunden uden at skulle tage den med.. 

 

min mand fortæller mig blot omkring hans følelser omkring alt dette.. men selvom jeg ved han har disse følelser, så føler jeg mig splittet.. for jeg er simpelthen så meget i tvivl. Og det ved han godt.. jeg sov først kl 04 imorges, fordi jeg lå og tænkte om det var det rigtige valg.. og jeg fandt ikke svaret på det.. 

 

men jeg ønsker heller ikke at splitte min familie ved at “lade” endnu et barn en i det håber ikke det blev for invilktet .. det hele kører rundt oppe i mit hoved.

Hvordan forholder din mand sig til din tvivl? Har du fået sat ord på hvad du tænker og føler omkring aborden. 

Det lyder for mig som om, i har et godt grundlag som par til at finde den rigtige løsning for jer gennem åben kommunikation.

JD skriver:

"hvis der skal så lidt til" vi snakker om et barn. Det er altså ikke "lidt".

Og han kan ikke få en abord, som en kvinde kan, hvis hun ikke ønsker barnet. Hans mulighed er derfor at trække sig, og det har han da alt ret til. Han smutter jo ikke bare pludselig fra sit ansvar, men fortæller egentlig i rigtig god tid, at dette kan og vil han ikke. 

Ts jeg håber ikke du gør som foreslået her, og gør din mand til problemet i problematikken, for det er han ikke. Han er ærlig over for dig og fortæller hvordan han har det. 

Du har to valg. 

Få barnet og split familien eller få en abord. Begge valg er møg svære, så du må mærke efter hvilket du bedst vil kunne leve med. 

Vi snakker et barn de har været sammen om at lave og ikke et barn ts har lavet med en anden mand. 

Manden har valget når han har sex, det er sku for nemt bare at sige "det er dit valg, men jeg skrider fra det hele hvis du vælger barnet" - så betyder forholdet og de børn de allerede har vist ikke så meget alligevel.